Når et barn er sggt, er det et godt middelatvendedets skjorte over alteret. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_02149
Vi var 13 børn hjemme. Min moder gik til Viborg og kjøbte 28 alen blargarns skagelærred, og det fik vi skjorter og særke af. Det var skarpt. Rasmus Nielsen m. fl.. Vinkel.
Kjøbmand Vårst i Frederikshavn var født i en sejers 1 skjorte, og han var først svinedreng i Baggesvogn, men blev ti sidst den rigeste kjøbmand der i byen. Jens Gjedsig, Åsted.
Mod modsot. Man lader en glød gå tre gange gjennem skjorten. Nik. Chr.
På Kjetrup mark findes Bavnehøj. Den gang Mariane og hendes søster var børn, da så de ved sommerens tid en barneskjorte ligge uden på højen. Nu vilde den ene af dem have skjorten, og den anden også, men da de kom helt derhen, var skjorten borte, og de kunde tage æbag. Nik. Christense >.
Kode-Jens i No og hans grandemand var hovbondor til Volbjærg. Så traf det sig en dag, de skulde begge to til hove, men Jens blev hjemme. Næste dag, han kom til hove, spurgte de ham om, hvorfor han kom ikke den dag. Ja, han var undkyldt, for han havde ingen skjorte at komme i, ham ug hans grandemand havde ikke uden én skjorte, og den fælledes de om, så...
Der var én, der kunde hverve syne. Ban gik langs ad et træ, og det kunde en pige se, for hun sagde: »Det er da sært, I kan ikke se, te han går uden på træet.« Han kjøbte den borren græs, hun gik med, og deri var en firkløver. Så kunde hun ikke se, og hun gik og samlede hendes skjorter op, for hun syntes, at der var vand. Mads Holdt m. fl., Påbøl.
De vil også sige, at der på gården Hegnet skal gå en jomfru. De har hørt hende flere gange komme ned ad trappen fra loftet, og hendes skjorter har slæbt ned ad den. jebjærg højskole.
Min moder fortalte efter hendes aldefader Niels Enevoldsen, at han en gang havde hørt én klage sig så stærkt oppe på kirkegården, og den sagde, at der var lidt til én og intet til to. Så rev han hans forrer flig af hans skjorte og tog hans ene hosebånd og gik hen og lagde på graven. Hun skulde have født to børn, og de havde kun flyet lidt med til den...
Min bedstefader var fra Tànum, og han kom en aften ridende forbi Ålum kirke. Da standsede hesten ved diget, og han kunde ikke få den videre. Der sad en hvid skikkelse og græd for svøbetøj til to børn. Nu vidste han ikke, hvad han skulde gjøre, men så tog han hans kniv og skar et stykke for af hans skjorte og flyede hende. Hun sagde så: "Det var lidt til...
Når vi skal smøre plaster til noget vovt (sår), må vi ikke bruge gammelt linned af en særk, for så kommer det sig ikke, men der imod af en gammel skjorte. P. Jensen.
Gårdboen sad på monningen af Noragergård og lyskede sin skjorte. Blåne for. «Lys hojt, du store mand.» En karl tog en snebold og slog ham under øret med; men det kom han hårdt til at fortryde. Lå i en snedrive om morgenen. Nik. Christensen.
Her inde til Jens Kristians var en bitte dværg, det var ikke tegn til, at han var et kristent menneske. Han var broder til konen i huset, skulde være da. Han var ikke større end bordet her, gik i skjorter og kunde ikke snakke. Kristen Kjeldsen, Ullerup.
Skolebørnene legte en dag oppe ved Mavehøj. Da kom der et kvindfolk ud af højen og rev skjorterne over hovedet, og så blev der sådan en stank, at de kunde ikke være der. Johan Krist. Eskesen, Glibstrup.
En gammel mand fra Nors ved navn Per Konge har fortalt, at drengene forhen gik i skjorter, til de var en 5, 6 år. En gang blev to sådanne drenge uklar og skulde til at slås, og imens det stod på, skulde Per Konge holde på deres kludepatter. Lærer Nørby.
Fruen på Voldbjærg vilde vide af Røde-Jens i No og hans nabo, hvorfor de kun kom til hove hver anden dag og aldrig samtidig. Jens svarede, at de begge kun havde én skjorte at møde til hove med, og så skiftedes de om den. Det havde til følge, at fruen gav Røde-Jens en ny skjorte. De to var ved havet en gang at kjøbe fisk. Men de havde ingen penge, og så...
Den gamle Kristen Olesen sagde, at hans to Brødre var Skiftinger. De var store og stærke, men nogle sølle nogle. De åd det, de selv gjorde, og gik i Skjorter. Folkene havde dem ude i deres Fåresti, for de kunde ikke have dem inde. De var bleven forbyt af nogle Ellekoner, der var i et Lukke lige norden for Kirken på Fiskgårds Ejendom. Ole Pilgård, Siir.
Der havde i lange tider gået spøgeri ved Ajstrup møllebro. Da så pastor Dahl i Fjaltring en aften kom der over, kom spøgelset til ham, og så manede han det ned, for han var nu så urimelig godt lært og skal ellers have været en god mand. Da han så kom hjem til sin kone, sagde han, at hun skulde brænde den skjorte, han var i. Hun syntes imidlertid, den var...
Koldepis. Lad patienten slå en knude på sin skjorte og pisse igjennem, det hjælper. Af et gi. håndskrift. Fru Sophie Krabbe.
da.etk.DS_04_0_01958
