Et år for Peder Dals gård i Vejlby ved Rands fjord brændte, vågnede et par husmandsfolk i æ nedreiuark en nat og så, at den brændte, ja, at taget skred. Havde de nu haft forstand på de ting, så kunde de have hindret branden eudnu i hundrede år, men det havde de ikke, og gården brændte året efter. En gang forhen, som gamle pastor Buhl en nat var ude at...
Der var en mand, som trak sine kreaturer til den hellige kilde på Skanderup kirkegård, og så skred den sammen. jens kovdal, cjærn.
En Mand i Lille-Værløse var død og blev begravet. Men da Begravelsesfolkene kom hjem til Gården, sad den døde og red på Taget i sine Skindbugser og tværstribede Ærmer og med sin Toplue på. Så vidste Folkene ikke bedre Råd end at få Bud efter Præsten, han boede i Farum og hed Ågård. Da Gjengangeren så Præsten, skred han ned af Taget, og Præsten forfulgte...
da.etk.DSnr_05_0_00868
Der var en Mand her ovre i den gamle Kro, hed Per Rytter. Så var der en gammel Kone, som sagde ham, at der skulde komme et Lig tværs over Tofterne fra Nørrebyen, og hun havde set, at én af dem, der bar med Liget, faldt under Ligbåren. Så faldt det ind med Vinter og Islæg, og der blev også et Lig, hvor Per Rytter skulde være med til at bære. Han fik nu...
Hals Præst var en Gang gået vild, og så kom han til Tor.slev Kirke. Han gik da ind og satte sig på Ligbåren. Da holdt Ånderne Tjeneste, og i det de skred forbi ham, var der mange af dem, han kj endte. Hans Fladbirk, Søheden.
I Obling, Sønder-Bork sogu, skred taget ned på en gård ved højlys dag. og omendskjøndt de gav sig til at tække igjen, skred det atter ned. Det gik for sig i stille vejr. Der kom en kone forbi gården i iniddagslaget, og da arbejdsfolkene kom ud igjen, lå taget på jorden. De mente, at hun var en heks. Thomas Jensen, Henne.
da.etk.DS_07_0_00474
En aften kjørte a og min broder hen ad vejen til Hammershøj. Med ét så blev a smidt ud af vognen og sat ned på vejen uden at støde mig det mindste. Bag efter kom min broder den samme vej, og så løb hestene med vognen. Han kom op, og så stod de lige med ét ganske stille på denher side Galgebakken. Så kom a også derhen, og vi satte os op. Da skred der en...
da.etk.DS_05_0_01990
Der går en sort hovedløs hest fra Vår og til Lørslev, men kun ad den vej. Mange har set den. Et par høstfolk, mand og kone, havde været i Lørslev at høste og vilde hjem om aftenen. Så gik de ad den vej og snakkede om hesten, især var det konen, der havde tanker ved den. Aldrig snarere hun sagde det, så kom den og skred forbi dem, men de blev ved med...
En kone i Bjerre sagde: Ja, vore born de var nu ellers ikke overtroiske, men en aften, da Kristen havde været inde i byen, kom ban hjem og sagde: «Jeg kan ikke forstå, hvad det var, der kom forbi mig ved enden af Kræn Brates, det var ligesom en hvid skikkelse, der skred over vejen og blev henne ved deres kålgårdsdige; jeg sprang lien for at se efter det,...
da.etk.DS_02_H_00305
Både i Vissing og Galten skulde de gjøre hove til Løjstrup. Gården ligger langs med en a, og mændene i Galten sagde, at de blev aldrig hovefri, inden slottet skred i åen. De 11 gårde, der var i Haslum, hørte til Bidstrup, men gjorde ingen hove, da det var for langt borte. Når mændene i Vissing skulde kjøre deres tiende til Løjstrup, væltede de det af et...
På Elkjær kom der en Vogn kjørende med fire sorte Heste for og holdt uden for den brede Dør. Det var en gammel Ejer på Gården, der kom. Der var et Kammer i Vestrehuset, der skred han ind og satte sig hver Juleaften. De havde en Pige, der var ikke rigtig klog, og hun vidste ikke af det Spøgeri at sige, hende får de til at gå ind til ham med en Tallerken...
da.etk.DSnr_05_0_00160
Katrine Kristensdatter, en Brud her fra Rump, skulde til Kloster og have hendes Brudekappe. Da hun gik over Arrild Bro, kom der en hvid Skikkelse og skred forbi, hun så ikke, den gik. Hun blev ved at fortsætte sin Vej, og så blev den henne med det samme. Ane Andersen, Rurup. Arrild S., Haderslev Vester A.
Jakob Damborg i Terndrup kjorte engang med Anders Ostergård. Så siger han: »Hvad vil du sætte på, at vi skal vælte lige så tit, som vi kan rejse os igjen.« Lidt efter skred vognen så stille om på jævn vej. »Det var nu den første gang.« Ja, han vilde ikke prøve det tiere. Kristen Bæk, Støvring.
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
Bliver der en hvid rose blandt en klynge røde, skal man bære lig af huset. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01669
