Sybille gik over Kedrons Bæk, og da hun kom til Træet, som lå over Bækken, tog hun hendes Sko af. Da de spurgte hende om, hvorfor hun gjorde det, sagde hun: »Jo, vor Frelser skal gå over det.« Hun sagde også: »Ingen ser, hvor jeg kom fra, og ingen ser, hvor jeg går hen.« Hendes Spådomme skulde nok blive ved at passe, indtil Kjærnen vender sig i Æblet. Nu...
Morten Bisp var den, der opfandt Rørepinden i Kværnen i Møllen, derfor er det, Møllerne holder Mortensaften hellig. Rørepinden i de gamle Møller er den Pind, der rører Kornet ned i Kværnen. Inde i Kværnen er der jo et Hul, der omsluttes af en Jærnring, og den er forsynet med Takker. Rørepinden er hæftet til Skoen, som Kornet løber ned i, med en Navle,...
Anders Nielsen i Åsum, der var Fader til Hans Andersen, var en Gang kommen i med Ellefruerne i Kokkehøj. Han havde været i Odense og var ridende på en Vrinsker og kom så på Hjemvejen ved Aftenstid forbi Højen. Da stod den på fire gloende Pæle, og Ellefruerne dandsede ud og ind. Der kom to og vilde have ham med i Dandsen, og de tog Hesten ved Tøjlen, men...
Barnet i Skuffen. Guldpenge på Brystet af Barnet. Det blev 8 År, ej kj endtes. Nabokonen gav Råd. Pattegris tages med Hud og Hår. Piger lede efter Sko. Så på Grisen. Den anden ind. »Nu har jeg vandret over Bjærge og Dale, men aldrig har jeg set en Gris stegt med Hud og Hår.« »Så er du også en Ombytning.« Bogø? J. Kamp.
En Kone kom til en Rytter, da han red forbi Dagbjærg Dojs, og spurgte ham, om han ikke var tørstig. Jo, han var, for der kom sådan Hede og Støv med Vejen. Han vidste nu ikke af, det var en Bjærgkone, men det var hun. Så kom hun med et Guldbæger og flyede ham, og han sad på Hesten og svingede det bag ved sig, og så rejste han hans Vej, alt hvad Hesten...
En, som hed Julius, ejede et Sted, som kaldes Siberien, og han gav sig til at grave Jord af en Bakke og fylde ned i en Lavning. Der træffer han en stor bred Sten, og den løfter han op, og så finder han et dybt Hul ind i Bakken. Han kalder på min Mand, der gik forbi, lige idet han havde løftet Stenen fra, og siger: »Kom herhen, Per Jensen, og se.« Der var...
I Sale Sogn er et Vandhul, som kaldes Truds Pyt efter Trolden Trud, som boer der. Mellem Karlene på Frisholt opkom en Gang et Væddemål om, at en af dem skulde ride derhen om Natten og råbe på Trud, om han var der inde. Men han var ikke hjemme, hvorimod hans Kone svarede: »Nej, Trud er ikke her inde, men du skal få mig at befinde.« Han red nu tilbage, alt...
Der var én af Jens Aldals familie, ham red en heks på til Troms kirke, det var netop en provstes frue fra Smorup (Ravnkilde sogn). Så snakkede han med en heksemester om det, der var kommen én en nat og havde redet på ham, og han tykte så, han var en hest. Han var kommen over både Ålborg og Sundby og var så langt henne, at han vidste aldrig, hvor langt...
Der var en præst, der havde en karl, som var så træt hver morgen. Endelig gik karlen hen til en klog mand, og han flyede ham noget salve, han skulde have at smøre hans hoved med. Så om natten kom præstekonen med et bidsel og rystede for ham, og si blev han til en hest, og nu red hun på ham til Troms kirke, hvor han blev bunden til ligstetten. Men så...
Bregnefrø er der for resten aldrig nogen der har fundet eller fået, og det er den største heksekunst, der er, at få dem. Der var en karl, som havde været henre at se til sin kjæreste, og så kom han på hjemvejen tværs over en hede. Det var en løverdag alten, og om søndag morgen vilde han til kirke tillige med hans kone. Den gang de kom hjem igjen fra...
Den gamle Jens Damborg i Rold var god til at kurere kreaturer ogfolk, signe og stille ildebrand, og han kunde stille løbske heste som ingen ting. Det første var han især god til. Jens Skomager kom en gang der ind og vilde have ham ti! at kurere noget. Da ligger Jens Damborg i sengen med hovedet ned ad og benene op på en hylde, der var i fodenden af...
I gamle dage var der én, der havde hængt sig i Bold skor. Knægtene de gik jo og var hjorder der omkring ligesom andre steder, og så skulde de til at at prøve på også at hænge dem. Den, der var oppe at hænge, den skulde de andre da hjælpe ned. Men de gjorde den aftale med ham, at han skulde ikke ned, inden han havde ladt sit vand. Så havde der været tre...
På Hardenberg på Lolland boede i gamle dage en meget ugudelig herremand, som hed Pulle Rosenkrants. Han havde ofte samtaler med Fanden i ettårnkammer, hvor der endnu findes en seng med sorte lagener, og hvor Fanden hver nat kommer og hviler sig. Samme PR. havde lyst til en dejlig eng, der lå lige ud for slottet. Han lod da alle sine folk tage jord af...
Tælle-Anders kaldtes et fattighuslem i Asp. Denne Anders tjente i sine unge dage på en gård i Salling, som jeg ikke husker navnet på. En aften Anders havde været ude og vilde gå hjem, skulde han igjennem et dalstrøg, men da det var temmelig fugtigt i dalen, vilde han gå ind på marken oven for. Aldrig så snart havde han imidlertid gjort dette, før han fik...
Bodil Pinds ejede huset, og hendes søster var gift med én, der hed Svend, og sad til leje der ved hende. Men de kunde ikke komme til rette, og så hængte han sig. Hun solgte nu huset til en anden, men forbeholdt sig et lille kammer. A var den gang en snes år og var godt lidt af hende og kjørte torv hjem for hende. Da så a fluen sidde i hendes seng, det...
Der har været et lille helt sort kammer i Egtved præstegård hen ad den vestre ende af stuehuset. Det var omtrent halvanden alen i kvadrat. Pastor Bøving lod hele indvolden af stuehuset tage ned, og så kom kammeret også væk. Der sad en rikmester inde, og hans hoved har ligget på loftet. Den rikmester er tit kommen ridende fra den indkjøren, der i gamle...
I foråret 1748 døde Povl Jensen Thoring, præst til Hågerup, Krarup og Brahetrolleborg. Han var klog, rigtig klog, og kunde læse over alt det slemme, som den gang hjemsøgte bønderne. En gang kjørte han fast i en snedrive. »Hm, nu sidder vi kjønt i det,« sagde han til karlen, der havde ondt ved at få de stakkels bæster fra. Dernæst løftede præsten vognen...
Der førtes proces mellem de Kare mænd og grevinden på Gammel Estrup om Kareholm. Til sidst gik hun ud på holmen og gjorde ed på, at hun stod på sin egen jord. Hun havde fyldt sine sko med jord fra Gammel-Estrup. Til straf for den mened farer hun hver nat mellem Kareholm og GI.-Estrup. Flere arbejdere fra Stenalt har fortalt mig, at de har hørt eller set...
Oremandsgård har i gamle dage ligget nede ved stranden lige overfor det gamle Juugshoved slot, og da boede der på gården en frue, som hed Anne Oremands. Hun var meget karrig og undte ingen noget godt. Medens huu ejede gårdou, var her ufred i landet, og flåden samlede sig langs ned med kysten lige ud for Oremandsgård. Mange gange kom der skibe iud til...
Der var nogle gjengangere her på Kjærgård der kaldtes æ Långerer (o: Langerne). De kunde komme ridende tvær over marken, te den gloende ild kunde flyve fra skoene af bæsterne, og tungen kunde slæbe langt ud af halsen på hundene. De kom her ind efter Sandgaden, som ligger lige her nordost for, og som sognet nu lader beplante. Der farer de ind og så...