Der var en gammel mand i Norup, der hed Per Væver, og han var tillige med nogle andre bojet til hove til Sæbygård og skulde binde korn om natten. Da han var færdig og skulde til at hjem, vilde han gå en nærmere vej tværs over hovdiget ved Horsbøllevad. Tæt ved et led var der en post, som rytterne havde brugt at vande deres heste ved - der lå nemlig i sin...
Det er passeret med min moder, te hendes moder kom hjem til hende om natten, efter at hun var død. Hun lå og græd i flere nætter og havde et bitte barn og lå og sagde: "Havde a nu blot haft min moder, så kunde a da have haft nogen hjælp af hende. Da der var gået nogle nætter sådan, så kom hun. Lige som hun nu lå og græd, kom der en kold hånd og slegede...
Der er en bitte høj norden for Graverses Remme, og der så a en aften i pænt månelyst vejr tre mænd i blå side klæder, der gik ned til deres knogler, og bag efter kom den fjerde, han havde hår, der sad i en hvidgrå purl om hans hoved. Han var gammel, og de andre var unge, men han kunde pænt følge dem. De kom over nogle sandbrinker ved højen og skred lige...
Min husbond fortalte mig en gang følgende: I min ungdomsdage var jeg en sommernat ude at spasere med en pige i skoven. Med et så jeg et stykke foran mig, at der kom en ridende mand med en hest ved hånden, og han kom hen imod mig. Jeg trådte til siden med pigen ind imellem nogle træer og blev stående der, mens han red forbi med de to heste. Skjønt det var...
Gamle Knud Mejlhede kom fra Odsgærd og vilde hjem Ligesom han vrider fra vejen og går op ad hans egne agre, ser han, der kommer én ridende på vejen til Odsgåid. Han bliver stående og vil se, hvad det er for én, da det var en underlig tid, og det var så klart månelyst vejr, snart som om hjemlys dag. Han kunde se en tid, før han kom til ham, at karlen...
Iæ Knæk, en gård i Smøle, er der spøgeri. En landpranger tillige med nogle flere, der gik på grævlingjagt, fortalte, at han så et stort dyr, der skred ganske langsomt over et gjærde, mens hundene peb. De andre så det også. En skal være bleven slået ihjel der, og den myrdede skal være bleven smidt ned i en dam, der er tæt ved. ane marie margrete andersen.
Per Guldgraver ejede en gård nede ved Vejle. Så drømte han, at han skulde rejse herop i Linå sogn på Hårup mark og finde en skat. Han skulde grave der, hvor et træ ragede op med spidsen. Han gravede i syv år og boede i den tid hos min bedstefader. Han kom dog så langt, at han fik skatten at se, men så skred bakken ned over det. Når de spurgte ham : "Har...
I Egtved skov har der i ældre tid været et tingsted. Der går noget og spøger der. Min moder og hendes søster kom forbi det en aften. Det gik ad en gammel vej, som var tæt ved den ny-anlagte. Denne sidste færdedes de ad, og spøgelset skred rask forbi. Det var lige så smal som en pind og med en trekantet hat på, skred så hen til tingstedet og gav der et...
Der var så mange her inde en aften, og så kom a ind og sagde til dem: «Vil I se lygtemanden?* Ja, så kom de i doren. Han stod ovre ved Oles hus. Derfra skred han hen og stod ved deres brønd, og så gik han ad vejen til Nedergård og så tilbage over Oles gronning og så et tag vester til en gronning, der bører til Bvrholt. Nu var han bleven til to, den ene...
En mand i Hillerslev stod en aften vesten for hans gård, og så en ligskare komme ud af naboens gård, og da den skred hen over toften, kunde han kjende alle dem, der var i ligfolget, så nær som én, og det var en lang skrummel, der gik så sært og slentrede i tojet og var så hvid og kalket på ryggen af væggene. Kort efter døde én i gården, og da var manden...
Sidste vinter gik to karle en aften hen at se til en syg kammerat, og på hjemvejen skød de over den snebedækkede mark ad en sti, som gik over til landevejen. Kort for de nåede vejen, så de en vogn kjore på den, og de tyktes, det lignede deres små sorte heste fra det sted, hvor den syge karl var, og vognen var fuld af syge folk, men de kunde heller ikke...
Jeg og min broder, som var ældre end jeg, gik på gaden og legede med de andre born. Så fik vi i sinde at ville ind til min morbroder, som lå nabo til os. Men da der ingen folk var hjemme, gik vi straks derfra igjen. Som vi var kommen godt fra doren ud i gården, hørte vi, at der var nogen, som sang i stuen, og vi blev da bange og lob hjem og fortalte,...
Sognefogdens bedstefader, Niels Jensen i Horning, kom ind og sagde,: «Nu døer smedens barn.» «Hvordan kan du nu sige det?» «Jo, for liglammet kom over toften og skred hen til smedehuset og satte sine forfodder på væggen og keg ind ad vinduet. «Det kan ikke være sandt, sagde de, «det har været en hund, du har set.» «Jo, det var liglammet.» Anden...
I Nimtoft er nogle høje, som kaldes Søhøjene. Mølleren i sognet vilde ud at grave i en af dem, for han troede, der var en skat, og han begyndte på arbejdet, men så kom der en hund til ham, som viste tænder, ihvordan han vendte sig, og han kunde ikke gjenne den væk. Han lod sig dog ikke anfægte af det og blev lige godt ved at grave. Da skred jorden sammen...
Konen i Bakker up fortæller, at hun har tjent i gårde med en karl, der, da han som dreng en aften lob med de andre børn og skred på isen, ikke vilde hjem. Forældrene vilde fange ham, da de ikke kunde lokke ham, men al tid smuttede han fra dem, og de måtte til sidst hente flere folk og fange ham med liner, så de snærede ham deri, men han var rent tosset,...
En aften var jeg gået til Brærågård en fjerdingvej sydost for Hoptrup, og blev der til kl. halvtolv. Manden, der hed Krag, sagde til mig, at jeg hellere måtte blive til om morgenen, fordi det regnede, og i aften, sagde han, er den hvide jomfru på spil nede i dalen tæt sydost for byen. Det lo jeg ad og gik. Men da jeg kommer ned i dalen og vil gå over...
Erik Villerup var natmand her i Åby. Så kom der brev fra Birkelse, at han skulde komme der og feje skorstene. Men han kunde ikke selv læse brevet og gik omkring fer at få én til at læse det. Endelig traf han én; og han skulde nu først læse udskriften, men han vilde ikke ret ud med det. Sig kuns frem, barn, sagde Erik. Der står: Til Erik Jensen Natmand,...
Ved et bryllup i Darum, hvor brud og brudgom hver kom fra sin gård og skuldo modes ved kirken, der skulde min fader spille for bruden, og en anden spillemand spille for brudgommen. Min fader, som jo også var spillemand, skuldo kjorc med brudepigerne, men de havde ingen sædefjæl, og så kjorte de hen til tørveklådden og fik nogle torv lagt i vognen, han...
En god fjerdingvej vest for Galten ligger på den venstre side af den gamle ÅrhusSilkeborg landevej en temmelig stor dal lige neden for en noget skred bakke. Under denne til venstre er en brond, der tidligere har været et vældhul. Den bærer endnu navnet Taterhullet. Grunden til navnet siges at være den, at nogle Tatere en gang der ved nattetid skal have...
Der boede en mand i Nørhule, han lied Lavst Knudsen og var torvefolkenes vært, så ham kjendte de allesammen. Når nu torvene skulde kjøres hjem til gården (Bygholm), og kuskene lige kom forbi hans vinduer, så traf det sig stadig, at torvehækken (o: bagsmækken i vognen) skred ud der, og de tabte en god slant torv. Det gik i en ruf med at få dem af vejen,...
