Manden hed Prøiss, og 'hulen kaldes Prøisses hule. Han havde folk med sig, og de ledte efter kul. Da de kom lidt ind, kom de til en sandmile, og den rammede da dem igjennem, men da de ingen ting fandt, tog de jo rammerne med dem igjen, og så skred hullet sammen. Vi skal forbi Handklit, så kommer Havrdals munde, og Blåbær bakke, så Store-Mortens skjæppe,...
OUjod kirke har for været en korskirke, men en herremand rev en gang de to udbygninger ned, så at kirken kom til at se ud som eu anden kirke. Hejbøl bonde . . . Det lignede eu flået hest, der sagde: «Hå-hå-hå, drag og stik igjen!» «JNej, det forbyde Gud!» og så gik han tilbage til alteret og bad for sin familie og alt, hvad han ejede, men glemte dog...
I det hus, som Dorte Skomagers boer i, havde svalerne et efterår sådan fart ind ad overdoren, og da konen en tid efter kom op på loftet og så i en lob, lå der så mange svaler som eu halv skjæppe, som vilde have vinterkvarter der. De var i dvale, og huu kunde rage imellem dem med hænderne. Så bar hun dem ud i solen, og de kom til live og floj én efter én....
"Det var i Vindblees, at bjærgmanden lånte et par stude at kjore sit flyttegods hen med, og der lå en skjæppe penge i båsen forved hver af dem om morgenen, da manden kom ud i nodset og fandt dem døde. Der, hvor bjærgmanden havde kjørt, blev der en lavning, så det var ikke så sært, at studene styrtede, når de var så hårdt læssede. Men det véd konen nok...
I Jebjcerg skulde bjærgkonen have et barn. Manden kom ridende ind i en gård og sagde, om konen vilde da ikke følge med hjem, sådan og sådan var det, og der var ingen andre til det. Ja, hun vilde ikke vel, men fulgte dog med. Så gjorde hun jo kone og barn i stand, og så gav han hende en skjæppe sølvpenge for hendes ulejlighed. Da manden i gården en gang...
En dreng gik og vogtede får ved en høj ude på marken, hans fader var gårdmand. Så kom der en dag en bitte grå mand op til ham og siger, om han kunde ikke få et lam. "A véd ikke, om a tør for min fader. Men nu skal a hjem og have min onden, så skal a spørge ham om det." Da drengen så kom hjem, fortalte han om bjærgmanden, der vilde have lammet. Faderen...
I det nordlige Fyen ved Eimiedelsborg var der store skove, og de husede mange overnaturlige væsener. De gamle Podebusker fik så mange penge af dem, at de målte dem med en skjæppe hver løverdag aften. Det var hårde herrer mange af dem. Dog har den sidste Podebusk stiftet et stort legat for fattige. Jakob Rasmussen.
Peder Davidsen var en flink og livlig mand og var så pudsig, når han kom i selskab. Han døde i 1848 og var da over 70 år. En gang mændene var forsamlede hos oldermanden, talte de om, hvor meget de kunde bære. Så sagde Peder Davidsen, at han kunde bære en 18 skjæpper sæk. Nu skulde han da til at prøve det, og det gik meget let, for den var jo tom. Når han...
I Torup boede en duv mand, Ole Holm, i en nu under Vadstrup indlagt gård. Han havde en fast akkord med mesteren for alle Samsøs smårapserier, Snor-Søren. Han skulde give ham to fjerdingkar byg årlig, for at han skulde lade være med at stjæle fra ham. En gang var Ole Holms folk ude at opgrave benene af en afdød hest, men da de var gåede bort fra benene,...
Lige efter den engelske krig kostede en skjæppe salt 10 rigsdaler. Min moder havde et rigtig godt og smukt egetræs r-katol med opsats, og præstekonen i Hummel havde flere gange sagt til hende: A, Margrete, jeg vilde så gjærne have det skat-ol, det er så smukt, og mit er så simpelt, vil du ikke bytte med mig? Det vilde hun dog ikke gjærne sige ja til,...
Her har de holdt pintsegilde, og der uddeltes ved den af brug ved krigen 184S-50. B. H. Schak. Lavst Jensen, Udtoft. kogte æg. Erik Peder Jensen, Ure kjær. lejlighed pintsekjærester. Det er altså det samme, som anien steds kaldes gadelam. Madmoderen gav pigen en god meldmad med til gildet med det fedeste rullepølse på, og den melámad skulde hun have at...
Der var en pige et sted, som de væddede med om, at hun ikke turde gå op til en galge og skjære en splint af den. Da hun kom derop, stod der ved galgen to heste, som havde tilhørt hendes husbond og var stjålne. Hun vilde have dem med hjem, men ligesom hun satte sig op at ride, kom han, der havde stjålet dem, til galgen, og han løb efter hende og råbte:...
Rakker-Morten kom til Vår for at feje skorstene, og så havde han al tid nogle krebs med sig, som han vilde forære generalen. Somme tider havde han også andre fisk, for den slags folk løb jo omkring med en medegaj. Så vilde han tigge en ret kartofler til familien, og generalen sagde da til mig, te a skulde give ham et fjerdingkar kartofler, men det blev...
Herredsfoged B .. . . i Ringkjobing kom til sognefogden i Skjern og vilde have ham med til en auktion. Da de så var kjørt et stykke, kom de forbi en gård, hvor de kunde lugte, de brændte brændevin. Sa vilde herredsfogden ind, men sognefogden sagde, at det kunde ikke nytte. De kom dog ind, og da var tojet i gang. Kan du se, hvad der står? sagde...
Da a havde faet mit første barn, forbød min mands moder mig at trække vand op af brønden, inden a havde holdt min kirkegang, ellers gik der maddiker i vandet. A måtte nok gå til kjelden, og a måtte også bære vandet hjem, men a måtte ikke trække det op. Heller ikke måtte a gå over et skjel. Min mand sagde for løjer til sin moder: I dag har hun trukket...
Bønderne skulde kjøre til Århus med skattekorn. De havde nemlig ingen penge, og så skulde de levere korn for skatterne. De skulde egentlig levere det i Viborg, og der blev det lagt ind på domkirkens loft. Så blev der budet vogne til at kjøre det ud til Århus. Tyve skjæpper rug det var et bondelæs. En dreng, hvis fader var død, skulde kjøre en af vognene,...
Min gamle Svigermoder var hos mig i sytten År, og hun var så dygtig til at hjælpe mig med alt, så vi havde ingen Pige i den Tid. Jeg havde to eller tre Køer at malke og passe. En Middag jeg sad og malkede, da kommer der en Hund i Døren, og den satte ind efter Katten, der sad og ventede på sin Mælk, og Katten fløj op under Koen, og den gav et Sæt og...
En aften sad en snedker, der kaldtes Henrik Kokborg, og nogle andre i Sønder-mølle og læste i Cyprianus. Så kom Fanden ind, og nu gjaldt det om at give ham noget at bestille, imens de fik bud efter pastor Bøtcher i Sevel. Først hældte Henrik Kokborg en pose fjær ud for vinden, og så skulde han samle dem. Men det var han snart færdig med, og der var endnu...
I Hjarup var en præst, som havde Cyprianus og forstod at læse i den. En gang havde præsten i Nagbølle lånt den af ham, men han var ikke så dygtig til at bruge den, som den anden. Da han læste, kom ganske rigtig kanarien, men han vidste nu ikke, hvordan han skulde blive af med ham igjen. For at vinde tid, opgav han ham, at han skulde rykke træerne op i...
En herremand i Norge var så knusende rig. Så døde han og gik igjen, og ingen kunde være på gården. Han havde en gammel karl, der hed Hans, og som havde været der i mange år, han tykte, at han nok måtte kunne være der. Manden kom ridende hver aften på en hovedløs hest, og han havde en skjæppe og en vægt med sig. Så møder Hans ham. "God-aften, gode herre."...
