I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
Lige ost for Oldrup er en Sump, som kaldes Provstens Hul, og det skal have Navn af, at en Provst en Gang kjørte der ud i og sank med sin Karet og 6 Heste for. Hundslund S., Hads H. Lærer P. M. Pedersen, Sørup Højskole.
Et Par Dage før min Bedstefader døde, hørte min Moder uden for Vinduet tre Trin, og hun antog det da for et Varsel for hans Død. Hun så' ikke efter det, for hun vidste nok, hvad det var. Lærer P. M. Pedersen, Sørup v. Svendborg.
Mens jeg som Barn var hjemme i Sødrup tæt ved Oldrup, var vi en Dag ude i Haven, og da kom der en Ugle og satte sig i et Æbletræ der ude. Det gjorde et uhyggeligt Indtryk på os, både fordi det var om Dagen, og dernæst, fordi det var meget sjældent, vi så, Ugler der i Byen. Det var da den første Ugle, jeg har set. Da vi Børn så siden kom ind, var min...
Når et barn er sggt, er det et godt middelatvendedets skjorte over alteret. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_02149
Vi var 13 børn hjemme. Min moder gik til Viborg og kjøbte 28 alen blargarns skagelærred, og det fik vi skjorter og særke af. Det var skarpt. Rasmus Nielsen m. fl.. Vinkel.
Kjøbmand Vårst i Frederikshavn var født i en sejers 1 skjorte, og han var først svinedreng i Baggesvogn, men blev ti sidst den rigeste kjøbmand der i byen. Jens Gjedsig, Åsted.
Mod modsot. Man lader en glød gå tre gange gjennem skjorten. Nik. Chr.
På Kjetrup mark findes Bavnehøj. Den gang Mariane og hendes søster var børn, da så de ved sommerens tid en barneskjorte ligge uden på højen. Nu vilde den ene af dem have skjorten, og den anden også, men da de kom helt derhen, var skjorten borte, og de kunde tage æbag. Nik. Christense >.
Kode-Jens i No og hans grandemand var hovbondor til Volbjærg. Så traf det sig en dag, de skulde begge to til hove, men Jens blev hjemme. Næste dag, han kom til hove, spurgte de ham om, hvorfor han kom ikke den dag. Ja, han var undkyldt, for han havde ingen skjorte at komme i, ham ug hans grandemand havde ikke uden én skjorte, og den fælledes de om, så...
Der var én, der kunde hverve syne. Ban gik langs ad et træ, og det kunde en pige se, for hun sagde: »Det er da sært, I kan ikke se, te han går uden på træet.« Han kjøbte den borren græs, hun gik med, og deri var en firkløver. Så kunde hun ikke se, og hun gik og samlede hendes skjorter op, for hun syntes, at der var vand. Mads Holdt m. fl., Påbøl.
De vil også sige, at der på gården Hegnet skal gå en jomfru. De har hørt hende flere gange komme ned ad trappen fra loftet, og hendes skjorter har slæbt ned ad den. jebjærg højskole.
Min moder fortalte efter hendes aldefader Niels Enevoldsen, at han en gang havde hørt én klage sig så stærkt oppe på kirkegården, og den sagde, at der var lidt til én og intet til to. Så rev han hans forrer flig af hans skjorte og tog hans ene hosebånd og gik hen og lagde på graven. Hun skulde have født to børn, og de havde kun flyet lidt med til den...
Min bedstefader var fra Tànum, og han kom en aften ridende forbi Ålum kirke. Da standsede hesten ved diget, og han kunde ikke få den videre. Der sad en hvid skikkelse og græd for svøbetøj til to børn. Nu vidste han ikke, hvad han skulde gjøre, men så tog han hans kniv og skar et stykke for af hans skjorte og flyede hende. Hun sagde så: "Det var lidt til...
Når vi skal smøre plaster til noget vovt (sår), må vi ikke bruge gammelt linned af en særk, for så kommer det sig ikke, men der imod af en gammel skjorte. P. Jensen.
Gårdboen sad på monningen af Noragergård og lyskede sin skjorte. Blåne for. «Lys hojt, du store mand.» En karl tog en snebold og slog ham under øret med; men det kom han hårdt til at fortryde. Lå i en snedrive om morgenen. Nik. Christensen.
Her inde til Jens Kristians var en bitte dværg, det var ikke tegn til, at han var et kristent menneske. Han var broder til konen i huset, skulde være da. Han var ikke større end bordet her, gik i skjorter og kunde ikke snakke. Kristen Kjeldsen, Ullerup.
