I provst Hammers tid var der nisser i Kolby præstegård. Karlene så ham tit sidde grinende under bryntaget (tagskjægget), især når en ko kjælvede, eller lignende var på færde. Den ene af karlens stod stedse på en god fod med nis, der nok skulde fodre de heste om natten, som han brugte. En anden karl kunde nis slet ikke lide, hvorfor denne også blev smidt...
I en gård i Kolby var der en nisse, som var vant til regelmæssig at få sine mælk og grød hver aften, hvorfor også alt stod vel til i gården. Men på én gang fandt manden på, at han ikke mere vilde give nis noget; dette var imidlertid uklogt af ham, ti fra den tid af gik det stadig tilbage for ham, så han blev lige så fattig, som han for havde været...
da.etk.DS_02_B_00146
I en gård i Ørby boede en nisse, som hver aften fik sin mælk og grød. En aften skulde drengen gå over og give ham dette, men han sagde til karlen, at han vilde ikke gå over til nis med mælk og grød, da det ingen nytte var til. Drengen gik nu i seng, men om natten listede nis sig ind i hans kammer, tog ham op af sengen, bar ham ud og lagde ham tværs over...
Nisser fra Tanderup og Onsbjeerg stjæler fra hinanden. Mode- med et ordentligt fæs havre på ryggen. SlagsHavren lå som hakkelse og avner om morgenen.
I Hårmark var der tidligere to gårde, som hver havde sin nisse. Nisserne blev godt beværtede, i det der ofte blev sat et fad mælk op på stænget til dem, og på hojtidsaftener fik de grød med en god klat smor i. Nisserne var derfor også meget tjenstvillige og sogte på alle måder at gavne deres husbond. Således var det meget almindeligt, at de kastede neg...
Morten Kusk havde også tjent i Østerby, hvorved han havde sluttet bekjendtskab med de i Bishøj boende bjærgfolk. Han fortalte således: Fra Torup redes hestene om efterårs-aftener undertiden over i Lunden ved Østerby for at stå der om natten, da man just havde sparet græsset der med det formål. Eu sildig efterårsaften kommer en karl ridende med dem. Ved...
I tidligere tider, da Onsbjærg og Besser sogne udgjorde ét pastorat, lå præstegården i Østerby. I århundredets begyndelse, da vi havde krig med England, lå der soldater flere steder på Samsø, også i Østerby og Langøre. Præsten for Onsbjærg og Besser tog en gang imellem ud til Langore, og han havde da en mand til at kjøre for sig, der tillige skulde lede...
I gamle dase så man undertiden om natten Store- Vor bjærg stå på fire gloende pæle, og ildsluer brænde under det. Når en dristig nattevandrer nærmede sig, forsvandt det hele syn; men hvis det kunde lykkes nogen at kaste en salmebog ind under bjærget, kan det ikke synke, men må blive stående på pælene. Samsø. Fortalt af Jens Johan, Alstrup. N. P. Olsen.
I gamle dage såes i visse nætter, Bandsebjcerget på Brundby mark, Tranebjerg sogn, stå på fire pæle og i ildsluer; man kunde da se nisser og underjordiske dandse der under. Samsø. N. P. Olsen.
da.etk.DS_01_0_00745
På Østerby mark havde vogterdrengen lagt sin trøje ved en stenrose (-dysse), medens han paste kreaturerne. Der kom da en gammel kjærling til ham og sagde: "Tag dit fra mit, så vil jeg give dig din lue fuld." Drengen opfyldte den gamle kones ønske, og hun gav ham så en dygtig slant i luen af, hvad der for ham så ud som trækul ; men da han kom hjem, var...
En dag havde de underjordiske deres penge ude at vejres, da solen skinnede så klart. En mand kom forbi og så, der lå noget på højen, som lignede små stumper kul. Han tog et stykke med sig, og da han kom hjem, så han, at det var en sølv-fireogtyveskilling. De underjordiske havde altså brugt det fif at skabe deres penge om til kulstumper, for at menneskene...
En husmandskone i Østerby havde påtaget sig at spinde hør for de underjordiske i Bishøj. En nat kommer en af deres kvinder til hende og siger, at det, hun nu havde spundet, måtte hun selv beholde, hvis hun så vil undlade at bløde resten i sit hjærtevand (o: spyt), når hun spandt, hvad også konen lovede og holdt. Fortalt af Morten Kusk. N. P. Olsen.
da.etk.DS_01_0_00374
I en gård i Kolby havde konen en dag brygget, men uerten vilde ikke gjære. Om aftenen sendtes pigen til Hårmark for at hente friske gjær. Da hun nu kommer forbi en mose noget fra vejen mellem byerne, kom der én løbende hen imod hende og råber: <Sig til Vitti, at Vatti er død." Pigen kommer tilbage med gjærene, og medens konen står og sætter disse på...
Ned ad Skagbjærg sås ofte to nisser komme rullende ligesom hjul, og en aften hørtes en af dem flere gange råbe: "Sig til Vitti, at Vatti er død." Når der bryggedes i Ole Bondes gård, skulde man al tid passe på at have rendestenshullet stoppet, ellers krøb nisserne der igjennem og op i ølkarret, og man kunde da ikke få øllet til at gjære. Efter Grethe,...
I Vorhøj på Ørby mark boede nisser, der untiden gjorde udflugter op til Ørby, og uavnlig havde de deres gang igjennem Peder Vadstrups gård. Man hørte dem undertiden synge: "Vi rejser fra Vor til Tuer og til Uder at skyde steu, det er alle vore." Nissernes udflugter lod til at være fourageringsrejser. Kom de ind i en gård, hvor der blev brygget øl, sprang...
Når man er gået ud og på vejen kommer i tanker om, at man har glemt noget, skal man ikke gå tilbage at hente det, da man så ikke får held af sit ærende, når man går ud igjen. M, Møller.
Randers kirke er bygget på en firskoet hest, Soren Borresen fra Andrup har, mens han stod ved Dragonerne og en nat stod på post, hørt hesten komme klaprende med sine sko op ad gaden. H. A. B.
Grenå kirke skal være sat på en hest. Den ene sko var løs, og når nogen skulde dø, kom den og klaprede i gården. Lærer Stegger, Lystrup.
En Mand kom en Aften gående på Vejen mellem Kolby og Pilemark. Han mødte da en Ligskare. Da den kom i Nærheden af ham, gik han til Side og betragtede den, og kunde nu kjende en af Følget. Den Mand, han kjendte, døde kort efter. Efter Jens Tunbo, Selsinggårde. N. P. Olsen.
