Vejen går her fra Astrup op gjennem Storarden skov ad Buderupholm til, og der omtrent midt i skoven, en 100 alen til højre for vejen fra Astrup, har været eu røverkule. Den står på store sten, og folk siger, at en kan gå derind i den endnu. De rovere havde snore tværs o\er vejen, men dronning Margrete tog de Randers dragoner med sig og lod skoene vende...
Jerusalems skomager gik med et par sko over nakken. De har set ham gå over Lågårds eng i Tise osten for bakkerne. Det sidste, de så ham, var han ikke stbrre end en myre. Kristen Nielsen, Mosehuse.
Det marts lader gro, træder april tinder hendes sko. p. k. M.
Hvis marts havde magt, som han har mod, så fros kalv i ko og mand i lo og lap fra sko og kwona ønn (o: øren) iineld dønn. J. M. Jensen.
Det betyder andet vejr. når den fede sod fra skorstenen og ildstedet giver sig til at løbe.
Der nede på stranden vender de skoene og binder et hosebånd om fod og sko. for at det skal se ud, som de er gåede fra stranden. Dernæst forvarer de det, de tager, oppe i bjærgene. Ebbe Alexandersen Smed, Torstrup.
Der var Strid imellem Fru Anna Søe på Kjolbggård og en af hendes Naboer om et Stykke Jord, som hver af dem vilde tilegne sig. Hun domtes til at aflægge Ed på, at det var hendes, og så tog hun Jord af sin Have i hendes Sko og gik ned på Åstedet og gjorde Ed på, at hun stod på hendes egen Jord. Så kom hun til at gå igjen for det. Olga Olsen, Tåstrup....
De gamle fortalte, at Herremanden i Refstrup, Mathias Baltser, han kom kj ørende hver Juleaften med fire for, og Ilden strålede ud fra Skoene på dem, ind i Gården, og så vendte det og kjørte lige tilbage igjen. Der er et Væld vesten for Refstrup, der kaldes Kåels Tønde, det rendkoger hele Tiden ud af det. Søren Andersen, Bravlstrup. Gadbjærg S., Tørrild H.
Når smeden har skoet en hest, spytter han i foden, inden han slipper den. Lærer Søe, Gudum.
Ætte Mekkelsdaw må vi it spis brombæ, dænd nat smo Fanden sin sko i em. Sundeved. H. P. Hanssen, N'irre-mollo.
Ham, der kjører på Karetvejen, han har to hunde med sig, og de er lænkede sammen. De skal have hørt dem i Havskov. Han skulde have fået Østergård med stor uret, idet han tog jord i hans sko og aflagde ed på, at han stod på hans egen jord. Det var en stor gård. Når han kommer til kæmpehøjen, så han kan se skorstenene af Østergård, så vender han om igjen....
da.etk.DS_05_0_01591
I Skjoldhøj, Durup sogn, sidder kong Skjold på en guldstol og drømmer, og ved hans side står hans hest, beslået med sko af det pureste guld. Fordi denne mand boer her, har de små bjærgfolk aldrig turdet vove at sætte bo i højen. Anton Gårdboe.
På Valstedgårds mark nordvest for Valsted ligger Danshøj. Der skal kong Dan være begravet tilligemed hans hest, der var skoet med fire guldsko. Der skal have stået et slag nede ved fjorden ved Valsted, og i det slag skal kong Dan være falden, og han blev så jordet i højen. Navnet Valsted skal være kommet af valpladsen. jaCob Nøhr, Skrolde.
da.etk.DS_04_0_00036
Et sted henne i Hald skor, de kalder Omebjcerg, går en so med grise. Et par mænd går med en sti der op over. « Havde vi nu været vel der forbi, > siger den ene til den anden. «Hvad for?> siger den anden, han var hård og »agde, at han skulde nok rydde dem til side med hans kjæp. Så kom de, og folkene trådte til side og lod dem vralte videre. Lars...
En gammel kone havde tjent et sted nede i Vesteregnen, ilav hun var pige, og der sad to ellepiger på skorstenen, når folkene var gåede ind, og der var et hul ned i jorden for ved skorstenen, der smut de ned, når konen eller pigen kom. Ane Kirstine Kristensdatter, Hoven.
Der har været sa svær en vinter her, at sneen dækkede alle husene, og sælhundene gik fra østerhavet ned i skorstenene. Hans Farver, Nordby.
Når en kalv skulde lægges til og forste gang have drikke, skulde de forestille at skrabe tre gange sod fra skorstenen ned i mælken. Tamp.
Harboøreboerne gik i grå pikkert og med hat på og langstribet vest med hvide bagstykker. Dernæst træsko og grå hoser, samt loffer på hænderne. I Ty kaldtes de grålorer. Ferring- og Trans- og Fjaltringboerne gik i hvide stakkede bugser og en hvid trøje. Mads Pedersen, Harboøre.
For halvandet Hundrede År siden brændte der en Gård i Dreslette, og en Tid efter blev den nedbrudt. Lige idet den brændte, kom der en fremmed Mand ridende på en hvid Hest, og han red tre Gange omkring Ilden. Så dæmpedes den, så Ladebygningerne reddedes. Han red så derfra efter Skårup og sagde ikke et Ord. De kunde da se, hvordan Gnisterne stod ud fra...
Der var en Skov, Herskabet vilde tage fra Bønderne, og så vilde de have tre Mænd til at gjøre Ed for dem. De skulde så tage Muld i deres Sko og Grene i deres Hat. Men den ene Mand lagde sig syg den Dag og vilde ikke med, så gik hans Kone i Steden. Så svor de på, at de stod under Herskabets Grene og på Herskabets Grund. Men efter at de var døde, så gik de...
