Henne ved Sale der var en bjærgmand. Så skulde en mand tæt ved have barn i kirke og bød også bjærgmanden. Han spurgte, om Vorherre og sant Peder skulde med. "Ja, så kommer a ikke, for a var ude den anden dag, og da smed han en trommestik fra sig og slog mit ene ben i stykker. Men a skal nok give dig faddergave alligevel," og så gav han en hel pose fuld...
Bjærgmanden i Sale skulde flytte og kom til en mand at låne heste og vogn. Han giver ham også lov til at tage det. Så fortæller han konen det om afteneu, og hun var ræd for, at bjærgmanden skulde kjore dem ihjel, som også han gjorde. De lå begge to døde i båsene om morgenen, men krybben var fuld med penge. Det var de mange dingdanger, han kunde ikke være...
Det var en aften, vi var ude at lede om vore kalve, pigen og mig, og da vi nu står tæt ved Egehøj og ser efter dem, giver det et rabalder inde i højen, som om den helt skulde styrte sammen. En karl, der tjente her i gården, ban lagde sig til at sove der på højen, og da han vågnede, lå han nede i en dal, der er inde i vores skov, den kaldes Wåstidal. Der...
Der var en høj her ovre på Niels Lavrsens mark i Har up. Den havde de set lys brænde på. Så kom de til at grave efter en kjedel og fik også hold i den. Men allerbedst, som de står og løfter på den, så stod hele byen i rød lue. Så slap de og lod kjedel være kjedel og rendte efter byen til. Der gik nu en tid længere hen, da kom de til at fa hold på...
da.etk.DS_01_0_01215
Her nede i Hårup boede en mand, hvis kone havde den idé, at hun ingen hvile kunde få om middagen, inden hun kom i hendes ovnsgrav at ligge, og så faldt hun i søvn der. Hun avlede to børn, en pige og en dreng, men de blev til skiftinger, og de voksede aldrig ret meget. Landsdommeren på Silkeborg antog dem som til morskab eller zirat, Der blev en hest...
Det var en lille pige på otte år, og hun var fra en gård, der liger østerst i Hårup og kaldes Busborg. Så var hun gået uden for en aften, og da blev hun væk. Så kommer hendes broder ridende en aftenstund fra Linå kirke, og der ser han Store-Kjcellinghøj på pæle og en hel del, der dandser under neden. Så rider han hen og ser på det, og da får han øje på...
Der er en plet her nede i en dal, de kalder Engedalcn, og der groede hverken lyng end græs. Der var mening om, at bjærgfolkene der havde deres dandseplads. A har set den plads, for min fader viste mig den, og den stod nagen i min tid. Min oldefader og en anden mand kom kjorende der forbi orn natten med træ, og det var en god og lige vej. Den forreste...
Folk fortæller, at de har set en rød vej oppe på himmelen som en bue, der gik fra Lundbjcerg og over til Skjær bøge. Det må så have været bjærgmanden, der har været ved at flytte hans penge, han har ikke kunnet have dem i ro i Lundbjærg. Rebekka Stovstrup.
Der var en kone her inde fra Hårup, hun var ude at flytte kalvene en sommermorgen ved en høj her vesten for gården, der kaldtes Eghøj, men nu ikke længere er til, for de har kjort den ned i mosen. Da hun så kommer der til højen, ligger der en rod dreng ved et skrin, og ham tager hun op i hendes forklæde, klapper ham og løser forklædet og lægger ham på...
Her inde i Hårup var der barselgilde, og så kom en af gjæsterne for sildig, de var allerede begyndt med at spise. Da han kom ind, så han, at der sad nisser omkring på suppefadene og labede ligesom katte. Så sagde han noget om det, og da sprang de ud af døren og sagde: "De så os, de så os!" Rebekka Stovstrup.
da.etk.DS_01_0_00526
Denne her gård lå forhen inde i byen (Hårup). Da kom manden hjem en aften, han havde været i Linå, og fortalte konen, at på vejen var der kommen noget til ham ude ved KjællingJwj og havde råbt, at han skulde sige Biddter, te Båldter var død. Så farer Buldter ud af arneskjodet og hen og ud af døren, idet han råber: Æ, er Båldter død, er Båldter død !"...
Der var et bryllup her inde i Hårup, og så var der to mænd, der var udflyt fra byen, de gik hjem sådan i dagningen, og da kom der tre bitte nogle med små røde luer på og fulgtes et stykke med dem hen til en skovabild, hvor de forsvandt. Den ene var min kones farbroder, og de bevidnede, at det var sandt. A har været ved skovabilden og færdedes tit om ved...
Der boede nisser under en skovabild sønden for Hurup ude på marken, og en mand så en aften to røde drenge, som han kom til at gå bag efter fra skovabildeu og op til hjørnet af toftediget; der forsvandt de. Der er et hul under abilden lige ved stammen, og hvor tit man end stoppede det, var hullet æbent igjen om morgenen. Eebekka Stovstrup, Hårup.
Ved skårgrøden må man tage sin sko tre gange.
da.etk.JAT_01_0_00310
Når man er gået ud og på vejen kommer i tanker om, at man har glemt noget, skal man ikke gå tilbage at hente det, da man så ikke får held af sit ærende, når man går ud igjen. M, Møller.
Randers kirke er bygget på en firskoet hest, Soren Borresen fra Andrup har, mens han stod ved Dragonerne og en nat stod på post, hørt hesten komme klaprende med sine sko op ad gaden. H. A. B.
Grenå kirke skal være sat på en hest. Den ene sko var løs, og når nogen skulde dø, kom den og klaprede i gården. Lærer Stegger, Lystrup.
Der var en præst i Hads herred, han havde lusesyge. Der blev fortalt, at han havde to skjæpper lus i hans sko. Det var jo lådne fåreskindssko, han gik i. Stationsforstander S. P. Sørensen, Ellidshøj.
