Der var en mand her i Vejlby, de kaldte Bitte-Fatter, han var så slem til at stjæle, men kom altid snildt fra det, så man kunde aldrig overbevise ham om hans tyverier. Så var der også en anden mand, der kaldtes .... Han var ligeså slem til ' at stjæle, men kom altid dårligt fra det. De to tyve mødtes en dag, og så siger Bitte-Fatter: Steel å seel de...
På en bestemt tid af året leveredes der vullemælk til smed og bødker i byen. Der kom en bøtte sød mælk fra hver gård, og det kom i et stort kar, og deraf lavedes ost. De blev opvartede med mjød og kringler, og siden kom de til bordet. Det kaldtes vullegilde. Alle byens piger var med, for de var jo kommen med mælken. Der blev budt til gilde af dem, der...
En gang skulde bønderne i Vilslev levere skattekorn i Græstedbro, det var omtrent 1830. Nu skulde kornet have en vis vægt pr. tonde. Så var der en mand, der hed Per Tude, han var ikke sikker på, at hans korn det vejede nok. Mens de nu havde en skjæppe korn på vægten for at veje den, stod hans heste der uden for helt alene. Som han nu stod bojet over...
Tyskeforpagteren (Hildebrandt) lærte naturligvis også Helnæs-boerne brak, mærgling, vandafgravning, at dyrke raps o. s. v. Den første mand, der brakkede, havde fået at vide, at jorden skulde pløjes fire gange, og så tilbørlig harves. Han forsøgte sig så med et par skjæpper land i toften, og pløjede og harvede dem fire gange på én dag. Dermed mente han at...
Anno 1660 den 20. junius havde vi freds bededag efter den store uro, som har været her på tredje år. Anno 1654 udi sædetiden in april kunde man kjobe en skjæppe byg for 11 sk. og ringere, en skjæppe rug for 9 à 10 sk., en skjæppe havre for 4 à 5 sk. Arene tilforn ni. 53, 52 og 51, da kostede skjæppen, rug over 3 mark, byg 2 mark 4 sk., havre 1 mark 2...
Glemmer rivesvenden et neg på marken om høsten, Når han river efter, kaldes dette en horennge, og der siges da, at han går og horer. Høstfolkene hk forben hver et fjerdingkar børfro sået, hvor de arbejdede om høsten. Kartoflerne optages også af høstfolkene og deres børn. og de får hvor niende skjæppe. Samsø. Mikkel Sørensen.
En mands hest havde forvredet sin ene fod, og så vilde han da selv prøve at signe i skjæppe, det kunde jo hjælpe for vred. Nu skulde konen hjælpe ham med det, for den ting skal der altid to til, hun skulde dreje skjæppen om, og han skulde holde foden ned i den. Så er der også det at iagttage, at skjæppen skal drejes avet om, og at det hele skal gå...
Syd for Billum Tarp var der for en 80 år siden en lille plet jord, de kaldte æ Knold. Der kunde vel være en skjæppe land i det hele, og nord derfor var en indsejling. Sønden for kunde de ikke sejle, da der kun var en mindre strøm, men den egentlige strøm gik norden for. I æ efe kunde de kjøre derover til Knolden, men i æ fuldvand kunde de sejle derover....
I koleratiden drev to lig i land her, og de blev begravet i klitterne, den ene i Tjærbakgjæv, den anden oppe ved Klitmøller. Han var en høj, svær mand, og de puttede ham ned i en lysekasse; men da han ikke godt kunde være der, brækkede de benene af ham. Han er begravet ved Trojborg, en stor bakke sydvest for Klitmøller. Den anden ved Tjærbakke lå på...
En præst i Odum vilde besoge en præst på den anden side Randers, der var en god bekjendt af ham. Så skulde han jo kjøre gjennem Randers, og da kommer toldvæsenet til ham og spørger, om han ikke har varer med sig, der skal fortoldes. Nej. De ser efter i vognen og finder en skjæppe ærter, som præsten havde taget med og vilde give den anden præst, han havde...
En mand, der boede i Balle, Bredsten sogn, og hed Søren Jessen, han havde både en eng og en skov. Så havde han en vædder, og den var så uheldig, at den hængte sig i et træ der nede. Siden den tid vilde han ingen kreaturer have dernede, og vilde gjærne af med ejendommen. Hans nabo kjøbte så både eng og skov af ham og gav derfor et hængeskab. Søren Jessen...
De kom helt langt vester fra, fra Torning og måske længere henne og kjørte her neden for med den gamle Randers-landevej (over Vindelsbæk og nord for Hedegård) til Randers med deres korn og smør o. s. v. I Viborg var der slet ingen handel med sligt. Man kunde ikke sælge så meget som en skjæppe rug uden til byens eget brug. Omsider fandt man på at sejle...
Min fader var snedker, og i et knapt ar fandt han på at lave træstole med træsæder, og dem gik vi til markederne og solgte. Vi gik hver med tre stole på nakken. Sådan var vi en gang i Logten og fik to mark for hver stol. Den gang kostede rugen 8 rdl. tønden, altså havde vi der til 2 skjæpper rug. Gjæld kunde vi ikke gjøre, for ingen vilde betro os noget,...
I en kro vilde de selv brygge øllet, de solgte, og så skulde manden hjælpe konen, for hun var ikke rigtig inde på brygningen. Så bryggede de 3 tønder øl på en skjæppe halmhakkelse, og de tog det i 3 hold. Det første hold kaldtes rosendol og det andet mellembier og det tredje blankedenææs. Så kom en håndværkssvend ind og forlangte et glas. Da konen havde...
Min moder fortalte, at hun havde været med til at koge salt. De kunde ikke få en skjæppe salt for en tønde byg. De kjørte ud ved fjordmundingen og hentede tang, som de så kogte i grubekjedelen. Det, der kom ovenpå, skummede de af. Det var jo i krigens tid, da indforselen var så vanskelig. Der var ingen mænd hjemme i den tid, og min moder havde som pige...
Min fader tjente i Gangsted hos en mand, der var ugift, og det var i den tid, de brændte brændevin. Politiet var så ude at tage tøj, og manden blev arresteret. Så fik de en gammel mand, der hed Hat-Rask til at gå der om hosten, og han var en rigtig gavtyv. En dag fik de fløjelsgrod, og dem tog folkene godt for dem af. Så siger Hat-Rask: "A kommer mæ til...
Sidsel Prens havde en lerkakkelovn, og der i den bagte hun pooselskronnier eller emmekager. De fyrede jo med helme, og så blev der noget pussel til sidst, som kagerne lå og bagtes i. De fyrede også med kokasen og hoftere (o: engtørv). Fåregjødningen skjærer de inde i huset, og så sætter de stykkerne ud til tørre. Når de er gjennemtørre, fyrer de også med...
Svinene opholdt sig tit i folks bryggers. De skulde gá og samle foden hen med husene. Folk sagde om dem, der ikke vilde det, at det var en skidt slags. Så satte de dem på skov om vinteren, når agern og bog faldt af, men de var ikke i skoven om sommeren. Det var uhyre, så gjærne som æ svin vilde have de agen, og de kerte dem også af dem. Der var sådan en...
Der var 12 garde i Sandvig. Der skulde altid være 3 tyre i byen, en etårs, en toårs og en treårs. Det skulde gå på omgang at holde dem. Nar ens tyr var tre ar. sa var den mand jo fri, og sa rykkede den anden-års op. Tyrene kaldte de manden, karlen og drengen. Trearstyren havde udtjent til Mikkelsdag, og samtidig rykkede de andre op. Sa skulde en ny mand...
Vi har staftonde her endnu. Nar der var blevet indhostet, blev en tid bestemt, de skulde holde stubtonde. Da gik byens karle omkring i byen, og det var en vis ret, at de fik en skjæppe malt i hver gård, og sa kunde de samle en snes skjæpper malt. Det bryggedes i øl, og der blev noget rigtig godt øl af det, det var så tykt og safedt, te iipperne kunde...
