En Dreng skulde gå hen og bede en Bjærgmand til Barsel. Han kom så og sagde: »A skulde hilsen fra min Madfåer, om du ikke vilde komme på Søndag og være Fadder til vort Barn.«..... Så vilde han give en Faddergave. De kom ned i hans Kjælder, og der var så mange Penge, te han øste dem i Sækken med en Skovl. Manden vilde ikke godt have ham med, for det han...
Man må ikke skyvle Fårestien med en Skovl, for så skyvier man Lammene ud. Opt. af Lærer T. Kristensen, Rønslunde, f. 1840 i S. Felding. Ejstrup S., Vrads H.
Når en grav tilkastes, og man klapper den sidst med en skovl, skal en kvinde i laget forst do. En spade, så en mand. L. Fr., S. Hansen.
Når arbejdsredskaberne er lagte over kors på graven, ser man efter, til hvad side den sidste skovl eller spade peger, ti fra den side vil det næste lig komme. Holmsl. P. K. M.
Der må ikke skyvles under faren', nær der nogedes under dem, ellers kastede de lammene. Mine forældre var sa sikre pæ det, at de forbod os at bruge skovl til det små, fåremog. I Ians Kr. Hansen, Logsted.
I en svine- og få resti må en aldrig sky vie med en skovl, for så sky vier en held og lykke va'k fra de kreaturer, der er der og kommer der for eftertiden. Heller ikke ma der fejes med lime. Vinkel.
Når en ko har kælvet, lægges en greb i stalddøren, den skulde koen gå over. Også bruges at stille en greb ved den ene side af døren og en skovl eller kost ved den anden, og der imellem skal så koen gå ind. Det er alt sammen godt at ajøre. Erslev. H. Th.""Nybo.
I et Hus i Lild kom en lille Dreng en Aften ud i Bryggerset, og da så' han to Lys brænde op imod Loftet. Han gik så ind og kaldte på sin Moder, at hun skulde komme ud og se dem. Men hun kunde ingen Lys se. Nogle Dage efter skulde Manden kaste en Grav til et Lig, og da lagde Konen Mærke til, at hans Spade og Skovl var sat op imellem Bjælken og Loftet...
En aften vilde a gå hen og låne en skovl og greb,. og da så a mange flammer, der slog op i retning efter Skovsgård. A lob ind igjen og sagde: «Mogens, kom ud, Skovsgård brænder!* Han løber ud og op på deres torvestak, men da var der ingen ting, og han sagde : «A, det var jo ikke andet end lygtemanden, ham har a tit set der nede i Langmosc.» Nogle år...
Vejene var dårlige. Da den nye landevej blev anlagt fra Horsens over Hovedgård, Solbjerg og til Århus det var i 1827 skulde do kjøre i kongerejse fra Falling til Solbjærg kro efter tre læs gnid. De skulde møde der kl. seks om morgenen efter det, Husmændene var sagt til at møde med skovl og spade. Kirstine Jespersdatter, Hvilsted.
I Vrads herred siges, at når det på graven sidst lagte redskab er en spade, bliver det næste lig i sognet af mandkjøn, er det en skovl, bliver liget af kvindkjøn. Den retning, hvori skaftet peger, viser retningen, hvorfra liget skal komme. C. L. Rasmussen.
Hvis naboen kan få fat i en mands møgbør stefansmorgen eller hans greb og skovl, så han ikke kan få moget, kan gå ind og kræve stafenskage hos ham. Allerbedst er det, hvis naboen kan få moget i mandens stald, inden han selv kommer derud. Den morgen kommer ingen ind på fremmede steder uden at blive budt noget. Juledag holdt folk sig altid hjemme, og da...
Stafensmorgen rendte de her og fjælede folks sager, båre og skovl, og bandt dørene, at folk ikke kunde komme ud. Det gjaldt jo om, hvem der kunde komme forst op. Den, der kom sidst op, kaldtes Stafen, og måtte bære det navn året rundt. Ved hellig-3-konger stod de og kjorte rundt med stjærnen og sang visen. Kristen Lorentsen, Vedsted.
I Kragelund havde man for godt 40 år siden (183040) kun træredskaber, træplove, træskovle og grebe, træharver med trætænder. Manden eller karlen, som harvede, havde et bundt trætænder med sig i marken, så ban kunde sla en ny i harven, når en knækkedes, hvilket ikke så sjælden skete. Den første skovl med jærnblad, som kom til Kragelund, fik Anders N. ved...
Min Fader havde først et Sted, der hed Mosen i Hellevad Sogn. Det var i de gamle Dage, og så gik han derfra af Armod og gav sig nu til at arbejde i Træ. Han kjørte herop til Brønderslev og solgte Skovlblade. En Gang blev det Aften for ham, og da han kom ned til Røverstuerne, var det helt Nat. Så sætter han sig på Hjulbøren for at hvile sig, og da ser...
I en gård her vesten for havde de tit syge kreaturer og havde så altid heksemestre til at kurere på dem. Når min fader gik der om i den tid og vilde låne en tiug, greb eller skovl eller hvad det var, kuude han ikke få det, for der skulde holdes lån inde en vis tid, mesteu sådan en 14 dages tid, og i samme mellemrum gav de heller ikke noget hen. Men når...
Polakkerne og Svenskerne var komne op at slås her, og Skejby blev ved den lejlighed brændt. Der blev en Polak, en trommeslåer, slået ihjel. Han skulde jo begraves, men der blev ingen ceremoni holdt over ham. Så var der dog en Dansker, han tykte. det var for galt, når der slet ikke blev gjort eller sagt noget, og da han nu er sat i graven, så tager han en...
Erik Jensen i Levring skulde en dag kjøre til mur..1, ag så fik han en kattekilling med i vognen, som mølleren skul e have. Men nu havde han desværre en drægtig folhoppe for, og så kastede hoppen foliet, og det dode. Man mil nemlig ikke i et sådant tilfælde have en kat i vognen ved sig. I samme gård code et år så mange lam. Ja. a véd nok. hvad det...
Det var polske ryttere der lå i Elling, og de opførte dem her som alle andre steder. Der var legestue i Jens Enevoldsens gård, og de unge karle i byen var til stede, skjøndt de nok tænkte, at de ikke kunde være der for Polakkerne. Hen på aftenen blev der spektakel, og en stærk mand, der ejede nuværende Morten Peter Olsens gård, og som hele tiden havde...
En mil nord for Hagenskovs kloster, det nuværende Frederiksgave, skal der være nedgravet en guldhest. Tillige siges der, at en mand skal sætte to sorte tvillingkøer af en bestemt alder for en plov, og under pløjningen med dem skal han finde guldhesten. Der har for en del år siden boet en mand her på egnen, som havde to sorte tvillingkøer, men han havde...
