Et sted henne i Hald skor, de kalder Omebjcerg, går en so med grise. Et par mænd går med en sti der op over. « Havde vi nu været vel der forbi, > siger den ene til den anden. «Hvad for?> siger den anden, han var hård og »agde, at han skulde nok rydde dem til side med hans kjæp. Så kom de, og folkene trådte til side og lod dem vralte videre. Lars...
En gammel kone havde tjent et sted nede i Vesteregnen, ilav hun var pige, og der sad to ellepiger på skorstenen, når folkene var gåede ind, og der var et hul ned i jorden for ved skorstenen, der smut de ned, når konen eller pigen kom. Ane Kirstine Kristensdatter, Hoven.
Der har været sa svær en vinter her, at sneen dækkede alle husene, og sælhundene gik fra østerhavet ned i skorstenene. Hans Farver, Nordby.
Når en kalv skulde lægges til og forste gang have drikke, skulde de forestille at skrabe tre gange sod fra skorstenen ned i mælken. Tamp.
Harboøreboerne gik i grå pikkert og med hat på og langstribet vest med hvide bagstykker. Dernæst træsko og grå hoser, samt loffer på hænderne. I Ty kaldtes de grålorer. Ferring- og Trans- og Fjaltringboerne gik i hvide stakkede bugser og en hvid trøje. Mads Pedersen, Harboøre.
For halvandet Hundrede År siden brændte der en Gård i Dreslette, og en Tid efter blev den nedbrudt. Lige idet den brændte, kom der en fremmed Mand ridende på en hvid Hest, og han red tre Gange omkring Ilden. Så dæmpedes den, så Ladebygningerne reddedes. Han red så derfra efter Skårup og sagde ikke et Ord. De kunde da se, hvordan Gnisterne stod ud fra...
Der var en Skov, Herskabet vilde tage fra Bønderne, og så vilde de have tre Mænd til at gjøre Ed for dem. De skulde så tage Muld i deres Sko og Grene i deres Hat. Men den ene Mand lagde sig syg den Dag og vilde ikke med, så gik hans Kone i Steden. Så svor de på, at de stod under Herskabets Grene og på Herskabets Grund. Men efter at de var døde, så gik de...
En frugtsommelig Kone, der står Fadder, skal have to Forklæder på, det ene bundet bagfra, ellers skal hun have en Lybskskilling i Skoene. H. Hansen, Ørridslev, Fyn.
I den første Fjerdedel af dette Århundrede levede en gammel Kone i Vesterbølle, der kaldtes Degne-Ane. Hun havde tjent Degnen Wulff Caspar Jakobsen og havde deraf fået Degnenavnet. Degnen kaldtes altid med Fornavnet Wulff, men Ane var en hel Del utydelig i sin Dialekt, så at hun sagde Wuff. »Da Wuff døø, da mest a mi bæjst Væn, no, de gjoww a sko!« sagde...
Mads .Justesen i Hostrup fortæller: En gammel Karl og en gammel Pige fra Aggcrsbol kjortc hjem ad fra Horsens. Før de kom til Gården, kunde de se. al den var brændt, og kun de 7 Skorstene stod tilbage, de sad netop og talte dem. Men da de kom derhen, var det dog ikke Tilfældet. Mads sagde til mig, da han fortalte det: »Du er cn ung Mand, læg du nu Mærke...
En Mand kom kj ørende forbi en Høj imellem Vrensted. og Løkken. Da han kunde høre, de smedede inde i Højen, råbte han: »Mester Kannis har tabt en Sko.« Så kom der strags en lille Dværg ud af Højen og kastede en rød Sko bag i Vognen. Mester Kannis var Hestens Navn. J. M. Jensen, Stenum.
En gammel Mand fra Radhede havde været i Sæby og kom kjørende forbi Tværhøj. Da så han, at der var Ild i Højen, og Dværgene smedede. Nu havde hans Heste netop tabt et Par Sko på Vejen, og så siger han: »Det var dog bandsat, at a ikke skulde få de Sko lagt under.« Men strags som han sådan sagde det for sig selv, kom Dværgene springende og lagde Skoene...
I Gudbjerg var der en heks, som badede en kone der i byen. Heksen tog da en opblæst, tør svineblære og satte den ene knappenål ved siden af den anden, og heksen hængte så blæren op i skorstenen. Da blev konen, som heksen vilde ud over, syg, og så længe der var noget tilbage af svineblæren og af knappenålene, led hun voldsomt, men da det alt var blevet...
En tre fjerdingvej fra Frederits ligger et hus, der hedder Himmerigshus. En mand stjal noget træ i skoven, og det var i den tid, de kunde sværge dem fri. Så skulde han stå på stubben og sværge. Men han tog jord i skoene og grene i hatten og svor på, at hvis det ikke var hans egen jord og hans eget træ, han stod under og på, så vilde han ønske, at han...
Jeg har hørt fortælle, at en ejer af Gisselfeldt eller Bregentved skal have lokket et par mænd til at tage jord af vedkommende gårds have i deres sko og stå på en anden mands grund, som denne herremand havde fået lyst til, og sværge, at de stod på Gisselfeld jord. De fik heller ikke ro i graven, men går og råber: "Her er rette skjel!" og det skal de...
da.etk.DS_05_0_01484
Der var en pige, der var så forfærdelig dristig, og hun tjente en præst. Han troede ikke, hun var så dristig, som hun sagde. Så en søndag aften forestiller han, te han havde glemt kirkebogen oppe på alteret og vilde da give hende et par sko for at gå op og hente sig den om aftenen. Hun går også, og da kommer der én bag efter hende op i kirken, da hun var...
Præsten Bloch i Banner var vidt og bredt bekjendt for sin klogskab. En gang havde en af hans karle taget en af hans heste at ride hjem på i et besøg til sine forældre uden at få præstens tilladelse, og ved den lejlighed tabte hesten en sko, som blev liggende på vejen. Dagen efter kom Bloch ud i stalden og spurgte karlen om skoen. Ja, han vidste ingen...
Fru Anna Søe havde stået på et stykke jord og svoret sig til det, meu hun stod med muld i hendes sko. En gang vilde bun vise sin kusk en kiste fuld af penge, og han måtte tage af dem, ligesom han vilde. Men han kunde ikke løfte en eneste. Der lå en sort huud i gangen uden for hendes dør. Kusken kjørte med hende en nat til et hus, der var stærkt belyst,...
Der var en gammel karl i præstegården, der hed Knud Præst; han fik en aften ordre af provsten, at han skulde kjøre til kirken med ham og holde ved den østre stette og vende hestene i nør, og når han så kom og stod på vognen igjen, skulde han straks kjøre til Volstrup, om han nogen tid havde kjørt. Provsten gik så af vognen og om norden kirken til den...
Når der blev cu kiikc bygget, blev der gravet et forfærdelig stort hul på kirkegården, og den første ting, der faldt ned deri, det skulde blive der og begraves levende. Det er jo gjærne et lam, for de er jo mest til at rende op sådanne steder, og de er da gjærne falden forst i. Så såre der er én, der skal dø, sa kommer det og viser sig i gården, for det...
