I Bogebjærg ved Asminderød boede den stolte troldkonge. Ude ved Lerkenborg i Olshøj boede storfyrsten, og han holdt en gang gilde, hvortil han indbød troldkongen. Han fik sådan lyst til en smuk rød kvie, der græssede ved Olshøj, at han først gik hen til bonden og spurgte, hvad den skulde koste, og da han svarede, at han ikke vilde sælge den for en hel...
Tjenestedrengene til gårdene her kom tit helt ude fra de vestlige egne af Jylland. De gik fra gård til gård om vinteren for at erhverve sig en tjeneste til foråret og helst strags. I løn forlangte de for hele sommeren (altså omtrent i 9 måneder) 1 2 rigsdaler, samt et par træsko læppet og krammet, et pund tov til strømper eller klæder og selvfølgelig...
Ole Hansen i Stubberup kunde ikke kjore til mølle for sne. Der var vel en halv fjerdingvej til møllen fra hans gård. Sa tog han tolv skjæpper rug under armen og gik derhen med det. 196 og 197. Peder Hansen, Hersnab.
De sendte 4 skjæpper rug til mølle til brød og 6 skjæpper til skjøwt (o: til brændevin). Letbæk mølle.
Der var en præst i Hads herred, han havde lusesyge. Der blev fortalt, at han havde to skjæpper lus i hans sko. Det var jo lådne fåreskindssko, han gik i. Stationsforstander S. P. Sørensen, Ellidshøj.
Hver halve gård i Guldager gav en halv skjæppe byg årlig til herredsfogden i Sæby, det kaldte vi dommerbyg. Den gang boede vi osten for lov og ret, nu boer vi sønden for. Mogens Kristensen, Guldager.
da.etk.JAT_05_0_00197
En gammel kone, Fur-Ann pa Adslev mark, var så stærk, at hun kunde stå i en skjæppe og løfte en tonde rug på sig- 206 og 20G. Mikkel Sørensen.
Lige så mange prikker der er på mariehønen, lige så mange skjæpper af traven af rugen.
Der kan gro drenge op i æ rug på st. Hans dag, der kan fylde i æ skjæppe st. Wols dag (drenge J: smårug). Vinkel.
De brugte ærter og byg og vikker til brød. Havde de 2 skjæpper rug til en bagning, var det stort. Vi fik ollebrød om morgenen, men øllet havde stjålet sig både fra humle og malt. Ja, det var så mænd knap. En mand, der havde 4 køer, var en stabileret mand. Niels Frandsen, Vore.
Forhen var det galt med hekseri i Vantinge, og man vil sige, at det ikke or så helt fri endnu. Forend udskiftningen havde heksene magt til at tage fire skjæpper korn af hvert læs, der kom gjennem vaugeleddone. Sødinge skole.
da.etk.DS_07_0_00630
I Stovbak boede en gang en bjærgmand, og han skulde flytte med hele sin familie, ti han kunde ikke bo der for de mange dingdanger. Han gik da ned til Anders Kusk for at låne et par stude, men denne syntes ikke godt om at sige ja, og at sige nej turde han heller ikke. Bjærgmanden fik dem da, men om morgenen lå de og var døde, og foran hver lå der en...
I Lystrup, Vivild sogn, ligger to høje, den ene hedder Turshøj, og den anden Oravshøj, og i dem boede der bjærgfolk. En gang skulde datteren i den ene høj giftes med en søn i den anden, og hun skulde have stort udstyr. En nat kom trolden til en mand og forlangte hans trækstude til at kjøre udstyr med. Om morgenen var studene nok komne tilbage, men de var...
Jep Nielsen blev gift med Jobanne Kirstine. En broder til bende blev gift med så rig en kone, at der blev sagt, kun ejede en skjæppe topfuld af penge. Hun opbyggede sin gård og bavde endnu skjæppen bredfuld, da hun var færdig med det. Det er et bevis på, hvor megen rigdom der kunde være i et bondehjem i Sønderjylland. Oluf Højer, Øster-Lindet.
Den gang brændte de så meget kul og solgte både dem og træasken til Ålborg. Kræn Hyldgård fik en gang 24 skilling for skjæppen. Da han kom hjem, sagde en nabo: "Hvor meget fik du?" "A, a fik missæl ikke mere end 24 skilling". Ja, det var alt for lidt, han fik to mark. "Så måtte du missæl være tilfreds, bro'r, at det var aske alt det du havde". Det var...
En kone vilde gjærne have en skjæppe penge, og gik da kirken tre gange rundt og blæste ind ad nøglehullet. Den Onde kom så, men da hun så ham, tog hun flugten og blev forfulgt, og lige i kirkegårdslågen greb han fat i hendes sjal og beholdt det halve. Jørg. H.
Man regnede altid at kunne få tre potter brændevin af en skjæppe rug, to af en skp. byg og én af en skp. havre, og så kunde de have dravet gratis for deres ulejlighed. Dravet kaldtes også åbrændingen. Jokum Krist., Sæsing.
Eu mand i Plovetrup spiser selv deres orner. Flæsket er ligesom brusk. Han siger, at der er blot en skorpe over boverne, som de skjærer af, et lispund eller to, og så er det andet flæsk godt nok. I fjor hakkede min kone det i pølse, og a kunde også a^de dem -- til nod. Povl Jørgensen, Stens.
Lars Johansen i Bukkerup kom gående ud til Assens, som ligger halvanden mil derfra, og forlangte hos kjøbmanden fire skjæpper salt. Det er en stor byrde, sagde kjøbmanden, kan du bære den sæk hjem? Ja, sagde han, men en liden byrde gjør en lang vej trang. Efter Gmd. P. Rasmussen, Kjøng mark. P. C. Havbjærg.
