I den første Fjerdedel af dette Århundrede levede en gammel Kone i Vesterbølle, der kaldtes Degne-Ane. Hun havde tjent Degnen Wulff Caspar Jakobsen og havde deraf fået Degnenavnet. Degnen kaldtes altid med Fornavnet Wulff, men Ane var en hel Del utydelig i sin Dialekt, så at hun sagde Wuff. »Da Wuff døø, da mest a mi bæjst Væn, no, de gjoww a sko!« sagde...
Mads .Justesen i Hostrup fortæller: En gammel Karl og en gammel Pige fra Aggcrsbol kjortc hjem ad fra Horsens. Før de kom til Gården, kunde de se. al den var brændt, og kun de 7 Skorstene stod tilbage, de sad netop og talte dem. Men da de kom derhen, var det dog ikke Tilfældet. Mads sagde til mig, da han fortalte det: »Du er cn ung Mand, læg du nu Mærke...
En Mand kom kj ørende forbi en Høj imellem Vrensted. og Løkken. Da han kunde høre, de smedede inde i Højen, råbte han: »Mester Kannis har tabt en Sko.« Så kom der strags en lille Dværg ud af Højen og kastede en rød Sko bag i Vognen. Mester Kannis var Hestens Navn. J. M. Jensen, Stenum.
En gammel Mand fra Radhede havde været i Sæby og kom kjørende forbi Tværhøj. Da så han, at der var Ild i Højen, og Dværgene smedede. Nu havde hans Heste netop tabt et Par Sko på Vejen, og så siger han: »Det var dog bandsat, at a ikke skulde få de Sko lagt under.« Men strags som han sådan sagde det for sig selv, kom Dværgene springende og lagde Skoene...
I Gudbjerg var der en heks, som badede en kone der i byen. Heksen tog da en opblæst, tør svineblære og satte den ene knappenål ved siden af den anden, og heksen hængte så blæren op i skorstenen. Da blev konen, som heksen vilde ud over, syg, og så længe der var noget tilbage af svineblæren og af knappenålene, led hun voldsomt, men da det alt var blevet...
En tre fjerdingvej fra Frederits ligger et hus, der hedder Himmerigshus. En mand stjal noget træ i skoven, og det var i den tid, de kunde sværge dem fri. Så skulde han stå på stubben og sværge. Men han tog jord i skoene og grene i hatten og svor på, at hvis det ikke var hans egen jord og hans eget træ, han stod under og på, så vilde han ønske, at han...
Jeg har hørt fortælle, at en ejer af Gisselfeldt eller Bregentved skal have lokket et par mænd til at tage jord af vedkommende gårds have i deres sko og stå på en anden mands grund, som denne herremand havde fået lyst til, og sværge, at de stod på Gisselfeld jord. De fik heller ikke ro i graven, men går og råber: "Her er rette skjel!" og det skal de...
da.etk.DS_05_0_01484
Der var en pige, der var så forfærdelig dristig, og hun tjente en præst. Han troede ikke, hun var så dristig, som hun sagde. Så en søndag aften forestiller han, te han havde glemt kirkebogen oppe på alteret og vilde da give hende et par sko for at gå op og hente sig den om aftenen. Hun går også, og da kommer der én bag efter hende op i kirken, da hun var...
Præsten Bloch i Banner var vidt og bredt bekjendt for sin klogskab. En gang havde en af hans karle taget en af hans heste at ride hjem på i et besøg til sine forældre uden at få præstens tilladelse, og ved den lejlighed tabte hesten en sko, som blev liggende på vejen. Dagen efter kom Bloch ud i stalden og spurgte karlen om skoen. Ja, han vidste ingen...
Fru Anna Søe havde stået på et stykke jord og svoret sig til det, meu hun stod med muld i hendes sko. En gang vilde bun vise sin kusk en kiste fuld af penge, og han måtte tage af dem, ligesom han vilde. Men han kunde ikke løfte en eneste. Der lå en sort huud i gangen uden for hendes dør. Kusken kjørte med hende en nat til et hus, der var stærkt belyst,...
Der var en gammel karl i præstegården, der hed Knud Præst; han fik en aften ordre af provsten, at han skulde kjøre til kirken med ham og holde ved den østre stette og vende hestene i nør, og når han så kom og stod på vognen igjen, skulde han straks kjøre til Volstrup, om han nogen tid havde kjørt. Provsten gik så af vognen og om norden kirken til den...
Når der blev cu kiikc bygget, blev der gravet et forfærdelig stort hul på kirkegården, og den første ting, der faldt ned deri, det skulde blive der og begraves levende. Det er jo gjærne et lam, for de er jo mest til at rende op sådanne steder, og de er da gjærne falden forst i. Så såre der er én, der skal dø, sa kommer det og viser sig i gården, for det...
Madmoderen gav hende to kager med til forældrene. Nu havde hun fået et par ny sko, og da hun kom til et blodt sted i vejen, lagde hun kagerne dér at træde over på. Så sank hun i jorden, og brødene forvandledes t;i sten- Hans Fladbirk, Søheden.
Den ridende skytte kommer fra Refstrup og over Smidstrup marker, så ud ad noget, der hedder Mol-eng, og dernæst ad noget, der hedder Ridec\il ved Bolhrshave, endelig ind ad Lindeballe skor. Det er jo én, der har været skytte på Refstrup fra gammel tid. Han skal jo have gjort noget, men det véd a ikke noget om. Der kjørte en mand fra Lindeballe by en...
Marie Vendelbo blev ræd for en stor mand, hun kom om ved en aften henne i Stovbg i Narre-Salling. Han var i en udderkjole så lang, te én kunde ikke se andet af hans^krop end kjolen. Hendes broder, der fulgte med hende, sagde: "Guds aften," men den anden svarede ikke. Den gang hun var kommen hjem, som hun tjente, så hun, te en høj ved Vedhøjgård stod i én...
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
