Erik Jensen i Levring skulde en dag kjøre til mur..1, ag så fik han en kattekilling med i vognen, som mølleren skul e have. Men nu havde han desværre en drægtig folhoppe for, og så kastede hoppen foliet, og det dode. Man mil nemlig ikke i et sådant tilfælde have en kat i vognen ved sig. I samme gård code et år så mange lam. Ja. a véd nok. hvad det...
En karl i Levring vesterskov gik eu aften ind til pigens seng og tog ved hendes store tå for at få hemmeligheder ud af hende. Pastor Pedersen, Elling.
da.etk.JAT_03_0_00373
Manden og karlen i en gård i Levring gik med en kalv, der nylig var født, og vilde bære den hen i få restien. Karlen havde i bagbenene og gik forst ud. Det er jo egentlig galte, siger manden. Å, den skal jo ikke lægges til, siger karlen, så gjør det vel ikke noget. Past. H.Pedersen, Elling.
Kristen Degns kone på Levring mark kunde læse over et og andet. Én af hans sønner, Martin, kunde ikke ligge tort om natten, og så vidste hun et meget probat middel til det, men det var også temmelig farligt for den syge, han kunde let få eu anden sygdom i steden. Hun hk en flaske af sønnens vand og gav et lig med i kisten. Det hjalp for det første, men...
da.etk.DS_07_0_01618
En gårdmandssøn fra Levring, Kristian Dyr, gik på jagt om vinteren og skød meget ildere. Manden i en nabogård stod og fortalte ham, at da han før bøst havde været ved at rydde hans lade, havde han slået nogle ildere ihjel. »Det skulde du ikke have gjort«, sagde karlen, »for skindene er mere værd om vinteren.« »Det var nu sandt nok, men a véd nok,...
da.etk.DS_07_0_01243
En mand i Levring, der hed Johannes Keller, havde den evne at kunne få alle kvindfolk til at holde af sig, og han fik alle koner i byen til at løbe efter sig. Erik Jensen sagde til hans nabo, Hans Mikkelsen: »Ja, vi to véd da vore koner fri.« Kristian Dyr fortalte, at han kunde have lært kunsten af ham, men vilde ikke. Pastor H. Pedersen, Elling.
En heks, der skulde have været brændt, kunde fritages, når hun vilde tage sig på at skaffe ulvene fra landet. Hun gjorde det også. Én af dem var halt og kunde ikke følge de andre. Så kom én forbi hende, flan sagde: »Nå, der kommer du med dine bitte plage.« Hun svarede: »Ja, havde du sagt noget andet, så havde det været forbi med dig.« »Har du dem...
På et sted på heden her i sognet blev der spektakel i stalden om natten. Manden går ud at se efter det, og da får han fat på en løs ko. Så vil han fornemme efter patterne, men den har ingen. Han fornemmer da efter hornene, men dem har den heller ingen af. Så råbte han ind, at de skulde komme med lygten, og da de kom med den, havde han slet ingen ting....
Havet skal i gammel tid have gået ind ved Tværsted og hen til Eskjær osten om Eskjær teglværk og mundet ud i Kattegat sønden for Albæk. Der er endnu en lavning langs det strøg, der danner Tværsted enge og Gårdbo sø, hvilken altså er en levning af det sund, og osten for Eskjær sogn skal der have været en havn, de kaldte Mjgelbjærg havn. Der er også fundet...
Når graven er tilkastet, kaster alle mand spader og skovle korsvis ovenpå, sætter hatten for øjnene og læser en bøn. J. M.
En kone i Stadil havde den skik, når der kom en pige og vilde stede sig til hende, at komme ind fra kjokkenet. bede velkommen og bede pigen sætte sig ned. Så satte hun mad på bordet for hende og bad hende spise det, hun havde lyst til, men selv gik hun rask ud i kjokkenet igjen, som om hun havde travlt med sit arbejde. Ved klinken i døren havde hun...
Til Jens Norges i Nbrhahie gik hver aften en hvid hovedlos hest over stenbroen. Ingen turde gå ud og give hestene kvældsfoder. Endelig kom der en karl dertil, som turde, for han sagde, at han vidste, hvor skovlen var, og så kunde han også give hestene. Men da han kom der ud, kunde han slet ikke finde skovlen, og han fik et dygtigt smæk: over ryggen. Så...
Der var tre mænd her fra Handest, der af og til havde set lys brænde på Seenhøj, og så troede de, der var en skat. En aften gik de ud at grave, og da fandt de hanken af en stor kobberkjedel, som de tog ved. Nu så de gården brænde, smed spader og skovle og løb. Men da de kom hjem, var der ingen ild alligevel. Natten efter flyttede bjærgmanden i skikkelse...
Niels Knude fra Råsted var Skorstensfejer, og skulde gjøre de små Huse på Vosborg rene. Det skulde jo være om Natten, og så var det da en Nat, han kom med hans Trillebør og fik den læsset til. Nu skulde han jo uden om Borgegården og om ad gamle Fruens Have norden det nordre Hus, men der mødte han en lille, sort Hund, der stod lige foran Hjulet. Den vilde...
Min Moder fortalte, at de mange Gange kunde høre Dummer inde i Isbjærg, der ligger lige Nord for Varde, og det kunde ordentlig dumre ind under Byen. Folk troede, at det var Bjærgmanden, der slog hans Kiste i Låse. Så var der en halv Snes Mænd, der vilde prøve at kaste hans Skatte op, og de begyndte på det en Nat. Men da de var komne et Sæt ned, så var...
Der var en mand i Lyne, der hed Mads Mikkelsen. Hau og karlen stod en dag på loen og tarsk. Kasteskovlen lå henne på balken. De sad just og pustede lidt, da så de grangivelig kasteskovlen bevæge sig, som nogeu kunde have ved. Det måtte betyde noget, sagde gamle Mads Mikkelsen, og det betød også noget, sagde karlen, for ikke længe efter døde den gamle, og...
Gamle-Hans i Barmer fortalte, at da ban var ung og tjente på Øland, skulde han en aften fodre bestene. Det var så mørkt som en brand. Han stak skovlen i hakkelsen og førte den til krybbemundingen, men i det samme fog hakkelsen om ørene på ham, og han hørte da noget bag ved sig, der lo: «Hahaha!» Det var da gårdbukken, som havde lagt sig i hakkelsen, og...
Peder Tissing i Rakkebu fik en gang nogle kartofler hos Lavst Hylledig, og da de kom til kjælderen, som var ude i laden, sad der en stor skruptusse nede på kartoflerne, som Lavst tog meget forsigtig på skovlen og satte op på halmen i laden: "Tag dette fæle bæst væk,> sagde leder, <jeg er ikke meget for det." - "Nej, det er synd,* sagde Lavst og...
Opfinderen af mosemollerne, som siden er bleven så almindelig udbredte i landet, var en gårdmand i Ejlskov her i sognet ved navn Kristen Madsen, som nu for en del år siden er død. Han har selv fortalt, at han faldt på den idé ved at se sneglemollen på den inddigede jord ved Kjorup. En sådan indretning i det mindre kunde nok anvendes til at male vand tid...
En karl, der tjente i Ladegården ved Skanderborg, stod en dag og skovlede vaiidfurer op inde i en rugmark. Der valen sti tværs over marken, og den blev ellers befaret af både gående og ridende, men var nu plovet og sået til. Sá kom grev Frijs ridende hen imod karlen. Nu vilde han ikke have furen trampet ned lige straks, og han stillede sig i vejen og...
