Manden på Kjcergærdsholm hed Christensen, og hans kone hed Maren Los. De har bygget et hus i Håsum, der ikke bliver revet ned så meget snart, for det er et hospital. Han var slem til at banke bønderne. Så var der et par værgende karle, der klædte sig i fruentimmerklæder og laffde dem på lur i vajsgroben lige osten for hans gård, for der var en allé fra...
De tolv Gårde i Misthusum hørte til Skjærbæk Sogn, og Folkene skulde her til Kirke. De søgte så med Beboerne i Gjesing om at få en Vej der tværs over, for de skulde først en lang Tid i sønder og så i Øst, og det var jo en stor Omvej. Så faldt den Dom, at hvis de kunde gjøre Ed på, at de stod på egen Grund, så skulde de have Vejen. De lagde nu Jord i...
Der var en Ejer på Palstrup, der lå i Trætte med ham på Døssing om et Stykke Jord. Så tog han Muld af hans egen Jord og lagde i hans Sko og gik over på det Stykke Jord, som de trættedes om, og svor på, at han stod på hans egen Jord. På den Måde vandt han Jorden. Den Gang Manden så var død, kom han hver Aften og råbte: »Det Stykke Jord er vunden fra...
Karup Kirketårn var så højt, at man kunde sidde oppe i det og se Vesterhavet. Her sad Dronning Margrethe oppe og spejdede efter, hvorledes det gik hendes Hær, der kjæmpede ude på den jyske Hede. Da hun så, at det begyndte at knibe for hendes Hær, befalede hun, at alle hendes Folk skulde lade Skoene vende på deres Heste, sådan at det forreste vendte...
I Silkeborg Vesterskov ved Kongshuset er fundet Guldringe og Guldarmbånd, og der har nok i gamle Dage stået en Kongebolig. I Dybdal skal ligge en Kongelosning. Nu er Kongshusel en Skovfogedbolig i Statsskoven. En Mand var en Dag ved at slå Lyng i Dybdal, og da kom han til en stor Sten. Han satte au Iraskoene der og smed Lyngjærnet og lob efter en Spade....
I Bramsens Gård i S Mer up står en gammel Eg, som ikke må hugges om, for så brænder Gården. Det er nu en almindelig Tro, og Egen står endnu. En Dag sad nogle Mænd og talte om, hvor vidt det kunde være rimeligt, og der var nogle, som tvivlede på Rigtigheden af den gamle Tro og mente, at Træet godt kunde hugges. Så tog en anden Ordet og fortalte, hvordan...
I Herborg Skole har mangfoldige set et Lys om Aftenen, det viste sig altid i den lille Skolestue. En Aften gik jeg med en Fætter fra Herning hjem ad, og da vi nåede til et godt Bøsseskud fra Skolen, så' vi, at den var oplyst. Så siger jeg: »Min Søster er da hjemme i Aften, men det er underligt, at hun er inde i Skolen med Lys.« Men da vi kom til Døren,...
Sybille gik over Kedrons Bæk, og da hun kom til Træet, som lå over Bækken, tog hun hendes Sko af. Da de spurgte hende om, hvorfor hun gjorde det, sagde hun: »Jo, vor Frelser skal gå over det.« Hun sagde også: »Ingen ser, hvor jeg kom fra, og ingen ser, hvor jeg går hen.« Hendes Spådomme skulde nok blive ved at passe, indtil Kjærnen vender sig i Æblet. Nu...
Morten Bisp var den, der opfandt Rørepinden i Kværnen i Møllen, derfor er det, Møllerne holder Mortensaften hellig. Rørepinden i de gamle Møller er den Pind, der rører Kornet ned i Kværnen. Inde i Kværnen er der jo et Hul, der omsluttes af en Jærnring, og den er forsynet med Takker. Rørepinden er hæftet til Skoen, som Kornet løber ned i, med en Navle,...
Anders Nielsen i Åsum, der var Fader til Hans Andersen, var en Gang kommen i med Ellefruerne i Kokkehøj. Han havde været i Odense og var ridende på en Vrinsker og kom så på Hjemvejen ved Aftenstid forbi Højen. Da stod den på fire gloende Pæle, og Ellefruerne dandsede ud og ind. Der kom to og vilde have ham med i Dandsen, og de tog Hesten ved Tøjlen, men...
Barnet i Skuffen. Guldpenge på Brystet af Barnet. Det blev 8 År, ej kj endtes. Nabokonen gav Råd. Pattegris tages med Hud og Hår. Piger lede efter Sko. Så på Grisen. Den anden ind. »Nu har jeg vandret over Bjærge og Dale, men aldrig har jeg set en Gris stegt med Hud og Hår.« »Så er du også en Ombytning.« Bogø? J. Kamp.
En Kone kom til en Rytter, da han red forbi Dagbjærg Dojs, og spurgte ham, om han ikke var tørstig. Jo, han var, for der kom sådan Hede og Støv med Vejen. Han vidste nu ikke af, det var en Bjærgkone, men det var hun. Så kom hun med et Guldbæger og flyede ham, og han sad på Hesten og svingede det bag ved sig, og så rejste han hans Vej, alt hvad Hesten...
En, som hed Julius, ejede et Sted, som kaldes Siberien, og han gav sig til at grave Jord af en Bakke og fylde ned i en Lavning. Der træffer han en stor bred Sten, og den løfter han op, og så finder han et dybt Hul ind i Bakken. Han kalder på min Mand, der gik forbi, lige idet han havde løftet Stenen fra, og siger: »Kom herhen, Per Jensen, og se.« Der var...
I Sale Sogn er et Vandhul, som kaldes Truds Pyt efter Trolden Trud, som boer der. Mellem Karlene på Frisholt opkom en Gang et Væddemål om, at en af dem skulde ride derhen om Natten og råbe på Trud, om han var der inde. Men han var ikke hjemme, hvorimod hans Kone svarede: »Nej, Trud er ikke her inde, men du skal få mig at befinde.« Han red nu tilbage, alt...
Der var én af Jens Aldals familie, ham red en heks på til Troms kirke, det var netop en provstes frue fra Smorup (Ravnkilde sogn). Så snakkede han med en heksemester om det, der var kommen én en nat og havde redet på ham, og han tykte så, han var en hest. Han var kommen over både Ålborg og Sundby og var så langt henne, at han vidste aldrig, hvor langt...
Der var en præst, der havde en karl, som var så træt hver morgen. Endelig gik karlen hen til en klog mand, og han flyede ham noget salve, han skulde have at smøre hans hoved med. Så om natten kom præstekonen med et bidsel og rystede for ham, og si blev han til en hest, og nu red hun på ham til Troms kirke, hvor han blev bunden til ligstetten. Men så...
Bregnefrø er der for resten aldrig nogen der har fundet eller fået, og det er den største heksekunst, der er, at få dem. Der var en karl, som havde været henre at se til sin kjæreste, og så kom han på hjemvejen tværs over en hede. Det var en løverdag alten, og om søndag morgen vilde han til kirke tillige med hans kone. Den gang de kom hjem igjen fra...
Den gamle Jens Damborg i Rold var god til at kurere kreaturer ogfolk, signe og stille ildebrand, og han kunde stille løbske heste som ingen ting. Det første var han især god til. Jens Skomager kom en gang der ind og vilde have ham ti! at kurere noget. Da ligger Jens Damborg i sengen med hovedet ned ad og benene op på en hylde, der var i fodenden af...
I gamle dage var der én, der havde hængt sig i Bold skor. Knægtene de gik jo og var hjorder der omkring ligesom andre steder, og så skulde de til at at prøve på også at hænge dem. Den, der var oppe at hænge, den skulde de andre da hjælpe ned. Men de gjorde den aftale med ham, at han skulde ikke ned, inden han havde ladt sit vand. Så havde der været tre...
På Hardenberg på Lolland boede i gamle dage en meget ugudelig herremand, som hed Pulle Rosenkrants. Han havde ofte samtaler med Fanden i ettårnkammer, hvor der endnu findes en seng med sorte lagener, og hvor Fanden hver nat kommer og hviler sig. Samme PR. havde lyst til en dejlig eng, der lå lige ud for slottet. Han lod da alle sine folk tage jord af...
