603 datasets found
Danish Keywords: skjære Place of Narration: Kværndrup Fyen
Her oppe ved Korsvejen syd for Harridslev By står en stor Elm østen for Landevejen, der kommer en Tønde rullende over denne Vej om Natten, og man har ofte kunnet se en Hegs sidde under Træet. Den Vej, der skjærer Landevejen på dette Sted, kommer ovre fra Fjerløkken og går over til Guldbjærg Station. Skovby S., Skovby H. Lærer Møller, Harridslev.
At ingen skal rende omkring dig. Eberrod, bind udi hovedstolen og skjær det iblandt foderet, så render dig ingen om. ProbatUDl. lr/j? og 1699. Borge Pedersen. G. Andre råd for sygdomme hos hesten.
Nar heksemesteren har været hos en forgjort, ender det gjærne med, at den forgjorte skjærer hår og negle af, hvilke derpå kastes på ilden. Forgjorelsen går nu bort, men den, der har forgjort én, bliver selv syg. 1380-1381. Nik. Chr.
Første gang en spæd kalv skal have at drikke, skal den have lidt af sit eget blod at drikke i mælken, idet der skjæres en stump af det ene øre og kastes i mælken; det skal være, fordi heksen ikke skal gjøre den skade. Hans Kr. Hansen, Løgsted.
Klip ikke dine negle om søndagen. Slå kors over lem met med kniven og skjær tre gange med den i træ. Skjær det afklippede i små Stykker. L. N. Bertelsen.
Enkelte gamle folk bruger med kniven at tegne et kors i enden af kagen, forend de skjærer hul på den. N. Kr. Pedersen, Gr.
Rotter og mus fordrives sikkert, når man, hver gang man skjærer brød, kaster et lille stykke hen i en krog med den tanke, at det skal være til dem. Der må ikke siges noget, og det skal fortsættes uden afbrydelse i længere tid. Chr. Weiss.
For nogle år siden var det skik at gå til skrifte om løverdagen. Så var nogle Gasse-bonder, der havde været i Skjærbæk for at skrifte, men da skriftemålet var til ende, gik de i kroen og satte sig til at spille kort uden at tænke på den hellige handling, de næste dag skulde tage del i o. s. v. J. L. K.
Jeg og min stiffader Thomas Knudsen i Svendstmp var kjørende fra Sundby en aften. Nu har de alle sine dage sagt, at der går spøgeri i Meldporten, det er en høj vold, der gjør skjel mellem Birkelse og Aby ejendomme, og som landevejen skjærer igjennem, og da vi så kom der, gav hestene sådant et ryk, at to gode skagler sprang, endda vi havde tom vogn. Vi...
Mod vorter. Man tager en pind ogskjærer enknæpping for hver vorte, man har. Dernæst skjæres en lille flænge i kver vorte, så de kommer til at bløde, kommer blodet i knæppingerne og kaster pinden i en brønd. Men brønden må være så nær ved huset, at man kan være under tag, når pinden plasker i vandet. Man kan også kaste pinden i en grav på kirkegården....
For tandpine. Man skjærer en spån af en pil, som groer på vildig grund, og stanger tænderne med, sætter spånen igjen på sit sted og forbinder den. c. Schade.
Når man fanger en levende muldvarp, skjærer poterne af den, svøber disse ind i en klud og bærer denne på brystet, kan dette kurere for feber. H. P. Nielsen, Sejling.
Der har været en røverkule i Norup dal. Endnu er der en lille åbning, hvor Viborg-vejen skjærer NOrup-Førsballe kirkevej, og den er i det nordostlige hjørne. A har gjort mig så nysgjerrig at gå ben og se efter den. Der var skarnsfolk, og fra kulen kunde de skyde ud til begge sider efter dem, der kom ad vejen. Den Norup dal bar i det bele et slemt ord på...
Der har været tingsted ved de små møller, den ene kaldes Tingstedholms mølle, og den anden Gjedved mølle. Ovenfor den første mølle, hvor bækken skjærer vejen, det kaldes Tingvad. Der har været en herredsfoged i Elling, og han menes at være begravet i det sydøstre hjørne af kirkegården, for der cr fundet små guldsmykker. ane lavrsdatter, tàning.
Hans Bodker skulde en aften ride meden herre fra Kammergave til Sorø og tage begge hestene med hjem. Da lian på tilbagevejen nåede Brcendtebjæry, som vejen gik over, var det bælgmørkt. Med et så han, at der sad noget på hans hest lige bag ved ham, som gav et farlig klart skjær fra sig, så han kunde se vejen lige så rivelig som om dagen. Det blev ved at...
En præstekone i Butterup lå en gang syg. Da natten forekom hende så lang, ønskede hun ved sig selv: «Gid du vidste, om det snart var dag!» Da blev rullegardinet løftet halvt i vejret, og så snart hun havde set dagskjæret, gik det langsomt ned igjen. S. G.
Den vilde jæger og hans hunde kom ind et sted, hvor der var to dore lige for hinanden. Da de nu kommer sådan farende ind, går konen hen og skjærer brødet midt over, og så giver hun hver af hundene et halvt brød. Da de havde ædt det, foer hele historien ud af den anden dor Og op i luften. Lærer Sø, Gudum.
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
da.etk.JAT_06_0_00842
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man “Lange-Maren”, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
da.etk.JAT_06_0_00103