Vi havde en ko hjemme til min moders, hun vilde ikke æde det, vi lagde for hende, men det strøelse, der lå under hende, vilde hun æde, og dersom vi fik noget fremmed foder henne fra byen, vilde hun også tage det. Min broder havde egentlig bestyrelsen af huset, og han sagde, den fejlede ikke noget, men a kunde jo se det. Så gik a en dag til en heksemester...
A er født i Åstrup, og lidt i sydvest derfra ligger en dam, der kaldes Krudekones dam. Det var "ikke godt at færdes i vester fra den dam og ad noget, de kalder Åldam. Der var mange, der gik vild og væltede, når de kom over et vandløb, de kalder Skjævbro. En mand og en karl kom kjørende der, og så væltede de. Karlen hed Jens Rask, og han siger så: "Mener...
Madses datter i Hårup, der tjente ved os en gang, hun fortalte, at mange unge folk en aften var ude at lege og tage ved hverandre, og da hørte de noget, der skreg omme ved torvemosen. Så var der nogle kåde gavstrikker imellem dem, de skreg lige sådan ; men så blev de lige godt rædde, for de kunde høre lyden komme nærmere, og nu rendte de allesammen op og...
Der kjørte en mand med et læs sten ad vejen fra Davding og ad Vester Hoved efter Kæmpis mølle. Som han nu kjører, kan hestene ikke gå længere, de skræver, og de stridser. Han havde fyrtøj og vilde så have hans pibe tændt, men først går han hen æfor ved bæsterne og letter hovedlaget og kiger igjennem det ind på læsset. Da lå der noget der henne, men han...
Der er tre høje på Føvling mark lige osten for Føvling kirke, de hedder Laddenhøje, og tæt norden for dem er en korsvej. Her er det ikke let at færdes. En mand kom kjørende med hans kone fra Horsens, og ligesom de kommer til vejen, siger konen til ham: "Kan du se dem, der render henne, hvad er det for nogle?" Da hun har sagt det, så vælter vognen. "Du...
Der, hvor Astruplunds mejeri nu er, der har det også været galt, og folk er blevne kosne. En karl, der tjente i en gård noget derfra, skulde en aften ned til Bræstenbro, og der kom noget i vejen for ham, så han kunde slet ikke komme derfra og var ligesom naglet fast. Så stod han der, indtil han kom i tanker om at bede til Vorherre, da kom han løs og gik...
Ole Hansen i Stubberup kunde ikke kjore til mølle for sne. Der var vel en halv fjerdingvej til møllen fra hans gård. Sa tog han tolv skjæpper rug under armen og gik derhen med det. 196 og 197. Peder Hansen, Hersnab.
De sendte 4 skjæpper rug til mølle til brød og 6 skjæpper til skjøwt (o: til brændevin). Letbæk mølle.
Der var en præst i Hads herred, han havde lusesyge. Der blev fortalt, at han havde to skjæpper lus i hans sko. Det var jo lådne fåreskindssko, han gik i. Stationsforstander S. P. Sørensen, Ellidshøj.
Hver halve gård i Guldager gav en halv skjæppe byg årlig til herredsfogden i Sæby, det kaldte vi dommerbyg. Den gang boede vi osten for lov og ret, nu boer vi sønden for. Mogens Kristensen, Guldager.
da.etk.JAT_05_0_00197
En gammel kone, Fur-Ann pa Adslev mark, var så stærk, at hun kunde stå i en skjæppe og løfte en tonde rug på sig- 206 og 20G. Mikkel Sørensen.
Lige så mange prikker der er på mariehønen, lige så mange skjæpper af traven af rugen.
Der kan gro drenge op i æ rug på st. Hans dag, der kan fylde i æ skjæppe st. Wols dag (drenge J: smårug). Vinkel.
De brugte ærter og byg og vikker til brød. Havde de 2 skjæpper rug til en bagning, var det stort. Vi fik ollebrød om morgenen, men øllet havde stjålet sig både fra humle og malt. Ja, det var så mænd knap. En mand, der havde 4 køer, var en stabileret mand. Niels Frandsen, Vore.
Forhen var det galt med hekseri i Vantinge, og man vil sige, at det ikke or så helt fri endnu. Forend udskiftningen havde heksene magt til at tage fire skjæpper korn af hvert læs, der kom gjennem vaugeleddone. Sødinge skole.
da.etk.DS_07_0_00630
I Stovbak boede en gang en bjærgmand, og han skulde flytte med hele sin familie, ti han kunde ikke bo der for de mange dingdanger. Han gik da ned til Anders Kusk for at låne et par stude, men denne syntes ikke godt om at sige ja, og at sige nej turde han heller ikke. Bjærgmanden fik dem da, men om morgenen lå de og var døde, og foran hver lå der en...
I Lystrup, Vivild sogn, ligger to høje, den ene hedder Turshøj, og den anden Oravshøj, og i dem boede der bjærgfolk. En gang skulde datteren i den ene høj giftes med en søn i den anden, og hun skulde have stort udstyr. En nat kom trolden til en mand og forlangte hans trækstude til at kjøre udstyr med. Om morgenen var studene nok komne tilbage, men de var...
Jep Nielsen blev gift med Jobanne Kirstine. En broder til bende blev gift med så rig en kone, at der blev sagt, kun ejede en skjæppe topfuld af penge. Hun opbyggede sin gård og bavde endnu skjæppen bredfuld, da hun var færdig med det. Det er et bevis på, hvor megen rigdom der kunde være i et bondehjem i Sønderjylland. Oluf Højer, Øster-Lindet.
Den gang brændte de så meget kul og solgte både dem og træasken til Ålborg. Kræn Hyldgård fik en gang 24 skilling for skjæppen. Da han kom hjem, sagde en nabo: "Hvor meget fik du?" "A, a fik missæl ikke mere end 24 skilling". Ja, det var alt for lidt, han fik to mark. "Så måtte du missæl være tilfreds, bro'r, at det var aske alt det du havde". Det var...
En kone vilde gjærne have en skjæppe penge, og gik da kirken tre gange rundt og blæste ind ad nøglehullet. Den Onde kom så, men da hun så ham, tog hun flugten og blev forfulgt, og lige i kirkegårdslågen greb han fat i hendes sjal og beholdt det halve. Jørg. H.
