Da Borbjærg kirke skulde bygges, vilde en trold hindre det, og alt hvad der byggedes om dagen, blev af ham revet ned om natten. Så blev den akkord sluttet, at han skulde lade kirken i fred. Til gjengjæld måtte han få den første og den sidste brud, der kom over kirkebroen øst for kirken. Den første er kommen over. Men da vognen med hende var kommen over,...
En af de mange høje i et egekrat nord for Gammelby i Læborg sogn kaldes Fru Mettes høj. Ikke langt derfra mod vest ligger en større proprietærgård, Hundsbæk, som før var et betydeligt riddergods. Gamle folk mindes godt, at de sidste voldrester blev sløjfede. Fra borgen til ovennævnte høj skal have ført en løngang. En fru Mette, som sagnet dog ikke véd...
Midtvejs mellem Torning og Karup ligger en samling af sten, og derom går sagnet, at da Vor-Frue kirke i Karup blev bygget, kunde troldene i Torning ikke lide klokkeringningen. De tog da disse sten og kastede dem efter Karup kirke, men de var for lette, der var ingen drift i dem, og derfor nåede de kun halvvejen. De ligger i lige linie mellem de to kirker...
En gammel kone i Give kunde se meget. Hun kunde se ligskarer og fortælle, at det og det lig kom fra den og den vej, og kunde kjende hestene. De fleste skulde nu også om ved hendes hus, når de skulde til kirkegården. Hun så også Tyskerne komme til Give, men nu bag efter har hun set andre soldater, der var i helt andre uniformer, og hun er vis på, at der...
Her nede ved Gruegården i Vejen sogn lige oven for Kongeå-dalen boede Mads Fliuthohns fader Kristen Rebslåer. Både han og hans kone har fortalt mig, at de vågnede en nat ved sådan en dumren; det gik knald i knald, og de vidste ikke, hvad det var, men de troede snart, at det var torden. Da de nu kom op, så de sønder på over til Skodborg mark i...
Efter krigen i 1864 har et par mænd, som boede i et langt hus i Hopdrup med fælles indgangsdor, fortalt, at de har hørt sådan en sær mylren inde i deres forstue om natten. F^rst kom der nogen ind ad uderdoren. Så stod den ene af dem op og åbnede doren ud til forstuen for at se, hvilken skærmydsel det var. Mens han står der, lukker den anden mand også sin...
Jep Nielsen blev gift med Jobanne Kirstine. En broder til bende blev gift med så rig en kone, at der blev sagt, kun ejede en skjæppe topfuld af penge. Hun opbyggede sin gård og bavde endnu skjæppen bredfuld, da hun var færdig med det. Det er et bevis på, hvor megen rigdom der kunde være i et bondehjem i Sønderjylland. Oluf Højer, Øster-Lindet.
Den gang brændte de så meget kul og solgte både dem og træasken til Ålborg. Kræn Hyldgård fik en gang 24 skilling for skjæppen. Da han kom hjem, sagde en nabo: "Hvor meget fik du?" "A, a fik missæl ikke mere end 24 skilling". Ja, det var alt for lidt, han fik to mark. "Så måtte du missæl være tilfreds, bro'r, at det var aske alt det du havde". Det var...
En kone vilde gjærne have en skjæppe penge, og gik da kirken tre gange rundt og blæste ind ad nøglehullet. Den Onde kom så, men da hun så ham, tog hun flugten og blev forfulgt, og lige i kirkegårdslågen greb han fat i hendes sjal og beholdt det halve. Jørg. H.
Vi boede på en Gård i Eskelund ved Brørup, som hedder Grønninglund. Det var i Foråret 1873 eller 74, og min Mand var taget til Ribe, og min lille Halvbroder Anton var bleven hæftig syg. Han opholdt sig hos min Fader i Maltbæk. Så vågnede jeg om Natten ved at høre sådan en dejlig Sang, aldrig før eller siden har jeg hørt så yndige Toner, men ingen Ord...
Man regnede altid at kunne få tre potter brændevin af en skjæppe rug, to af en skp. byg og én af en skp. havre, og så kunde de have dravet gratis for deres ulejlighed. Dravet kaldtes også åbrændingen. Jokum Krist., Sæsing.
Eu mand i Plovetrup spiser selv deres orner. Flæsket er ligesom brusk. Han siger, at der er blot en skorpe over boverne, som de skjærer af, et lispund eller to, og så er det andet flæsk godt nok. I fjor hakkede min kone det i pølse, og a kunde også a^de dem -- til nod. Povl Jørgensen, Stens.
Lars Johansen i Bukkerup kom gående ud til Assens, som ligger halvanden mil derfra, og forlangte hos kjøbmanden fire skjæpper salt. Det er en stor byrde, sagde kjøbmanden, kan du bære den sæk hjem? Ja, sagde han, men en liden byrde gjør en lang vej trang. Efter Gmd. P. Rasmussen, Kjøng mark. P. C. Havbjærg.
Jens Kristian i Linder up brækkede sten op i Skrottes hedj, og ban sagde, at der var en umådelig masse hugorme. Der kunde træffe at være en bel skjæppe af dem. K. Eriks., Tolstr,
Der har ligget Kirkejord til Givskud Kirke på Bjerlev Mark. Det er et Sted på en 7 Skjæpper Hartkorn. Ejeren har endnu i min Tid ydet sin Afgift til Kirken deraf. Enten Tyregod eller Nykirke Kirke ejede et Stykke Eng på Fovsing Mark. Min Bedstefader kjøbte det, og da han boede i Ildved, kom det altså til at høre til Ildved, men burde egentlig høre til...
På Vildmosegård, der ligger ude på den lille Vildmose mellem Dokkedal og Kongerslev, og som hører under grevskabet Lindenborg, levede for mange år tilbage en mand, der var bekjendt for sin gjerrighed. Når han målte korn i skjæppen til bønderne, der kjøbte korn hos ham, målte han aldrig skjæppen fuld. Derfor kan man endnu høre ham gå på loftet om natten...
Har man forvredet sig, tager man en skjæppe og putter det forvredne lem i, drejer så skjæppen avet om tre gange og sætter deu hen på sin plads. Har man forvredet sig ude, skal det gjores ude på marken, inde, så inde i stuen, og véd man ikke hvor, stiller man sig på dørtærskelen. Nik. Chr.
En præst i Harridslev, der hed Rafn, solgte korn til fattige folk, og han plejede altid at sige, når han målte den første skjæppe op: "Den regner vi ikke." Så kom der en mand og vilde have korn hos ham. Da han nu havde sagt det sædvanlige: "Den regner jeg ikke," svarede manden: "Det skal fåer rigtig have tak for," og så gik han med den. Da han senere kom...
Der kom en gang ild i nordenden af Skive. Da tog en kjobmand, der boede henne i Nørregade i dens sydlige end«, og gik ud med hans skjæppe og potmål og sagde: «Har a forvejet og formalt nogen noget, da lad Gud mit hus brænde også>. Men så standsede ilden ved hans hus. Se, nu kunde folk da se, at han var ærlig. Den gang var Skive helt tækket med strå,...
I Nærå var en nisse, og i Ore var også én, de kunde aldrig forliges,de stjal hele hæs ad gangen fra hinanden Nu kunde bymændene nok have lyst til at vide, hvordan de bar sig ad. Derfor gav de hver en mand to skjæpper havre, for at han skulde sidde et sted i nærheden for at se til og fortælle, hvordan de bar sig ad. Han gik da ud og satte sig i et træ i...
