To piger gik en aften fra Niels Jensens i Tanderup til Onsbjærg, men da de kom til korsvejen, så de en ligskare, som de ikke kunde komme om ved. De vendte da tilbage igjen; men det forekom dem, som om de gik og trådte i jord til op over knæerne, og ligesom de trådte i skjorterne; de løftede vel op i disse, men det nyttede ikke noget. Endelig kom de...
To Piger gik en Aften fra Niels Jensens i Tanderup til Onsbjærg, men da de kom til Korsvejen, så' de en Ligskare, som de ikke kunde komme om ved. De vendte da tilbage igjen, men det forekom dem nu, som om de gik og trådte i Jord til op over Knæerne, og ligesom de trådte i Skjorterne. De løftede vel op i disse, men det nyttede ikke noget. Endelig kom de...
Alle frugtsommelige kvinder, der døer uforløste, må op af graven for at føde, og har de ikke fået det nødvendige linned med i graven til den nyfødte, må de som gjengangere ud at erhverve sig dette. Således døde en frugtsommelig kone i Brundby, og da hun ikke havde fået det nødvendige med, måtte hun ud for at søge dette. Hun traf på vejen mellem...
Når et barn er sggt, er det et godt middelatvendedets skjorte over alteret. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_02149
Kweeg: fåreyver: swerp, en slem swerp: tab i bedriften; allat: rask, rap; pewek: lille stykke, bid eller mundfuld; vrat: agerende ; mwåt: travlt: han æ så ravvse : dorsk, halv sovniy : skronni: en slags grvnkage bagt i isterhiuden : hjams : utilpas; ban æ rærrend får et: fuldkommen dygtig; hamel: om fuldkjærnet korn, om en meget myndig person; han ruer...
Hvis uglen sidder på stalddøren eller på skorstenen og tuder, døer én i gården, inden året er omme. N.P.Olsen.
Horer man den første gjog fastende, så døer man, inden året er omme, med mindre man straks kan komme til at bide i et træ, ti så døer dette i steden for. N. P. O., J. M.
Når svalerne flyver foran én, får man regn. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01288
Når skaden skræpper, får man sladderagtige fremmede. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01240
Når der findes rustpletter på ens linned, bliver vedkommende rig på linned. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01227
Ser man storken forste gang flyvende, bliver man flittig i det kommende år; ser man den gående, bliver man doven. N. P. Olsen.
Ser man viben flyvende, bliver man letgående, der imod gående, får man en tung gang. N. P. Olsen.
Hvis man ser storken forste gang om foråret flyvende, kommer man ud at rejse samme år; ser man den gående, kommer man til at blive hjemme. N. P. Olsen.
Når skaden skræpper, får man spektakel i huset eller også: sladderagtige fremmede. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01131
Godt er det at møde en vogn, når man går ud, men bedst at møde en rytter. N. P. Olsen.
Når en kone gik over en landevej efter at være stået op af sin barselseng, før hun havde holdt sin kirkegang, skulde man kaste en potte i hælene på hende for ikke at få alle sine potter slået i stykker. Pilemark. N. P. Olsen.
Når den pige eller kone, som holder et barn over dåben, i tankerne læser bag efter præsten, bliver barnet god til at læse. Onsbjærg. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_00850
Tager man et givet løfte tilbage, får man sorte børn. N. P. Olsen, Samsø.
To soskende bør ikke holde bryllup samme dag, da den ene af dem i så tilfælde bliver skilt fra sin ægtefælle, inden året er omme. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_00690
