Madmoderen gav hende to kager med til forældrene. Nu havde hun fået et par ny sko, og da hun kom til et blodt sted i vejen, lagde hun kagerne dér at træde over på. Så sank hun i jorden, og brødene forvandledes t;i sten- Hans Fladbirk, Søheden.
Den ridende skytte kommer fra Refstrup og over Smidstrup marker, så ud ad noget, der hedder Mol-eng, og dernæst ad noget, der hedder Ridec\il ved Bolhrshave, endelig ind ad Lindeballe skor. Det er jo én, der har været skytte på Refstrup fra gammel tid. Han skal jo have gjort noget, men det véd a ikke noget om. Der kjørte en mand fra Lindeballe by en...
Marie Vendelbo blev ræd for en stor mand, hun kom om ved en aften henne i Stovbg i Narre-Salling. Han var i en udderkjole så lang, te én kunde ikke se andet af hans^krop end kjolen. Hendes broder, der fulgte med hende, sagde: "Guds aften," men den anden svarede ikke. Den gang hun var kommen hjem, som hun tjente, så hun, te en høj ved Vedhøjgård stod i én...
En månd i Koed, Kristen Thomsen, var en stadig avislæser, og havde stor lyst til at gjøre andre folk delagtig i sin viden. En dag var han med en anden mand ude på skorstenssyn, og det blev noget sent for dem. Som de så kom til at sidde på et af de sidste steder og snakke lidt, sagde Kristen. Nu har a kjøbt mig en fremmedordbog, for der er så mange...
I gammel tid var det sådan her i Lime, at de gamle skulde til alters hen på sommeren. Min bedstemoder, madam Kolling, og så én, der hed Gamle-Kirsten i Nørhede, de fulgtes altid ad til alters. Min bedstemoder var tunghor, og da præsten kom noget hen ad i prækenen, så sagde hun helt højt, som de dove jo altid gjør: Jeg kan ikke vide, om han ikke snart...
Da a var tyve år, fik a ti daler i løn om året og seks alen vadmel, otte alen lærred til to særke og så en skjæppe hørfro sået, Det var endda en stor løn. Ellen fik en pige halvottende daler, vadmel, lærred, hørsæd, et pd. hosetov og et par træsko. En karl fik ti daler, otte alen vadmel og ti alen lærred (til to skjorter) og så intet mere. For en...
Man skal klippe sine negle om fredagen (og ikke om søndagen), for ellers volder det uheld iblandt kreaturerne. Vendsyssel. E. F. Madsen.
Forhen brugtes jærn kun sjælden, eg kun fa heste havde sko både for og bag. Ploven havde sædvanlig fire heste til forspand. Vognfælgene var for slidets skyld forsynede med mange inddrevne sten og plovhælen ligeledes. J. Nissen, Rarutea.
Lavst Harkis fik smedet ved den gamle Hans Smed i Agers?iap. Så tykte han, det var for langt at tage om med vejen, og en dag sprang han over åen og vilde have Hans til at komme ned til åen dagen efter og sko hans bæster. Da Hans så, at han kom i hans bare fødder, tog han hans ildske og smed nogle emmer af essen ud på gulvet. Da Lavst trådte på dem,...
Bruden blev altid pyntet af præstekonen. Denne havde en brudekrands, som anvendtes til alle brude. Den var omtrent af form som en storkerede, og der var i den mange store opstående papirsblomster. Kvindernes dragt var vadmelsskjørter, hvidskurede træsko Og store høje hatte. Lærer Lind, Gullestrup.
Den gamle Bruun på Brunskåb var ugift og kom i tanker om at ville giftes. Men han vilde ikke have nogen fin dame, en simpel pige tjente ham bedst, tykte han. Så havde han to piger og kunde godt lide dem begge, men vidste ikke, hvilken af dem han skulde tage. En dag gav han dem så hver 50 daler, de kunde tage til toftmarked og more dem for. Da de kom...
Ulvene vilde komme til folk, men de var især værst efter kvindfolk. Det kunde hjælpe, at man hujede og talte til dem. Når hjorderne drev med kreaturer ovre i Timring i Bjærggard kjær, kunde de få dem fra dem og bjærge dem ved at huje. Der var en, der kom ridende med heste, og så kunde han ikke ride for ulve. Han måtte slippe den ene af dem og vilde så...
Her i Elling Kirke var der Skrifte om Løverdagen, og så var der en gammel Kone til Skrifte, de kaldte Skussi-Kwon. Hun blev siddende der inde Natten over i et Par fladbundede Træsko. Hun havde ellers Ord for, at hun kunde gjore nogle Småkunster, og så troede Folk jo, det var, for det hun vilde have noget med den Onde at bestille, det var derfor hun blev...
Mellom Almind Skjcl og et Ålob, der går ved Lilleballe Skjel, ligger el Stykke Land, der kaldes Foenvad og nu hører til Eltang Sogn. Lilleballe By. Der var en Gang Strid om, hvem dette Stykke Land tilhørte. Lilleballe Bymænd tog da Jord i deres Sko og stod så på den Almind Rettighed og gjorde Ed på, at de stod på deres egen Jord. På den Måde narrede de...
En Mand fra Kongsted, der hed Mads, ejede en Skovlod eller et Enemærke i Nærheden af Himmerig-Huset. Men han gik ind i en Naboskov og stjal Træer der. Da han blev anklaget og vilde gjøre sig fri, blev han dømt til at skulle aflægge Ed på det. Han tog nu noget Jord af sin egen Skovlod og lagde i sine Sko, og så tog han Grene af sine egne Træer og holdt...
Der var en gammel én i Brande, de kaldte Kræn Kragesig, han var skindød i tre Dage. Så en Aften, da Konen kommer ind i Kjokkenet efter at have været ude at malke da stod han for Skorstenen i hans hvide Dragt og tændte hans Pibe. Så sagde han, hun skulde ikke blive ræd for ham, for han havde ikke været rigtig død, men om tre År så skulde han dø...
Altertavlen her i Brande skulde gjøres i Stand, og så blev der holdt Lisitation over det Arbejde. Der mødte ikke andre end den gamle Smed her nede, Jens Kjeldsen, og han bød på Malerarbejdet og fik det også. Men han kunde jo ikke ene komme af Sted med det, og så fik han Degnen fra Skarrild, Lustrup, til at hjælpe sig. De brugte kun én Farve at smøre med,...
A er fra Mosegård i Assing, og den Gang a var en 10, 11 År, da skulde a ind og ligge for mig selv i et Kammer om Natten. A kom så derind, og a hverken sov eller nogen Ting, og nu hørte a, der kom én derind med Sko på og vilde ligesom af sine Klæder. Så kom der flere derind, og a tykte, det blev lige så fuldt af Folk, og de formelig gned deres Klæder op...
Detlef Detlef sen i Leksgård, Ladelund, vilde en Dag kjøre ind til Tønder. Han brugte altid en gammel blisset Hest at kjøre med. Men så kommer Sønnen Christian Bossen ind og siger: »Du kan ikke få den gamle blissede at kjøre med i Dag, for den har tabt en Sko.« Ja, så måtte han jo kjøre med en anden. Der var en Grusgrav tæt østen for Leksgård imellem...
Wojens Jæger ønskede, at han måtte blive ved at være Jæger, så længe Verden står. A har hørt ham fløjte ad Hundene og Skoene klampe under hans Hest. To Karle, Jakob Ravn og Niels Kristian Hummel, stod tillige med mig nede i Hjerk Noer og var ved at trække Våd. Da kom han ned ad en Dal i Andrup Hede og kom så lige over os. Kristen Andersen, Navtrup...
