Ingen By har været så befængt med Hegse som Valløby. Mange af Kvinderne i Byen var med i det Hegseri og bragte megen Fortræd over Byens Folk. Så var det en Skjærtorsdag, at der var mange Folk i Kirke, og da var der også kommet en Dreng med, som havde et nygjort Hønnekeæg i sin Lomme, uden at han vidste det, og derved blev han klarsynet. Nu så han, da...
Heksene red til Troms kirke i Norge på st. Skade aften. Det var den aften før Skjærtorsdag, der kaldes sådan. De red på ovntræer, og de smurte dem. Når de red, brugte de altid at slås på vejen, eller måske efter at de var komne til vejende. Der var megen tale om det hekseslagsmål, og én af dem sagde en gang fejl og sagde: »Hel i aften og såret i morgen.«...
Forheksene i gamle dage red til Bloksbjærg, Troms kirke, eller hvorhen det kunde falde sig, brugte de en egen slags smørelse til at indgnide ridehesten med, nemlig heksesmør, og dette hjalp dem så meget, at de kunde ride over stok og sten i en susende fart, langt værre end ellers. Dette smør kunde heksene frembringe af en hanekam, men hanen måtte så være...
Pastor Anderse?i i Balslev, der er død for et par år siden, havde, før han kom her, været ordineret kateket i Kjøbenhavn, og der havde han nok lært at døbe børn på den måde, som han her udførte den hellige handling, når der var flere, der skulde døbes på samme tid. Han lavede nemlig en redekam, idet han slog en lang streg hen over alle hornenes bryst, og...
Skjærtorsdag skulde alle hegsekjællinger til Bloksbjærg, og aftenen før gik vi drenge omkring og råbte troldkjællingerne ud. Vi råbte: Tut her ut! tut her at! alle troldkjællinger, ikke tælle forgjæves, de skal ride på kost og på rage og pa gridsel og på stage til Bloksbjærg. Nogle sidder i kollehullet, nogle sidder i bagerovnshullet, her ut skal de...
Der var ingen, der vidste, at præstens kone i Udby var en troldheks. Men en Skjærtorsdag aften, karlen gik ind ad porten, fik han det at vide, for dér mødte hun ham med en mile i hånden, som hun rystede ad ham med og kastede over ham, og så blev han til en hest. Som sådan red hun nu på ham til Tromsø kirke, hvor hun bandt ham uden for mellem en lang...
Eu arbejdsmand, som boede i Stavreby, Præstø amt, gik en Skjærtorsdag aften fra Jungshovedgård, hvor han hverdag gik på tærskerarbejde, og hjem ad. Da han næsten havde nået sit hjem, blev der hængt en lille kjedel på hans hals, der blev givet ham en rævehale i hver hånd, og der blev sagt til ham, at han skulde tromme til et gilde. Han så ingen, men hørte...
I Valløby i nærheden af kirken boede for en 50 år siden der, hvor høkeren nu bor, en mand, som hed Niels Jensen. Han havde en søn, som tjente i én af udflyttergårdene. Da drengen en skjærtorsdag skulde gå til alters, vilde konen i gården, hvor han tjente, og en pige dér, have at vide, om der iugen hekse den dag kom i kirke. Til den ende stak de det...
På julenat Vorherre blev født, de stærke Jøder pint' ham til død, de pint' ham med en hvasse pig, lisse val for de fatte som for de rig', de pint' ham ned til hojre (?) kors, så hård en død tålt' Jesus for os. skjærtorsdag gav han engle brød, langfredag tålt' Jesus den hårde død, langfredag nat lå Jesus i grav, påske-morgen han opstod (stod han op...
Når vi konfirrnanter kom til pastor Vinther, og når vi gik igjen, stillede han sig henne ved døren og rækkede hånden ud, og så skulde hver af os kysse ham på hånden. Ved gilder gik kvindfolkene hen og kyssede ham, men mandfolkene gjorde ikke. Han drak så meget vin ved bryllupper. Når han satte sig på sit sæde, tog han den flaske vin, der var sat forved...
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
Den på Skjoldager Grund opdæmmede Sø skal have været meget fiskerig. Fiskeretten i Søen tilhørte Greven, der forhen også havde ejet Skjoldager Gårde, men Grunden tilhørte nu Beboerne. Inden Byen blev udskiftet, holdtes en fælles Hyrde, og det skal have været et godt Embede. Jeg har tidligere hørt Folk sige, at det var bedre at være Hyrde i Skjoldager end...
Efter afhøring af mangfoldige vidner, hvis navne ikke behover at nævnes, og tillige ved selvsyn, er jeg med hensyn til blusbrændingen kommen til følgende resultat, der er fremstillet i al mulig korthed og uden brug af mange vidners særlige tilføjelser: På øerne brændes der udelukkende blus st. Hans aften. Alen det må dog mærkes, at i det nordvestlige...
Der boede en herremand i Illerup, der hed Hjelmslev, og det var et menneske, der var bekjendt for at være så voldsom stærk. Når han sad i en stol og syv af de stærkeste karle slog et reb om lænden af ham, kunde de ikke trække ham af stolen. Han havde et sværd, der havde et navn, som a ikke kan mindes, og målet på det heller ikke. Den herremand rådte for...
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
