Der har været skov helt fra Ginnerup i Ølst og til Alstrup i Bude. Der er lidt krat endnu et par steder tæt ved Alstrup og Ginnerup. I hele egnen var den gang ikke andre smede end Ginnerup smed, og der skulde dem fra Alstrup til smedje. I den ene gård der havde de en hingst, og den tillige med et bæst skulde karlen ride hen at få skoet. Han blev ikke...
Vi har en annegsgård her i Lydum, som der en gang har været en kapellan på, og den sidste, der var der, ham kaldte de æ Troldpræst, han var jo den Sorte næsten helt over æ hånd, og han kunde naturligvis udrette mange tiDg ved hans hjælp. Så boede der en mand nede i Nørre-Lydum, der var så ualmindelig dristig og vantro, han troede hverken der var Fanden...
Over-Mikkel var sådan en vældig jæger og havde sådan en god hund. Han red på jagt ovre i Nygård skor og andre steder efter mårer. Han bandt hesten, mens han gik omkring, og jævnlig kom han hjem med et godt bytte af mårer. En gang ovre ved Ravn so skød han en ræv, en ørn og en gjedde på ét skud. i Ornen var slået ned og havde taget en gjedde, men havde...
Her ovre i Aby gik mandfolkene til daglig med mørkeblå knæbugser, rødstribede veste og trøjeærmer, samt små bundne topluer med en top oven i. Til stads havde de hatte på og støvler, der var nedskårne bagtil. De havde sølvknapper i koften og sølvspænder for knæerne. Kvindfolkene gik i røde, bundne trøjer, der stoppede midt på armen, og i rødstribede...
Den gamle Moselundgård, der lå lige nede ved mosen, var så gammeldags i et og alt, og folkene med. Man kom ind ad en egedør så lav, at et almindeligt menneske skulde bukke sig for at gå gjennem den. Der var en stenpikket lille forstue. Derfra kom man ind i skorstensstuen med det åbne ildsted, hvor familien sad og arbejdede ved lysebillingerne. Der var en...
Der var ulve i gammel tid, og da skulde vogsne folk være hjorder, børn kunde ikke passe på ulvene. I Påbøl havde de jo så mange får, og så skulde et par vogsne mennesker gå og passe dem. Om morgenen de drev ud, havde de et krumt horn at blæse i, og så kom folk med deres får, og nu tog hjorderne til mark med dem. De passede dem jo sa godt de kunde, men...
Hornum har haft segs tvillinggårde, der var altså tolv mænd, og de var inddelte i tre lav, fire af hvert: Skomagerlavet, hatsværterlavet og knapstøberlavet. Når de kom så til hove, blev der f. ex. råbt: Hatswatterlavet frem! Det kommer af og til endnu. Sådan siger de: Det er nede i æ skomagerende! når der er passeret noget nederst i byen, for der var...
Niels Mortensen i Hørdum kaldes almindelig Professor Mortensen. Det var Kolby Doktor, der fandt på det Navn. Han siger: »Æ gjør ingen Ting uden af Guds Nåde, men det er en herlig Nåde.« Æ har været i Konflikt med ham, en Gang æ var til Kristenbarsel i \ Heltborg ved min Svoger, og min Svoger af Bedsted var også kjørende dertil. Den Gang vi så skulde...
Der boede en Jordemoder her nede i Fruens Møllested, de kaldte Fru Biilow. Hun havde været gift med en halvfjollet én i Kjøbenhavn, der hed Biilow, og han rendte fra hende. Men forud havde hun været gift med Just i Fruens Møllested, og ham havde hun Børnene med. Allerede den Gang var hun Fostermoder, og hun var dygtig til sin Bestilling. Så døde han....
Det var i 1854, Året før vi bekom Inger, da tjente a i Anderup, Ellidshøj Sogn, for Malkepige. A var altid først oppe om Morgenen, og da a nu en Morgen kommer og skal ud i Kohuset og lukker Døren op, så løb den imod noget. A kommer indenfor og får fat i et Kreatur, men a fik ikke fat i Hornene, skjøndt a tog efter dem. Så siger a: »Gå du til Bås, hvad...
Der var to Mænd, der trættedes om et Stykke Land, den ene boede i Brovrup og den anden i Bajstrup, og Jorden lå på Grændsen imellem deres Ejendomme. De processede i flere År, og til sidst faldt Dommen sådan, at den ene Mand tilligemed hans Kone skulde stå på Jorden og aflægge Ed på, at den tilhørte ham. Det var jo ham, der havde tilegnet sig den, men det...
I en Gård her omme var der en Kone, som hed Ane det var netop min Faders Moster, hun fødte Tvillinger. Så havde de fået en stor, vid Seng, hvori både Mand og Kone og begge Børnene kunde ligge, for så kunde han ligge og hjælpe til med at give dem Mad den Gang brugte de jo ikke Flaske til Børn. Så en Morgen var Pigerne i Gården tidlig oppe, for de...
For flere År siden boede der en Præst i Barmer, som var noget klog. Han var lige kommen der, og en Karl, der havde tjent ved den forrige Præst, skulde også blive ved ham og bestyre Gården for ham. Han boede i et Hus øst for Kloster-Vad, og en Dag, de så havde været ved at få Bug af Lo, så kom han i Tanker om at stjæle en tre Skjæpper Korn til hans Gris....
En Gang var Ringive et Kald for sig selv, men så blev det lagt her til Gadbjærg. På den Tid, da Bingive altså blev annekteret hertil, var en Slegfredsøn af Kongen Præst der ovre. Han var så fattig, at han gik selv efter sin Plov. Han sagde på Prækestolen: »I ved noget, a véd ikke, og a ved noget, I ved ikke, a véd, te a står her med bare Ben i Støvlerne,...
I en Gård her omme var der en Kone, som hed Ane det var netop min Faders Moster, hun fødte Tvillinger. Så havde de fået en stor vid Seng, hvori både Mand og Kone og begge Børnene kunde ligge, for så kunde han ligge og hjælpe til med at give dem Mad den Gang brugte de jo ikke Flaske til Børn. Så en Morgen var Pigerne i Gården tidlig oppe, for de...
Min Morbroder, Jørgen Pedersen, han fortalte, at den sidste Nisse, vi havde i Fløjsirup, han havde hans Ophold i den nordre Gård. Der boede han mest oppe på et Hølad, lige inden for, hvor Indkjørselen var til Gården. Der var en Gjævling lige oven over, og den vendte ud af Enden af Huset. Nu havde deres Tjenestedreng tit Ubehagelighed med den Nisse, for...
En Pige på Lundhede Gård i Estvad Sogn fortalte, at mens hun som Barn var hjemme i Forældrenes Hus i Durup, lå hun en Nat og så grangivelig nogle små Puslinger komme op af Jorden. De var klædte som Piger, og én af dem havde Stunter på. Disse var grøntkantede, det så hun så tydelig, for det var helt månelyst der inde i Kammeret. De gik så hen til Vuggen...
En Juleaften var en Karl ridende og skulde til Holstebro. Så blev han forvildet og vidste ikke, hvor han var. Endelig kunde han se så mange Lys, og da var det Dagbjærg Dojs, han var kommen til. Så kom der et Kvindfolk ud til ham, og hende spørger han, om hun kunde ikke vise ham Vej. Jo, det kunde hun godt, men om han var ikke tørstig? Jo, Tak. Så render...
Der var ingen, der vidste, at præstens kone i Udby var en troldheks. Men en Skjærtorsdag aften, karlen gik ind ad porten, fik han det at vide, for dér mødte hun ham med en mile i hånden, som hun rystede ad ham med og kastede over ham, og så blev han til en hest. Som sådan red hun nu på ham til Tromsø kirke, hvor hun bandt ham uden for mellem en lang...
I Flade præstegård ved Frederikshavn kan ingen præst være i mere end femten år på grund af spøgeri. Folk fortæller, at der en gang har boet en præst dér, hvis frue skyldtes for at være en heks. Hver nat skabte hun karlen til en hest og red på ham til Troms kirke, hvor hun skulde mødes med andre hekse. Karlen var jo meget misfornøjet med denne stilling,...
