Hals Præst var en Gang gået vild, og så kom han til Tor.slev Kirke. Han gik da ind og satte sig på Ligbåren. Da holdt Ånderne Tjeneste, og i det de skred forbi ham, var der mange af dem, han kj endte. Hans Fladbirk, Søheden.
I Obling, Sønder-Bork sogu, skred taget ned på en gård ved højlys dag. og omendskjøndt de gav sig til at tække igjen, skred det atter ned. Det gik for sig i stille vejr. Der kom en kone forbi gården i iniddagslaget, og da arbejdsfolkene kom ud igjen, lå taget på jorden. De mente, at hun var en heks. Thomas Jensen, Henne.
da.etk.DS_07_0_00474
En aften kjørte a og min broder hen ad vejen til Hammershøj. Med ét så blev a smidt ud af vognen og sat ned på vejen uden at støde mig det mindste. Bag efter kom min broder den samme vej, og så løb hestene med vognen. Han kom op, og så stod de lige med ét ganske stille på denher side Galgebakken. Så kom a også derhen, og vi satte os op. Da skred der en...
da.etk.DS_05_0_01990
Der går en sort hovedløs hest fra Vår og til Lørslev, men kun ad den vej. Mange har set den. Et par høstfolk, mand og kone, havde været i Lørslev at høste og vilde hjem om aftenen. Så gik de ad den vej og snakkede om hesten, især var det konen, der havde tanker ved den. Aldrig snarere hun sagde det, så kom den og skred forbi dem, men de blev ved med...
En kone i Bjerre sagde: Ja, vore born de var nu ellers ikke overtroiske, men en aften, da Kristen havde været inde i byen, kom ban hjem og sagde: «Jeg kan ikke forstå, hvad det var, der kom forbi mig ved enden af Kræn Brates, det var ligesom en hvid skikkelse, der skred over vejen og blev henne ved deres kålgårdsdige; jeg sprang lien for at se efter det,...
da.etk.DS_02_H_00305
Både i Vissing og Galten skulde de gjøre hove til Løjstrup. Gården ligger langs med en a, og mændene i Galten sagde, at de blev aldrig hovefri, inden slottet skred i åen. De 11 gårde, der var i Haslum, hørte til Bidstrup, men gjorde ingen hove, da det var for langt borte. Når mændene i Vissing skulde kjøre deres tiende til Løjstrup, væltede de det af et...
På Elkjær kom der en Vogn kjørende med fire sorte Heste for og holdt uden for den brede Dør. Det var en gammel Ejer på Gården, der kom. Der var et Kammer i Vestrehuset, der skred han ind og satte sig hver Juleaften. De havde en Pige, der var ikke rigtig klog, og hun vidste ikke af det Spøgeri at sige, hende får de til at gå ind til ham med en Tallerken...
da.etk.DSnr_05_0_00160
Katrine Kristensdatter, en Brud her fra Rump, skulde til Kloster og have hendes Brudekappe. Da hun gik over Arrild Bro, kom der en hvid Skikkelse og skred forbi, hun så ikke, den gik. Hun blev ved at fortsætte sin Vej, og så blev den henne med det samme. Ane Andersen, Rurup. Arrild S., Haderslev Vester A.
Jakob Damborg i Terndrup kjorte engang med Anders Ostergård. Så siger han: »Hvad vil du sætte på, at vi skal vælte lige så tit, som vi kan rejse os igjen.« Lidt efter skred vognen så stille om på jævn vej. »Det var nu den første gang.« Ja, han vilde ikke prøve det tiere. Kristen Bæk, Støvring.
I gamle dage havde de pinde, der sad en tomme op af plovbæmmen i steden for sav af jærn, som de nu bruger den. Så havde de bæmtister af vidier eller smalle klejne vredne rønner. Vi havde også ståwwbånd til vore kreaturer, og de skred op og ned ad rendepælen; de var også af vidier. Et sted her i byen har de endnu stavrede bæslinger. Der var slået en stav...
Den Gang a tjente i Gammel-Vrå, så a en Gang om Natten en stor, sort Skruel, der kom fra Laden og skred lige forbi mig, den Gang a loppede Ladedøren mellem Hestestalden og Laden. Den blev væk lige med det samme. Ajstrup S., Kjær H. Smed Kristian Pedersen, Ørum, Vendsyssel.
da.etk.DSnr_05_0_01031
Trop var Præst i L'yilt og ejede to tiårde: llvilsledyoard i Tårs og Spanyhede i L'yilt. lian lod selv hans Grav anlægge i L'gilt Kirke og sagde, hvordan han vilde have det, og sådan og sådan skulde det være. Han havde jo Folk dagligdag til at arbejde på det og kom hver Dag op og så, hvordan det skred fremad. Han skyndte stadig på Arbejdet og sagde: »Nu...
Voldgravene om Kirken kunde endnu huskes af min Moder. De lå inde på Kirkegården, så altså Diget var helt udenfor. De sløjfedes i Præsten Henningsens Tid, omkring ved 1840. Vi kan også huske hende fortælle om en Pige fra et lille Hus her i Nærheden, der skred på Isen en Vinter der inde på Graven og faldt baglænds om og slog sig fordærvet, så hun døde....
I et Hus i Udstrup var et Barn blevet sygt. En Aften, da Forældrene var gåede i Seng, men sov ikke, hørte de noget kradse på Døren. Der blev nu helt stille i Stuen, og så kom der et lille hvidt Lam skridende hen over Gulvet, gik hen til Vuggen og skred så bort igjen. Konen rejste sig nu for ret at se, hvad det kunde være, men da var deres lille Barn død....
Der var en Dag nogle Folk ude at arbejde på Ballum Mark. Så gav det sig så stærkt til at regne, idet de gik hjem ad, og de så, at der kom en lille Mand og gik ind ad Gårdene til. De troede jo, at det var en lille Mand, som boede der i Byen, men det var det ikke, for en Snedker, der stod ude i Stalden og snedkrede, så nok, at lige Hatten skred forbi den...
Da jeg var vægter i Gjenner, gik jeg og råbte, hvad klokken var, men da jeg nu kom om i Søndergade, så jeg en gjenstand komme skridende lige imod mig, den var gjennemsigtig øg så for resten ud som et forklæde. Da jeg gik til side for det, skred det hen for mig og spærrede mig atter vejen. Jeg blev da lidt underlig til mode og sagde: "Men Herregud, hvad i...
Undertiden hen imod højtid kunde der blive stort spøgeri på Sø, og det slog dørene op og i, og der var susen gjennem huset. Når folk kom med lys, kunde det lukke dørene, men ingen ting var der at se. Min fader gik en nat forbi Sø og vilde til sit hjem i Flade. Da kom der en sort skikkelse tværs over fra Møllehave, en gård sønden for Sø, og den vilde til...
På Birkelse er der en hvid dame. For omtrent 30 år siden sad nogle damer og talte sammen i en af stuerne, og én af dem blegnede og stirrede hen imod døren. Da hun kom til sig selv, sagde hun, at det var den hvide dame, som havde åbnet døren, hun skred hen ad gulvet og stirrede på dem, trak sig så helt langsomt tilbage igjen. nik. chr.
A tjente i Flamsholt, og min broder på Horslev mark. Så besøgte a ham en aften og gik tilbage den samme aften, men det var kjønt månelyst vejr. Som a nu kommer forbi det nordvest hjørne af Torslev kirkegård, stod der en skikkelse ret op i sin ene skjorte. En havde hungen sig og var begravet lige uden for diget på den plads. Derefter skred den lige...
En gang jeg havde dandseskole henne i Tinning og gik derfra om aftenen ad Haldum til, mødte jeg oven for skoven en gårdmand ved navn Søren Nielsen, som havde boef ude på marken, men havde hængt sig for 14 dage siden. Jeg kunde godt kjende ham, og det sagde: Fut fut fut fut! alt eftersom han skred frem. Jeg råbte til ham: "Er det dig, Søren Nielsen?" men...
