Niels Knudsen i Fjelstervang skrev op, hvad brændevin de brændte i hele byen, hvilket han sagtens kunde, da mændene stadig samledes på det sted, hvor der brændtes, for at smage fordråberne. Da brændingen var aflagt, sendte de bud med ham til kjøbstad efter brændevin, og han sagde da, at mændene endnu drak lige så meget brændevin som for. Der var jo...
I den gale tid kostede et pund tobak 50 rigsdaler og en skjæppe salt 50 rigsdaler. Karlene gik i flokke og tilbød at gjøre træsko for den bare fode. Søren Hansen.
Mine forældre fortalte efter deres forældre, at en skjæppe kartofler kun kostede 6, 8 sk. De kaldte dem svineføde. I min tid kostede en gang rugen 25 rigsdaler en skj. Min fødegård kjøbtes for 3300 daler og solgtes en halv snes år efter for 33000. Thomas Søgård, Katrup.
Forhen var der trang tid pá moller. Til en mølle i Hobro-egnen kom en dag en mand med et læs korn og skulde have malet, for han havde en, der var død, og han skulde have begravelse om et par dage. Møllersvenden mente, at de havde nok. Ja, han måtte da endelig male det, nu har a kjørt i 3 dage fra én mølle til en anden og alle steder havde de nok. ...
Bysmeden fik korn for vedligeholdelsesarbejde, og når det blev leveret, gjorde han gilde. Når kornet blev målt, skulde skjæppen løbe over, og det kaldtes, at de gav udmål. Skolemesteren fik sit korn tredje juledag. Da kom hver med sit rug og byg og blev beværtet. Sådan som degnen stod for dem, sådan skjønnede de på det men topmål skulde der i alle...
Her var både høslætgilde og gadelamsgilde, og det gik ligedan til ved begge gilder. Hver mand gav et topfjerdingkar malt til det, og somme gav en halv skjæppe. Det gik alle karlene sammen og malte på en håndkværn, og så skulde oldermanden brygge øllet. Gildet holdtes ved ham, og det varede i to dage. Til høslætgildet var mændene også med, og de...
De brugte ærter og vikker til brød og med kun et bitte korn rug i. Så fik vi øllebrøddavre, men af det brød blev davren lige så gul som en citron. Længere hen i tiden blev vi villere og lod så to skjæpper rug og to skjæpper byg sammenmale. Så temsede vi såderne fra. De kogte kal til flere dage og havde dem så stående ude i kammeret i sorte lergryder og...
Herremanden på Benxon vilde have bønderne til at levere deres landgildekorn på møllen, hvor det skulde males. Mølleren sagde da til dem. at de behøvede ikke at levere så meget. Når de skulde give 6 skjæpper, behøvede de kun at give 5. Så mærkede ladefogden, at der blev for lidt korn, og han sagde det til herren, der red ned til møllen. Mølleren svarede...
En af Kartoffeltyskerne, der hed Klavs, kom kjørende omkring med en tyr og havde to skjæpper kartofler i vognen. Han loserede et sted i en gård om natten, og der gav han hver af folkene en kartoffel og så en i kjøbet. Det blev tolv ialt, og så rejste han igjen, da han havde sagt dem, hvordan de skulde bære dem ad. De kaldte kartoflerne Klavs's æbler og...
Der er 12 Nummere eller Afdelinger af Henrik Smidt, og No. 12 det er netop Cyprianus. En Mand i Fæbæk i Bøstrup, der hed Klavs Madsen, han havde en af de kloge Bøger. En Søndag han var i Kirken, havde et af hans Børn fået fat i den Bog og kom til at læse i den, og så blev hele Huset fuldt af Smådjævle. Nu kunde Klavs Madsen vide det i Kirken, at det var...
Der var en Mand på Engelsholm, de kaldte Niels Blytækker, han var håndkræng og kunde snart gjøre alt, hvad han vilde. Han var også udmærket til at fiske. En Aften vilde han gå til det Hus, de kalder Amsterdam-Huset, og så går han gjennem Skoven ad Kirken til. Da ser han en Skjæppe, der står på Stien med Bunden i Vejret. Han vender den om, og da er den...
Et Barn blev døbt, lige strags efter at det var blevet født, for at Troldene ikke skulde bytte det. I det Hus, der ligger imellem Lungsholm Skov og Tågerup Kirke, var en Dreng med et Hoved Uge så stort som en Skjæppe, og Folk sagde, at han var forbyttet. Han stod almindelig uden for og rev i Pilene, når vi gik til Højbygård til Hove, han stod der evig og...
Lars Møller i Vennebjærg kjørte hvert År to Læs Digetørv (Tørv, der graves af Agrene) op til en Høj, der lå lige vesten til Gården og lagde dem oven på den. Der havde været tre Høje, men den ene havde han ført ud. Så blev der sådan en Mængde Tusser i Gården, de Folkene kunde ikke være for dem, og for at blive fri for dem var det, han lagde de Tørv op....
Som barn havde jeg en gang forvredet mit ene ben ved at kjøre ned ad en bakke, og vidste ingen råd for det. Imidlertid blev der fortalt, at der var en stenhugger Peder Kristian Årup, som kunde hjælpe for sligt onde. Han blev kaldet, og min fod blev sat ned i en skjæppe, der stiltiende blev drejet rundt om den. Efter at dette var gjort måtte det vredne...
Der boede en heks ovre på Katrup mark. Hun var lidt lam, og det havde hun fået ved at være skudt med en sølvknap i hareskikkelse. Folk turde ikke låne hende noget, som kunde drejes rundt, f. eks. kjærne, sold, skjæppe, for så troede de, hun kunde tage deres smør af fløden, så de ikke kunde kjærne den. Mælken kunde hun tage ved at malke hjemme. Testrup...
Frøken Bolette Lottrup fortæller: En aften, da fader og moder i Hammershøj var udrejste, sad jeg ene hjemme med en lille pige. Der blev da omtrent klokken 10 sådan en rumsteren oppe på loftet, som de målte korn i skjæppe, og som de flyttede med alt muligt. Så kunde jeg ikke længere holde ud at høre på det, men gik ned i folkestuen, tog en pige med, og vi...
Der blev tilbudt en mand 15 skjæpper havre for at blive i kirken en nat over. Manden vilde nok tjene havren og lod sig derfor lukke inde i kirken, hvor han straks gik hen og satte sig lige under kirkeklokken. Ved midnatstid kom der én og sagde: "Havde du ikke siddet under den hellige Guds ding-dang, skulde du have tjent dine 15 skp. havre trang." kr....
da.etk.DS_05_0_00864
Et steds var der sådant et slemt spøgeri på kirkegården, at ingen kunde være der, end mindre ligge under klokkehuset. En meget modig mand tilbød da, at han vilde ligge der en nat, dersom man vilde give ham syv skjæpper havresæde. Det gik man ind på, og om aftenen begav han sig derhen. Ved midnat kom et gjenfærd til ham og sagde: "Ligger du der, du syv...
Når nogen har forvredet en fod, skal han have den signet i en skjæppe. Dette går således til, at den syge må sætte sin dårlige fod ned i en skjæppe, som så drejes tregange med solen. Det må mærkes, at ingen må sige et ord, medens foden er i skjæppen, og at det må ske ved solnedgang. M. Møller.
Der var en gang to karle i Østerby på Samsø, som begge boldt af én pige, og for så at blive ene om pigen slog den ene karl den anden ihjel og begravede ham i en stendysse på Alstrup mark. Der skal han endnu stå med en skjæppe guldpenge i den ene hånd og en skjæppe sølvpenge i den anden. M. S.
