En grevinde ved Gammel-Estrup, de kaldte hende »den gale grevinde,« tog jord i hendes højhælede sko og stod på, mens hun svor, at Kareholm var hendes. Så fik hun holmen, og den hører til Gammel-Estrup den dag i dag er. De Kare mænd kastede papirerne hen. Der er en talemåde, der siger: »De har skidt Kareholm hen ligesom de Kare mænd;« og herom er også en...
En møller i Fillendrup, de kaldte Grot-Rasmus, havde en ting, der skaffede ham penge. Bodil Marie Enevoldsen, Avning.
da.etk.DS_06_0_00672
Den sortkrandsed hund render om natten fra Mari-Malene, løber ind på Gammel-Ejstrup, går ned i arbejdsstalden, hvor arbejdshestene står, stiller sig over dørtrinet med forbenene og kikker ind, vender sig så og går gjennem brændegården, går så ud af hundeporten, så til Lille-Tved, derfra efter Favsing og Kristrup, og der ender han sin vandring. Igjennem...
Konen på Kogsbøl havde svoret sig et stykke jord til, og en stor rad hus, der var hendes kohus, var netop bygget på det stykke jord. Så døde hun, men fik ingen hvile i graven og kom hjem og sagde til hendes søn, at han skulde lade sig en jærndragt lave og tage den på, og den skulde han have på, for at hans sjæl ikke skulde brænde i Helvede. Det gjorde...
Nu er det så vidt med Jerusalams skomager, at der groer mos på hans frakke. Han går med to kjæppe, der er meget hojere end han, for han er svunden ind, og de er blevne det, de var. Bodil Marie Enevoldsen, Avning.
Nede på Foldingbro mark var der tre høje, den midterste var den højeste, og de kaldtes Foldingbrohøje. Der viste sig om aftenen hen i December før jul tre lys på den midterste og ét på hver af de andre. Først var de hvide, og så blev de mere røde, og så drejede de rundt flere gange alle sammen. Dernæst gik de op ad lidt efter lidt, men når folk kom i...
Ved skårgrøden må man tage sin sko tre gange.
da.etk.JAT_01_0_00310
Når man er gået ud og på vejen kommer i tanker om, at man har glemt noget, skal man ikke gå tilbage at hente det, da man så ikke får held af sit ærende, når man går ud igjen. M, Møller.
Randers kirke er bygget på en firskoet hest, Soren Borresen fra Andrup har, mens han stod ved Dragonerne og en nat stod på post, hørt hesten komme klaprende med sine sko op ad gaden. H. A. B.
Grenå kirke skal være sat på en hest. Den ene sko var løs, og når nogen skulde dø, kom den og klaprede i gården. Lærer Stegger, Lystrup.
Der var en præst i Hads herred, han havde lusesyge. Der blev fortalt, at han havde to skjæpper lus i hans sko. Det var jo lådne fåreskindssko, han gik i. Stationsforstander S. P. Sørensen, Ellidshøj.
Når ildtangen kommer til at ligge på bordet, så giver det fortræd i huset. Anne Andresen.
Kommer man til at sidde til bords imellem to søstre, liliver man ikke gift i syv år; imellem to brødre, ikke i fjorten år; eller: gift samme år. 632 og 633. H. V. R.
Når ens hår vil løbe af, skal man studse det i månens opgang, så tager det til at vokse igjen. Chr. M., Ringive.
På alle sjades dag (2. november) vil kvinderne ikke spinde, ti de siger, at garnet bliver udrøjt, og væves det iblandt andet, så fordærves det hele stykke i blegen.
Povls nojj gor hø/est i sko; mon stikker dyyvest i dø;'. Hans Aoder sen, Sinding.
I Løchtes tid var P. Bertelsen skoleholder i Vester-Hornum, en gammel, ret dygtig mand, i hvis skolepraxis dog hoved og fod stredes om forrangen; ti han brugte at sy sko og støvler i skolen. Vester-Hornum.
da.etk.JAH_06_0_00622
