Når graven er tilkastet, kaster alle mand spader og skovle korsvis ovenpå, sætter hatten for øjnene og læser en bøn. J. M.
En kone i Stadil havde den skik, når der kom en pige og vilde stede sig til hende, at komme ind fra kjokkenet. bede velkommen og bede pigen sætte sig ned. Så satte hun mad på bordet for hende og bad hende spise det, hun havde lyst til, men selv gik hun rask ud i kjokkenet igjen, som om hun havde travlt med sit arbejde. Ved klinken i døren havde hun...
Til Jens Norges i Nbrhahie gik hver aften en hvid hovedlos hest over stenbroen. Ingen turde gå ud og give hestene kvældsfoder. Endelig kom der en karl dertil, som turde, for han sagde, at han vidste, hvor skovlen var, og så kunde han også give hestene. Men da han kom der ud, kunde han slet ikke finde skovlen, og han fik et dygtigt smæk: over ryggen. Så...
Der var tre mænd her fra Handest, der af og til havde set lys brænde på Seenhøj, og så troede de, der var en skat. En aften gik de ud at grave, og da fandt de hanken af en stor kobberkjedel, som de tog ved. Nu så de gården brænde, smed spader og skovle og løb. Men da de kom hjem, var der ingen ild alligevel. Natten efter flyttede bjærgmanden i skikkelse...
Niels Knude fra Råsted var Skorstensfejer, og skulde gjøre de små Huse på Vosborg rene. Det skulde jo være om Natten, og så var det da en Nat, han kom med hans Trillebør og fik den læsset til. Nu skulde han jo uden om Borgegården og om ad gamle Fruens Have norden det nordre Hus, men der mødte han en lille, sort Hund, der stod lige foran Hjulet. Den vilde...
Min Moder fortalte, at de mange Gange kunde høre Dummer inde i Isbjærg, der ligger lige Nord for Varde, og det kunde ordentlig dumre ind under Byen. Folk troede, at det var Bjærgmanden, der slog hans Kiste i Låse. Så var der en halv Snes Mænd, der vilde prøve at kaste hans Skatte op, og de begyndte på det en Nat. Men da de var komne et Sæt ned, så var...
Der var en mand i Lyne, der hed Mads Mikkelsen. Hau og karlen stod en dag på loen og tarsk. Kasteskovlen lå henne på balken. De sad just og pustede lidt, da så de grangivelig kasteskovlen bevæge sig, som nogeu kunde have ved. Det måtte betyde noget, sagde gamle Mads Mikkelsen, og det betød også noget, sagde karlen, for ikke længe efter døde den gamle, og...
Gamle-Hans i Barmer fortalte, at da ban var ung og tjente på Øland, skulde han en aften fodre bestene. Det var så mørkt som en brand. Han stak skovlen i hakkelsen og førte den til krybbemundingen, men i det samme fog hakkelsen om ørene på ham, og han hørte da noget bag ved sig, der lo: «Hahaha!» Det var da gårdbukken, som havde lagt sig i hakkelsen, og...
Peder Tissing i Rakkebu fik en gang nogle kartofler hos Lavst Hylledig, og da de kom til kjælderen, som var ude i laden, sad der en stor skruptusse nede på kartoflerne, som Lavst tog meget forsigtig på skovlen og satte op på halmen i laden: "Tag dette fæle bæst væk,> sagde leder, <jeg er ikke meget for det." - "Nej, det er synd,* sagde Lavst og...
Opfinderen af mosemollerne, som siden er bleven så almindelig udbredte i landet, var en gårdmand i Ejlskov her i sognet ved navn Kristen Madsen, som nu for en del år siden er død. Han har selv fortalt, at han faldt på den idé ved at se sneglemollen på den inddigede jord ved Kjorup. En sådan indretning i det mindre kunde nok anvendes til at male vand tid...
En karl, der tjente i Ladegården ved Skanderborg, stod en dag og skovlede vaiidfurer op inde i en rugmark. Der valen sti tværs over marken, og den blev ellers befaret af både gående og ridende, men var nu plovet og sået til. Sá kom grev Frijs ridende hen imod karlen. Nu vilde han ikke have furen trampet ned lige straks, og han stillede sig i vejen og...
Erik Jensen i Levring skulde en dag kjøre til mur..1, ag så fik han en kattekilling med i vognen, som mølleren skul e have. Men nu havde han desværre en drægtig folhoppe for, og så kastede hoppen foliet, og det dode. Man mil nemlig ikke i et sådant tilfælde have en kat i vognen ved sig. I samme gård code et år så mange lam. Ja. a véd nok. hvad det...
Ved den nordre ende af Viborg so ligger NørreMolle. I den derværende molledam, der med en rende står i forbindelse med Viborg so. søgte i tidligere tid nogle aftener om sommeren store stimer af en lille fisk ind, som kaldes Stint. Stimerne var sa tætte, at man kunde skovle dem op. Her hentedes fra Viborg af småfolk vognlæs af denne fisk, der dog ikke...
Hans Skrædder og hans kone boede i Jelling by, hende kaldte de Sidsel Skrædders. De havde honning at sælge. Så var Hans Skr. gået af by, og da kom der en kone og vilde kjøbe noget. Hun sagde til Sidsel: »Lad mig se, du mæler mig godt.« Da Sidsel så vilde til at mæle, så kegH. Skr. ud ved omhænget, der var om sengen, og han var endda ikke hjemme. Hun blev...
Strande-Jens fra Låsby havde hørt, at der skulde være en kongeløsning under en sten i Vole hede. Han gik så til kirken i Låsby og fik der fat i en stump vokslys, og så blandede han andre sager fra apoteket imellem, for at det lys, han fik så støbt af det, ikke skulde kunne gå ud i regnvejr, inden de kom til stedet. Derefter fik han en hel del mænd fra...
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
