Ulvene vilde komme til folk, men de var især værst efter kvindfolk. Det kunde hjælpe, at man hujede og talte til dem. Når hjorderne drev med kreaturer ovre i Timring i Bjærggard kjær, kunde de få dem fra dem og bjærge dem ved at huje. Der var en, der kom ridende med heste, og så kunde han ikke ride for ulve. Han måtte slippe den ene af dem og vilde så...
Her i Elling Kirke var der Skrifte om Løverdagen, og så var der en gammel Kone til Skrifte, de kaldte Skussi-Kwon. Hun blev siddende der inde Natten over i et Par fladbundede Træsko. Hun havde ellers Ord for, at hun kunde gjore nogle Småkunster, og så troede Folk jo, det var, for det hun vilde have noget med den Onde at bestille, det var derfor hun blev...
Mellom Almind Skjcl og et Ålob, der går ved Lilleballe Skjel, ligger el Stykke Land, der kaldes Foenvad og nu hører til Eltang Sogn. Lilleballe By. Der var en Gang Strid om, hvem dette Stykke Land tilhørte. Lilleballe Bymænd tog da Jord i deres Sko og stod så på den Almind Rettighed og gjorde Ed på, at de stod på deres egen Jord. På den Måde narrede de...
En Mand fra Kongsted, der hed Mads, ejede en Skovlod eller et Enemærke i Nærheden af Himmerig-Huset. Men han gik ind i en Naboskov og stjal Træer der. Da han blev anklaget og vilde gjøre sig fri, blev han dømt til at skulle aflægge Ed på det. Han tog nu noget Jord af sin egen Skovlod og lagde i sine Sko, og så tog han Grene af sine egne Træer og holdt...
Der var en gammel én i Brande, de kaldte Kræn Kragesig, han var skindød i tre Dage. Så en Aften, da Konen kommer ind i Kjokkenet efter at have været ude at malke da stod han for Skorstenen i hans hvide Dragt og tændte hans Pibe. Så sagde han, hun skulde ikke blive ræd for ham, for han havde ikke været rigtig død, men om tre År så skulde han dø...
Altertavlen her i Brande skulde gjøres i Stand, og så blev der holdt Lisitation over det Arbejde. Der mødte ikke andre end den gamle Smed her nede, Jens Kjeldsen, og han bød på Malerarbejdet og fik det også. Men han kunde jo ikke ene komme af Sted med det, og så fik han Degnen fra Skarrild, Lustrup, til at hjælpe sig. De brugte kun én Farve at smøre med,...
A er fra Mosegård i Assing, og den Gang a var en 10, 11 År, da skulde a ind og ligge for mig selv i et Kammer om Natten. A kom så derind, og a hverken sov eller nogen Ting, og nu hørte a, der kom én derind med Sko på og vilde ligesom af sine Klæder. Så kom der flere derind, og a tykte, det blev lige så fuldt af Folk, og de formelig gned deres Klæder op...
Detlef Detlef sen i Leksgård, Ladelund, vilde en Dag kjøre ind til Tønder. Han brugte altid en gammel blisset Hest at kjøre med. Men så kommer Sønnen Christian Bossen ind og siger: »Du kan ikke få den gamle blissede at kjøre med i Dag, for den har tabt en Sko.« Ja, så måtte han jo kjøre med en anden. Der var en Grusgrav tæt østen for Leksgård imellem...
Wojens Jæger ønskede, at han måtte blive ved at være Jæger, så længe Verden står. A har hørt ham fløjte ad Hundene og Skoene klampe under hans Hest. To Karle, Jakob Ravn og Niels Kristian Hummel, stod tillige med mig nede i Hjerk Noer og var ved at trække Våd. Da kom han ned ad en Dal i Andrup Hede og kom så lige over os. Kristen Andersen, Navtrup...
En Kone blev hentet hen til en anden Kone, der var i Barnsnød, og skulde hjælpe hende. Da hun var færdig, fik hun et Forklædefuld Høvlspåner med sig hjem til Betaling. Hun smed dem i Skorstenen, men der blev en lille én siddende ved Forklædet, og næste Morgen var den det rene Guld. Hun vilde nu gå ud og hente de andre, men da var de forsvundne. Peder...
A har set én, de kaldte en Skifting, det var, lav a var en bitte Tøs, a kan lige huske hende. Det var henne på Ollerup Mark i Bræsten. Hun var 30 År og var ikke så høj som Bordet, og havde et grumme stort Hoved, og Huden på hendes Hænder var så skorpet, og Fingrene var så korte og tykke. Den var så tyk i Mælet, og det var snart ikke til at forstå hendes...
Min Gamle-Fader Kristen Hansen Smed tjente Søren Klavsen i Hindskjær om Høst, og der ligger en Høj, der hedder Skjellebjærg Høj omtrent 100 Alen syd for Gården. Det var en Middag, de gik ud fra Onden, da så de en bitte Mand med en rød Lue på og komme ud fra den Høj med to røde Køer og trække ned til et Kjær tæt vest for Gården og så trække tilbage til...
Heksene vil nødig dø og bruger alle deres kunster for at holde livet oppe. De sidder gjærne på en stol og vrider sig helt forskrækkelig, mens de to magter strides om hende. Mau tager da ild i en sko og sætter ind under stolen, a. e. Jakobsen.
A tjente en gang ved en heksemester, det var Morten i JRåby, han var sammen med Klarinet-Kristen om at hekse. En dag sendte min husbond mig hen til en skomager efter et par sko. Da a så linder døren, springer Klarinet-Kristen op imellem to klædekister, der stod ved eu væg, skomageren véd a ikke hvor kom fra, men de havde da begge to hvide klædninger på...
Der var en gårdmand, alle de karle han fik, de blev sølle. Hver st. Hans nat kom konen med hendes bidsel og rystede ad karlen, når han sov, og så blev han til en hest, og hun red på ham til Troms kirke. Der blev han så bunden uden for, de ståend de var inden for og holdt kirkegang i kirken. Så red hun jo hjem igjen på ham, og om andendagen var han syg og...
Pastor Petersen i His tilbød konfirmanterne at sige dem, hvorledes de på konfirmatiousdagen skulde bære dem ad med at få heksene at se. De skulde nemlig tage kirkegårdsjord i skoene eller støvlerne, så vilde de kunne se dem sidde med horn i panden og ryggen mod præsten. Heksene vilde nok også kunne se, uår konfirmanterne så dem, men hvis nogen vilde...
En krybskytte rendte en gang her inde i Rold skov, og han havde fået noget i hans sko. Da han kom ned i kjæret til Katkjelde ved Gravlev, sad heksene der og kjærnede, det kunde han se, ved det han havde fået dether bregnefrø i hans sko, og han skød vist nok ind imellem dem. De blomstrer sankt Hans aften og bære frø den samme nat blot i to timer. Jens...
Den gamle pastor Schmidth i Mesinge på Hindsholm stillede ild i en gård. To gårde var byggede sammen, og det så ud, som hele byen skulde brænde. Der var ild i salsen og det østre hus, og det blæste hårdt. Så kom gamle Schmidth ridende. Vi børn var nysgjerrige, men fader sagde, at vi skulde gå til side. Den store lade stod midt imellem begge gårdene, og...
Vi wa fi kåål, dæ wapo illejawt i Hoog mues en awten, å a gik såen i min æjen taugke let frææ di anne. Mæn så kam dæn jænnowdæm løøven å såå: »Åå, Niels, Niels, sko?idæå ræn, de æ rent galt fat!« Å så mæ de sååm kam hunnen looven å pev enn imæll mi bien, å så bløw a åsse rær å begønt å løøv. Mæn de bløw ve å fåfulle wås he;'elt øive te Ølstevæjen, å da...
Tre skifter i Fløjstrup-skoven har en præst svoret sig til. Han tog nogle blade af træerne i hans hat og jord af hans skov og lagde i hans sko, og så gik han ned i skoven og stod på det skifte, der kaldes det mørke skifte og svor på, at han stod på hans egen jord. Efter døden gik han igjen. Vi hørte, at han kom ind ved enden af præstegårdshaven (i...
