203 datasets found
Danish Keywords: skred Place of Narration: Agerskov Sønderjylland
I Spentrup præstegård er der også noget skidteri ved det. I deres staldvæg har der været et hul, der aldrig kunde være lukket, om det er der endnu, véd jeg ikke. Den gamle Kristen Tygesen, fader til Niels Tygesen her i Linde, tjente i sin ungdom St. St. Blicher for kusk. Så var det en aften, han var kommen i sin seng, da hørte han ude i stalden, det var,...
da.etk.DS_05_0_01857
Der var megen snak om skidteri, der g\k i Sønder-Vrå. Sønden rollingen gik en skikkelse uden arme, og inde i rollingen var en trappe op på loftet, der gik skikkelsen op, og dens kjole slæbte op ad trinene. Man sagde, at der var en jomfru, som havde druknet sig i haven i en bitte aflang dam. Enken, som nu ejede gården, og som a tjente, hed madam Glerup,...
I den skov ved Stenderup strand, som kaldes Plomgård, var der mange, som havde set en jomfru gå og trille med en tønde penge. Alle var bange for at komme der, og ingen turde plukke af de mange jordbær, som der gror. Omsider blev en bonde og en skovfoged enige om at skaffe sig jomfruens penge. Den sidste havde nemlig læst i en bog, hvordan man kan slå...
da.etk.DS_05_0_00983
På Nandrup på Mors boede en frue, som for sin rigdoms skyld blev kaldt fru Rige eller den rige frue. Huu sagde bestandig, at det var iugen sag at leve i verden, når det ikke var for den slemme død. Når så én spurgte hende om, hvorfor huu var så kjed af at dø, svarede hun alle tider: »Det er, fordi jeg véd, at jeg kommer til at gå og vandre urolig omkring...
Der ligger en kongeløsning i Silkeborg skov, og derover står en stor eg, men den er sandet til. Så var der en mand, der kostede en hel del på at grave den ud, og de havde kastet dem så langt ned, at de var komne til roden af egen, men længere kunde de ikke komme, for lige så stærkt som de kastede, lige så stærkt skred det. De kunde bulle, ligesom de...
da.etk.DS_03_0_02367
Vi havde en begavet mand til sognefoged i Hostrup, han fik en svaghed i hans store tå, som bredte sig over hans halve legeme og gik helt op i hans hoved. Det var for krigen i 48, og han boede i den eue Kokspanggård. En aften går en gårdmand ned og vil besøge ham, og da han nu går hjem ad i dejligt måneskinsvejr og går ad vejen mellem begge gårdes marker,...
da.etk.DS_02_J_00370
528b. Mads Lygum kunde grangivelig se varsel, hvad man ikke kan undres over, da ban var født en julenat. Han fortalte en gang i Ladegård, at man skulde kjøre med et lig ad Fjellingojel (Ladegårds skov), og vognen være forspændt med to hvide heste. Dette anså man for en urimelighed, da der ingen huse fandtes i den betegnede retning, og skoven ligger på den...
Jens Dige var fra Digegård i Nors, og det var en rigtig spilopmager. Han var kjendt med min bedstefader. Så havde de en gang aftalt med hinanden, at de skulde kappes til Tisted. Bedstefaders kone ser, at han klæder sig så forfærdelig let på, og spørger ham så om, hvorfor han gjør det. Jo, han skulde i følge med en gal mand. Den anden kommer omsider og...
da.etk.JAT_06_0_00120
Der boede en Gang to Mænd i én By sådan ved Siden af hinanden, for de var Naboer, og den ene var rig, og den anden var fattig. De havde en Eng til Hobe, men Fællesskabet var sådan, at hver af dem måtte få så meget Hø, som den kunde få slået én Dag, men heller ikke mere; men så måtte enhver af dem også tage så mange Slætfolk, som han kunde få fat på. Men...
Der var en Gang en Bondemand, der var ualmindelig dygtig til sit Arbejde, og derfor var det en vanskelig Plads for nogen Karl, da Manden mente, at Karlen måtte kunne gjøre lige så meget, som han selv. Nu havde han uheldigvis et År fået en Karl, der var noget spinkel, hvorfor Arbejdet faldt denne dobbelt besværlig. Værst var det i Høsten, da Karlen jo...
Forhen var det i Regelen Skik på Fanø, at Pigerne derfra tog Sommertjeneste på Sild. De sejledes jo både hen og hjem. Så havde en Gang to Mænd fra Sønderhoved været sejlende til Sild ved den Tid, da Pigerne tog hjem, og Pigerne havde betroet sig til dem og bedt dem om at tage deres Sommerfortjeneste med hjem. Alle de Penge, tilligemed hvad Mændene selv...
Den på Skjoldager Grund opdæmmede Sø skal have været meget fiskerig. Fiskeretten i Søen tilhørte Greven, der forhen også havde ejet Skjoldager Gårde, men Grunden tilhørte nu Beboerne. Inden Byen blev udskiftet, holdtes en fælles Hyrde, og det skal have været et godt Embede. Jeg har tidligere hørt Folk sige, at det var bedre at være Hyrde i Skjoldager end...
da.etk.DSnr_03_0_01151
For et hundrede År siden ejedes Horsbjærglund (?) af en Frue, og hun gjorde Akkord med en Nordmand om, at han skulde bygge hende en ny Lade. Han begyndte så med at lave alle Naglerne. Han sad midt i Gården og snittede Nagler en hel Uge til Ende. Så gik Fruen ned til ham og spurgte, om han havde i Sinde at skjære alt hendes Træ op i Nagler. Nej, sagde...
da.etk.DSnr_03_0_00808
Da Beboerne i Egvad havde dannet en egen Menighed, ønskede de også at bygge sig en Kirke. De fandt en Bygmester, der var villig til at tage sig Arbejdet på, og der blev fastsat en Dag, da Kirken skulde være færdig, og den Bestemmelse blev taget, at hvis den så ikke kunde være færdig, skulde Mesteren lade sit Liv. Værket skred også i Førstningen rask...
I Gudum præstegård var der en gang en røgter, som kunde gjøre torskjellige unaturlige kunster, men han gjorde ingen fortræd med dem, ti enten brugte han dem for morskab eller for at hjælpe andre. Der fortælles om ham, at en dag, da der var marked i Lemvig, og alle folkene gjærne vilde til marked, men ikke kunde, fordi de skulde have høstakke hjem, da det...
da.etk.DS_07_0_00541
To naboer i Kjærbølling lå klods ind på hinanden. Den ene hed Iver Bentsen, og den anden Gregers Jensen. Deres marker gik sammen, og om aftenen silde satte de deres heste til nat og gik så på hrokjagt. En aften kom Iver Bentsen op på marken og satte hans heste, og da han så over til naboens agre, var hans heste sat, og han fik en skikkelse at se, der...
På "slottet" på Liselund (Lilleklint) går der spøgeri, og det er ganske bestemt, for der er så mange, der har set det. Det viser sig i mange forskjellige skikkelser, som to store sorte hunde, grå katte o. s. v. der så forsvinder igjen lige med ét. I et af værelserne har en høj hvid dame sin gang, og undertiden høres om natten den dejligste musik. I et...
Min mormoder, som blev fodt i Ajstrup, Gjerlev herred, den nat, da Soreu Stoffer stjal Bossens flæsk, lige i midnatsstunden, kunde somme tider se mere end andre folk, og troede selv, at det kom af, at hun var et midnatsbarn. Således hændte det sig en nytårsaften, da hun havde været i byen og kom hjem, at hun, for hun gik ind ad doren, så ind ad vinduet...
En mand og en kone havde sådant et uheld med deres kreaturer, at det gik helt tilbage for dem. Så gik manden ude i mørkningen og var i skidt humør, og da kommer der en lille mantl til ham med en rod lue på og siger: "Aften." Ja, han kjendte ham ikke. "Ja, da er vi naboer, og a har hørt, det står sig ikke godt med dine kreaturer, men det vil a give dig...
da.etk.DS_01_0_00291
i Jetsmark var der tvillinggårde med både tvillingsrollinger og tvillingslader. Folk boede tæt sammen for at forsvare dem imod fjenderne. Skorstene var ikke murede længere op end til ankeret (o: pandetræet). Så drev røgen for resten, hvor den vilde, i huset. I taget var der en trælyre. Hjemme hos vores var dog skorstenen helt op til lyren, men den var...
da.etk.JAH_03_0_00024