Der lindes i det mindste 1/s mere sjæle i sognet som for 60 a 70 år siden. Folkets kundskab er bedre som for de åringer. Især siden forordningen er indført de conformandis. For nogle og 30 års tid var smukke opvækkelser i sognet, så at der syntes mere alvorlighed iblandt folk som før, ligesom endnu kjendes en mærkelig, forandring, banden og sværm,...
I Agerskov stod en følhoppe hildet ude på ageren, og da kom der en ulv om natten og vilde tage føllet. Men øget fik kilden om halsen på den og holdt den så fast til om morgenen. Da blev den slået ihjel af folkene, men den havde helt gnavet kjodet af koden på øget. Laurits Top, Agerskov.
Ved Agerskov kirke står et gammelt hyldetræ, og der er spået, at kongen af Danmark en gang vil komme og binde sin hest derved. Der fortælles, at tømmeret til kirken er vokset på Gammclskov mark lidt nord for byen. Det skulde man ikke tro, da der kun findes noget krat og småbuske. marie rosenblad, agerskov.
Der var en mand, som trak sine kreaturer til den hellige kilde på Skanderup kirkegård, og så skred den sammen. jens kovdal, cjærn.
En Mand i Lille-Værløse var død og blev begravet. Men da Begravelsesfolkene kom hjem til Gården, sad den døde og red på Taget i sine Skindbugser og tværstribede Ærmer og med sin Toplue på. Så vidste Folkene ikke bedre Råd end at få Bud efter Præsten, han boede i Farum og hed Ågård. Da Gjengangeren så Præsten, skred han ned af Taget, og Præsten forfulgte...
da.etk.DSnr_05_0_00868
Der var en Mand her ovre i den gamle Kro, hed Per Rytter. Så var der en gammel Kone, som sagde ham, at der skulde komme et Lig tværs over Tofterne fra Nørrebyen, og hun havde set, at én af dem, der bar med Liget, faldt under Ligbåren. Så faldt det ind med Vinter og Islæg, og der blev også et Lig, hvor Per Rytter skulde være med til at bære. Han fik nu...
Hals Præst var en Gang gået vild, og så kom han til Tor.slev Kirke. Han gik da ind og satte sig på Ligbåren. Da holdt Ånderne Tjeneste, og i det de skred forbi ham, var der mange af dem, han kj endte. Hans Fladbirk, Søheden.
I Obling, Sønder-Bork sogu, skred taget ned på en gård ved højlys dag. og omendskjøndt de gav sig til at tække igjen, skred det atter ned. Det gik for sig i stille vejr. Der kom en kone forbi gården i iniddagslaget, og da arbejdsfolkene kom ud igjen, lå taget på jorden. De mente, at hun var en heks. Thomas Jensen, Henne.
da.etk.DS_07_0_00474
En aften kjørte a og min broder hen ad vejen til Hammershøj. Med ét så blev a smidt ud af vognen og sat ned på vejen uden at støde mig det mindste. Bag efter kom min broder den samme vej, og så løb hestene med vognen. Han kom op, og så stod de lige med ét ganske stille på denher side Galgebakken. Så kom a også derhen, og vi satte os op. Da skred der en...
da.etk.DS_05_0_01990
Der går en sort hovedløs hest fra Vår og til Lørslev, men kun ad den vej. Mange har set den. Et par høstfolk, mand og kone, havde været i Lørslev at høste og vilde hjem om aftenen. Så gik de ad den vej og snakkede om hesten, især var det konen, der havde tanker ved den. Aldrig snarere hun sagde det, så kom den og skred forbi dem, men de blev ved med...
En kone i Bjerre sagde: Ja, vore born de var nu ellers ikke overtroiske, men en aften, da Kristen havde været inde i byen, kom ban hjem og sagde: «Jeg kan ikke forstå, hvad det var, der kom forbi mig ved enden af Kræn Brates, det var ligesom en hvid skikkelse, der skred over vejen og blev henne ved deres kålgårdsdige; jeg sprang lien for at se efter det,...
da.etk.DS_02_H_00305
Både i Vissing og Galten skulde de gjøre hove til Løjstrup. Gården ligger langs med en a, og mændene i Galten sagde, at de blev aldrig hovefri, inden slottet skred i åen. De 11 gårde, der var i Haslum, hørte til Bidstrup, men gjorde ingen hove, da det var for langt borte. Når mændene i Vissing skulde kjøre deres tiende til Løjstrup, væltede de det af et...
På Elkjær kom der en Vogn kjørende med fire sorte Heste for og holdt uden for den brede Dør. Det var en gammel Ejer på Gården, der kom. Der var et Kammer i Vestrehuset, der skred han ind og satte sig hver Juleaften. De havde en Pige, der var ikke rigtig klog, og hun vidste ikke af det Spøgeri at sige, hende får de til at gå ind til ham med en Tallerken...
da.etk.DSnr_05_0_00160
Katrine Kristensdatter, en Brud her fra Rump, skulde til Kloster og have hendes Brudekappe. Da hun gik over Arrild Bro, kom der en hvid Skikkelse og skred forbi, hun så ikke, den gik. Hun blev ved at fortsætte sin Vej, og så blev den henne med det samme. Ane Andersen, Rurup. Arrild S., Haderslev Vester A.
Jakob Damborg i Terndrup kjorte engang med Anders Ostergård. Så siger han: »Hvad vil du sætte på, at vi skal vælte lige så tit, som vi kan rejse os igjen.« Lidt efter skred vognen så stille om på jævn vej. »Det var nu den første gang.« Ja, han vilde ikke prøve det tiere. Kristen Bæk, Støvring.
I gamle dage havde de pinde, der sad en tomme op af plovbæmmen i steden for sav af jærn, som de nu bruger den. Så havde de bæmtister af vidier eller smalle klejne vredne rønner. Vi havde også ståwwbånd til vore kreaturer, og de skred op og ned ad rendepælen; de var også af vidier. Et sted her i byen har de endnu stavrede bæslinger. Der var slået en stav...
Den Gang a tjente i Gammel-Vrå, så a en Gang om Natten en stor, sort Skruel, der kom fra Laden og skred lige forbi mig, den Gang a loppede Ladedøren mellem Hestestalden og Laden. Den blev væk lige med det samme. Ajstrup S., Kjær H. Smed Kristian Pedersen, Ørum, Vendsyssel.
da.etk.DSnr_05_0_01031
Trop var Præst i L'yilt og ejede to tiårde: llvilsledyoard i Tårs og Spanyhede i L'yilt. lian lod selv hans Grav anlægge i L'gilt Kirke og sagde, hvordan han vilde have det, og sådan og sådan skulde det være. Han havde jo Folk dagligdag til at arbejde på det og kom hver Dag op og så, hvordan det skred fremad. Han skyndte stadig på Arbejdet og sagde: »Nu...
Voldgravene om Kirken kunde endnu huskes af min Moder. De lå inde på Kirkegården, så altså Diget var helt udenfor. De sløjfedes i Præsten Henningsens Tid, omkring ved 1840. Vi kan også huske hende fortælle om en Pige fra et lille Hus her i Nærheden, der skred på Isen en Vinter der inde på Graven og faldt baglænds om og slog sig fordærvet, så hun døde....
I et Hus i Udstrup var et Barn blevet sygt. En Aften, da Forældrene var gåede i Seng, men sov ikke, hørte de noget kradse på Døren. Der blev nu helt stille i Stuen, og så kom der et lille hvidt Lam skridende hen over Gulvet, gik hen til Vuggen og skred så bort igjen. Konen rejste sig nu for ret at se, hvad det kunde være, men da var deres lille Barn død....
