296 datasets found
Danish Keywords: sko Place of Narration: Hoven ved Tarum
De søfarende gav en gang et årreværk til Kobberup kirke, fordi tårnet var sømærke, de kunde se det på Vesterhavet. Men kirkeejeren, der hed Jørgensen og var fra Strandet, tog det bort igjen. for han sagde, at muren ikke kunde holde. Han gav også ansøgning ind om at tage blyet af kirken og lægge tagsten i steden, og fik lov til det, men blyet sank på...
Der boede en mand her henne i Hejring, ham brændte det for for en del år tilbage. Så gik han lange veje omkring at tigge og var helt langt ned efter Ålborg til. Der skulde han en aften være kommen ud i Vildmosen og så have modt en mand der ude, som var overbegroet med mos over det hele. Sådan har han da fortalt, og så vidt a husker, sagde han, at...
da.etk.DS_02_G_00098
Når man følger vejen fra Torso mølle til Ajdt, kommer man om ved en bakke, der er overgroet med småtræer og buske, og efter eu tidligere ejer kaldes Søreii Ajdt's skor. Der vilde børnene gjærne soge hen for at samle jordbær. En lille pige fra Tungelund, som gik meget derud, forsvandt en gang sporløst. Folk havde set hende gå ind i skoven, og i flere dage...
da.etk.DS_01_0_00879
I Gjern bakker er der en høj, som kaldes Troldhøj. Den gik hjorderne op på om middagen for at se efter, om de andre hjorder var på andre høje. Sådan gav de nemlig signal til hinanden, når det var middag. En dag kom en kone derop, og da lå der en sort kalv på nogle kul og solbagede sig. Kullene så så dejlig ud, og hun vilde have et forklædefuld med hjem...
da.etk.DS_01_0_00631
Nu skal I hore en af min faders fortællinger: I Snærild, Odder sogn, kom en kat ind og satte sig i skorstenen hver dag, og aldrig så tit de kylte den ud, kom den igjen. Så kommer karlen hjem en dag, han havde været ude at plove, og fortæller, at der kom en lyd til ham der ude, som sagde: "Svend Brat, sig til din kat, hun skal stræb' å komm', for...
da.etk.DS_01_0_00354
Stine Ladefoged i Hvidbjærg gik altid i hvide træsko, som hun selv malte rode, og i et rødt skjørt og en rød trøje, og rødt klæde havde hun om hendes hoved. Vinduer og døre var rode, og hvor en så i hendes hus, var det rødt. Hun havde også 4 rode køer og en rød tyr, og der var en rod skorsten på huset. Lige sonden hendes hjem er 4 veje, og når hun kom...
da.etk.JAT_06_0_01144
Pastor Råe i Jærnved var en gang til bryllup i Puggård. Han var nu slem til at stjæle småkager ved gilderne og tage dem med hjem, og så havde ban da også der fået en hel del samlet og fået dem ud i vognskrinet i sin vogn. Men det kom de unge karle efter, og så tømtc de skrinet og fyldte det med hestepærer. Dem kjørte præsten så hjem med. De sagde også,...
da.etk.JAT_06_0_00601
Anders Jensen kom med bud fra Yasholt til Per Smed i Tilsted, om de kunde få skoet i morgen. Da han kom ind i smedien, lagde Per Smed sig med armene på spærhagen, der stod på blokken foran ambolten. Svenden Morten så på Per Smed, at han blinkede, og vidste nok, hvad det betod, og sagde i det samme for sig selv: “A forstår dig nok ja, a forstår dig nok...
da.etk.JAT_06_0_00111
På tamperdag skrev man bindelsbreve og søgte ved list at få den, man vilde binde, til at tage ved brevet med hænderne, og kunde det ikke opnåes, var det også nok, når han på en eller anden måde kom til at bære det. Brevet måtte ikke tillukkes, og det skulde afleveres, inden solen gik ned. Efter den tid kunde ingen bindes, så vilde han sige, når man...
da.etk.JAT_04_0_00343
På en bestemt tid af året leveredes der vullemælk til smed og bødker i byen. Der kom en bøtte sød mælk fra hver gård, og det kom i et stort kar, og deraf lavedes ost. De blev opvartede med mjød og kringler, og siden kom de til bordet. Det kaldtes vullegilde. Alle byens piger var med, for de var jo kommen med mælken. Der blev budt til gilde af dem, der...
da.etk.JAT_04_0_00328
En prinds var en gang ude på en ridetur, og undervejs tabte hans hest en sko. Da den var ømfodet, måtte ban have -koen lagt under snarest mulig, og da han havde bort. at der i nærheden boede en smed, som var meget stærk, red han derhen, for selv havde han også gode kræfter, og ingen havde hidtil kunnet måle sig med ham. Da smeden nu havde skoen færdig,...
da.etk.JAT_02_0_00198
Et par folk i Valsted ved Sebber kjørte en dag til Randers med tørrede og røgede sild. Konen var nu dygtig rap i munden og altid slagfærdig. Det træffer at være marked, og en skomager står der med sine sko og støvler. De følges nu ad forbi den butik og vil hen og se dem om på markedet. Da siger skomageren, der var noget opblæst: “Kræsten, kom hen og giv...
da.etk.JAH_06_0_00547
En kone havde en søn, som havde været udenlands og var nu nylig kommen hjem. Da hun nu gjærne vilde gjore sig til af, at han havde lært fremmede sprog, benyttede han lejligheden, idet hans moders kat sad på skorstenen, til at sige om denne: “Was der Dejfel ist das for en dings, der sidoder på der das mit der langen svands mit der mas?” — “A Herregud”,...
da.etk.JAH_06_0_00205
Mads Kristian og Snøvle-Kristiane, der også kaldtes Hem Jomfru, var en gang her på egnen at tigge. Hun var af æ kjæltringslaww. De havde set, at både mine og Anders Kristians støvler hængte i gangen, og en tid efter kom han så, det var jo om aftenen, og vilde ind. Han kommer imod mig i gangen, idet a kommer med et lys i hånden og vil gå ind i storestuen....
da.etk.JAH_05_0_00670
Niels Blytækker var vester fra. Han var alle slags mand og skulde til det, de andre vilde ikke have med at gjore. Generalen på Engelsholm kunde slet ikke undvære ham. Han var en gang bleven uens med de Yejle skorstensfejere og siger så til Niels, om han kunde ikke feje for ham. “Nej, jeg er ikke skorstensfejer, men blytækker.” Ja, han vilde nødig fire...
da.etk.JAH_05_0_00047
Deres gadebasse i Assentoft skal have kommet og stjålet en majbøg her i Haslum skor og plantet den på Assentoft gade. Tre unge karle blev udtagne om efteråret til at forestå lystigheden, og den villeste var gadebassen. Når de ikke kunde løfte ham til loftet, var han fri. Hans lam var gadinde, så parret hed gadebasse og gadinde. Gadelamsgildet var i...
da.etk.JAH_04_0_00039
Til skagegilder havde de og hinandens piger. Når de havde skaget et par dage, skulde de den sidste aften til at dandse. Ikke mange havde sko, men sa dandsede de jo i træskoene. Der dandsedes i folkenes uderstue (o: kjøkkenet), som var temmelig stor, eller også i kakkelstuen. Karlene dandsede i deres hvide vadmels-undertrøjeærmet med hvid vesteryg, hvide...
da.etk.JAH_03_0_00361
Vor nabo hjemme havde en mose, og deri var torvetræ, som vi kunde lave lysepinde af. Dem sad børnene og holdt lys med. Når den ene pind var nær udbrændt, tændte de en anden. De sad med bogen i den ene hånd og pinden i den anden, og så sad manden og tællede træsko ved det lys. De rettede dem efter stjærnerne hjemme til vores. Min moder sagde: "Nu har vi...
da.etk.JAH_03_0_00349
En gammel præstekone i Søby havde en søn, der hed Steffen, og han var stor og stærk; ham fik hun til at stjæle for sig henne i Elkjær skor, når hun manglede brændsel. De kjørte der ud og læssede det, og de så skovfogdens hvide ben imellem træerne, for han gik i Ir. ide knæbugser, men han kom ikke nærmere, for han turde ikke komme til dem. Da de så kjørte...
da.etk.JAH_02_0_00364
En 3. 4 mænd lagde i lag med at kjøre over til Kjærs skor at stjæle om natten. De skulde jo først være sikre på, at skovfogden ikke kom; men for det meste var han underkjøbt. Så gjaldt det jo om at få nogle træer savet om, som de kunde håndtere, de måtte altså ikke være for store, og de savede dygtig højt over roden for at komme nemt fra det. Det hændte...
da.etk.JAH_02_0_00361