I de dage. da bønderne endnu gjorde hovarbejde, boede en mand i en gård i Øster-No, der af flere nulevende endnu kjendes. Manden gik under navnet Røde-Jens. I den tid boede en frue på Voldbjcerg, hvortil bønderne i No var pligtige at gjore hovarbejde. Hendes mand må vist have været dod den gang, ti når jeg har hørt Røde-Jens's bedrifter på herregarden...
Nogle agerbrugsregler om kornets såning og høstning m. m. a. Arbejde sig træt. æde sig mæt og sove sig let, det går bedst. P. K. Madsen. b. Mellem jul og faste bliver mindre at bide og kaste. Lærer H. c. Når skoven er grøn, er flynderen skjøn. e. T. Kr. d. Nar viben slar bowt, må bonden så hans towt. H. Th. Nybo, V.-Assels. e. På sæderugen ser man til æ...
Min Oldefader Hans Pedersen blev svag og var syg i mange År. Han har selv skrevet sådan i en af sine Bøger: »Næsten 50 År jeg haver båret Korset, og næppe én Dag har været fri. Gud løs mig nu snart ud herfra til Helbred eller til min Grav.« Der blev forsøgt mange Midler til hans Helbredelse. En Gang blev Stuen, hvori han opholdt sig, så stærkt opvarmet,...
»Jomfruen på Slottet« kaldes i Sognet en Kvinde eller Pige i Janderup ved Navn Karen, der skal have udmærket sig særdeles i Hegsekunsten. Jens Sørensen, der fra sin Barndom kunde huske hende, har meddelt mig følgende: Hvor nu Søren Madsen boer, boede forhen Jens Sørensens Oldefader (Bedstef.), Bennet Jørgensen. Hos ham kom ovennævnte Karen til at tjene,...
Der var en mand i Nørre-Harridslev, han gjorde hoveri til Åstrup vesten Hjørring og var da så rasende fattig. Han mist da sådan en masse hoveder, både heste og køer og får og svin og gjæs og ænder og høns, kort sagt alt, hvad han havde, og der måtte jo være onde folk med i spillet. Nu havde han fire heste, men de to var så magre og afkræftede, at de...
I Veflinge på Fyen levede for en del år siden en mand ved navn Lars Bent Hahn (formodentlig Lars Bent Hansen), og ham kaldte de Lars Troldmand, for han var bekjendt som en stor heksemester. Der fortælles om ham, at han havde forskrevet sig til Fanden, og til bekræftelse herpå var han tre torsdage i rad gået op til Veflinge kirke og havde vanhelliget...
Pa herregården Lerkenfeldt er der meget spøgeri. Læreren her i Linde, der har tjent der, har fortalt mig følgende: Han vilde gjærne læse, men da der jo ikke var ro i folkestuen, fik han lov til at sidde om aftenen i en stue, der kaldtes ammestuen, hvor jomfruen og pigerne sad, når de havde noget at bestille, der var bedre ro. Når da klokken blev ved lag...
På Øster-Aslund kom der i krigens tid en oberst med fyrre mand, nogle siger, at det var kejserlige, andre, at det var svenske. Bertel Kjærulff, som ejede gården, var da i Øster-Hassing kirke, og traf de ubudne gjæster, da ban kom bjem, selv måtte ban bo i herberget i den tid. Han havde lært tysk af Dyrskjøt, der var gift med hans søster; men han lod, som...
I den østlige ende af Tungelund og den vestlige side af Mondrup marker ligger en række høje, en 13, 14 stykker, der næsten alle har sit navn og siu historie. Den ene er så høj, at der kan tælles 23 kirker på den, og den kaldes Mondrup høj, hvor en skat skal være begravet. Flere har forsøgt at finde den, men er altid blevne forhindrede deri. Bavnehøj med...
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
Her ovre i Rudlmg var et hus, som var over 20 alen langt, hugget op af ene råt ler og lyng. A har været i det. Muren var over tre kvarter tyk. Indgangen var altid ad kjøkkendøreu. Der var sat en kvist midt ua for huset, hvor der var to indgange. Der var blot to stolper, én på hver side af døren, ellers var det andet klinet op af ler. Vi kaldte dem...
Der var en Pige på en 17, 18 År, hun skulde hen til en Mølle en Aften og hente en Skjæppe Gryn, og det var pænt Måneskinsvejr. Hun kom også forbi Kirken, hvor der gik en dyb Hulvej om ved med en Brink hen i Midten. Da hun så kommer og går hjem igjen, så møder hun der et Mandfolk, og så siger hun til ham: »Hvad går du her efter?« Hun glemte rent at hilse,...
Kræn Lindes Fader var Doktor i Ribe. Så kom der Pest i Byen, og han ofrede sig helt for de syge, blev smittet og døde. Kort efter døde også hans Kone, og så stod Kræn ene i Verden, tillige med uden Midler, da hans Fader havde givet næsten alt, hvad han ejede, til de fattige. Han gav sig så på Vandring som Bissekræmmer. Hvordan det nu kunde gå til, han...
Der var en skrædder, de kaldte Damsigskrædderen, for det han havde boet i Damsig i Rørmested, han var en dygtig skrædder, men var nu gammel og sad med hans anden kvinde. Det var ret en 1.. dermær, men han var æret og agtet på hans plads. Så på én gang blev det galt i hans hjem, og hvad hans arbejdsredskaber angik, pressejern, nål, saks, kniv, det skulde...
Provst Rachlou i Snoldelev havde i sin ungdom været snedker, og senere blev han præst og til sidst provst. Han havde sin visdom fra tre boger: Henrik Smidt, heksepokisenogSebrian. Provstens folk gik en dag i marken og arbejdede. Da kom de til at tale om provsten, og Hans Nielsen, som vidste bedst besked, fordi han så ofte kjørte for ham, gav sit besyv...
Imellem Nibe og Logstor boede en bondemand, der var i med eu bjærgmand, som boede oppe i en høj. Bonden var fattig, og bjærgmanden rig. Bonden havde mange børn - det var nu det tolvte, der lige var født men bjærgmanden havde ingen. Som nu bonden gær en dag og piøjer og har en lille dreng på seks år til at gjenne på hestene, så siger han imellem stunder,...
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
