Man regnede altid at kunne få tre potter brændevin af en skjæppe rug, to af en skp. byg og én af en skp. havre, og så kunde de have dravet gratis for deres ulejlighed. Dravet kaldtes også åbrændingen. Jokum Krist., Sæsing.
Eu mand i Plovetrup spiser selv deres orner. Flæsket er ligesom brusk. Han siger, at der er blot en skorpe over boverne, som de skjærer af, et lispund eller to, og så er det andet flæsk godt nok. I fjor hakkede min kone det i pølse, og a kunde også a^de dem -- til nod. Povl Jørgensen, Stens.
Lars Johansen i Bukkerup kom gående ud til Assens, som ligger halvanden mil derfra, og forlangte hos kjøbmanden fire skjæpper salt. Det er en stor byrde, sagde kjøbmanden, kan du bære den sæk hjem? Ja, sagde han, men en liden byrde gjør en lang vej trang. Efter Gmd. P. Rasmussen, Kjøng mark. P. C. Havbjærg.
Jens Kristian i Linder up brækkede sten op i Skrottes hedj, og ban sagde, at der var en umådelig masse hugorme. Der kunde træffe at være en bel skjæppe af dem. K. Eriks., Tolstr,
Der har ligget Kirkejord til Givskud Kirke på Bjerlev Mark. Det er et Sted på en 7 Skjæpper Hartkorn. Ejeren har endnu i min Tid ydet sin Afgift til Kirken deraf. Enten Tyregod eller Nykirke Kirke ejede et Stykke Eng på Fovsing Mark. Min Bedstefader kjøbte det, og da han boede i Ildved, kom det altså til at høre til Ildved, men burde egentlig høre til...
På Vildmosegård, der ligger ude på den lille Vildmose mellem Dokkedal og Kongerslev, og som hører under grevskabet Lindenborg, levede for mange år tilbage en mand, der var bekjendt for sin gjerrighed. Når han målte korn i skjæppen til bønderne, der kjøbte korn hos ham, målte han aldrig skjæppen fuld. Derfor kan man endnu høre ham gå på loftet om natten...
Har man forvredet sig, tager man en skjæppe og putter det forvredne lem i, drejer så skjæppen avet om tre gange og sætter deu hen på sin plads. Har man forvredet sig ude, skal det gjores ude på marken, inde, så inde i stuen, og véd man ikke hvor, stiller man sig på dørtærskelen. Nik. Chr.
En præst i Harridslev, der hed Rafn, solgte korn til fattige folk, og han plejede altid at sige, når han målte den første skjæppe op: "Den regner vi ikke." Så kom der en mand og vilde have korn hos ham. Da han nu havde sagt det sædvanlige: "Den regner jeg ikke," svarede manden: "Det skal fåer rigtig have tak for," og så gik han med den. Da han senere kom...
Der kom en gang ild i nordenden af Skive. Da tog en kjobmand, der boede henne i Nørregade i dens sydlige end«, og gik ud med hans skjæppe og potmål og sagde: «Har a forvejet og formalt nogen noget, da lad Gud mit hus brænde også>. Men så standsede ilden ved hans hus. Se, nu kunde folk da se, at han var ærlig. Den gang var Skive helt tækket med strå,...
I Nærå var en nisse, og i Ore var også én, de kunde aldrig forliges,de stjal hele hæs ad gangen fra hinanden Nu kunde bymændene nok have lyst til at vide, hvordan de bar sig ad. Derfor gav de hver en mand to skjæpper havre, for at han skulde sidde et sted i nærheden for at se til og fortælle, hvordan de bar sig ad. Han gik da ud og satte sig i et træ i...
Nisserne i Mollertip sad og spilte kort ved en skjæppe, som de vendte bunden i vejret på. De spilte også om penge, for folkene kunde træffe om morgenen at finde penge siddende om i kanten af den. Peder Johansen, Mos sø.
Der er en høj, de kalder Rebshøj, på Firgårde mark, den har stået på fire pæle, og så drillede de bjærgmanden og var ved at kaste hans kiste op. Han blev så fornærmet, at han vilde flytte. Så var der eu mand i Østergård i Svejstrup, han var studekjoreude, og der gik bjærgmanden ind og tog hans stude og kjorte med om natten. Så flyttede han ind ad Jegsen...
Skibby. Item haver jeg 8 skjæpper byg af Otterup kirke og 6 af Skibby kirke, som haver været til degnen af arilds tid for at sno kirkens lys og feje kirkegulvet og skrive for kirkeu og to kirkens klæder. Det haver Christopher Bang taget fra mig, siden han blev stigtskriver. Der er intet frakommet eller frataget i nogen måde ellers.
Min husbond sagde til mig: Du må (som han kunde bande) ikke spise æg, når de koster en skilling stykket. Den gang kostede de kun otte eller ti skilling snesen. Han var fader til Lassen i Sotrap, vor nuværende rigsdagsmand. Som dreng fik a en specie om året i løn. Da a blev karl, fik a fem rigsdaler. Siden har a tjent i strænge pladser for tolv rdl., nu...
Kvinderne skulde også til hove. De skulde læsse og sprede mog, skyde torv ud, rejse og stakke dem. De skulde skage og rense kornet, læsse hø og binde op efter mejerne. Ane Bilde, Karlby.
Nede i Sal sogn var en gang en mand og en kone, som ikke kunde komme til rette. Manden vilde svire, og det vilde konen også. Hun kommer så i tanker om at forgive manden, og hun går ned til en høker, der boede i byen, og forlangte lidt rottekrudt, for hun sagde, de havde et par kalve, der var lusede. Men høkeren vidste nok, te hun og manden var uenige, og...
En gardinand i Kalvhave såede et par skjæpper boghvede, men da det var frost en nat. ligesom hveden var kommen op, så sved den det helt af. Han kommer sa over til en mand og spørger ham. om han vil sælge ham et par skjæpper byg, for Fanden havde taget hans boghvede i nat. Han får jo bygget og såer det. En tid efter kom han igjen og sagde: Nu må du godt...
I ældre tid, inden rensemaskinerne blev almindelige, måtte tjenestepigerne rense sæden med et sold. Hvorledes giver eders sæd? spurgte en kone engang en airden. Når man har en dygtig pige, der kan tage noget i, bliver der en skjæppe af tre soldsving, svarede den anden, men i år har vi kun en tos, så skal der mere til. Chr. Weiss.
En karl, der tjente på en gård, tykte, at deres øl var vel tyndt. Så en dag vil han da give konen så stille at forstå, hvad han mente, og så siger han, at han kunde lære hende, hvordan hun kunde komme nemt til at brygge. Nå, hvordan da? Jo, hun skulde lige smide en skjæppe malt ned i kjelden, og så var der brygget det villeste øl, en kunde forlange her i...
Ligesom tojet var stort, så var og bøden. Kontrolløren kom en gang til min gård og var i gårdsleddet, og tojet lå også godt nok til rede og var nemt at finde, men i det samme så de, det røgte så stærkt omme til vor nabos, og så løb de derom. Så tråd a mit tøj helt sammen, og så var a fri, for da det var ubrugeligt, kunde de ikke gjøre mig noget. Siden...
