Elverkongen har efter Sagnet haft sin Færdsel i Engen og Ådraget fra Smerup til Prambroen ved Kjøge-Bugt. Det er den Å, som adskiller Stevns fra det øvrige Sjælland. Man har kunnet høre ham tude i et Horn, når han farer gjennem Engen. Han havde sin Bolig i Elverhøj ved Barup. Et andet Sagn fortæller, at han boer i Stor e-Heddinge Kirke, hvor han får sin...
1 Smerup Sogn i Byskjellet mellem Smerup og Store-Torøje Byer ligger et Hus, der kaldes Højhuset efter to Høje, som lå der tæt ved, men nu er sløjfede. Disse Høje var beboede af Bjærgfolk, som til Tider huserede slemt i Omegnen. Mange har set deres vaskede Linned hænge til Tørre. En Mand kom en Gang ridende der forbi, og en Bjærgmand kom ud og bød ham at...
På herregården Højstrup skal en forpagter Neergård og frue have huseret meget, efter at de var døde. Om aftenen kunde man høre, at de kom kjørende ind i gården med fire heste for, hvorpå dørene blev lukkede op alle vegne, og man kunde se disse døde mennesker gå og efterse alle vegne, manden på loftet, hvor man hørte ham måle sæd, og fruen i fadebur og...
Da Frøslev by blev udskiftet, så var det galt med skjelflytningen. Man påstod, at skjelpælene var blevne flyttede, hvorfor det spøgte om natten på disse steder. Navnlig skal man tit have hørt råbet: "Her er ren og rette skjel". chr. olsen, st.-torøje.
Præsterne i Sjellerup har tit været nogle kloge karle. Især var pastor Ostenjeldt så klog, at han vidste alt, hvad der var sket, og hvad der skulde ske. Den gang da min farmoder gik til konfirmationsforberedelse, havde hun fået en rigsort at give præsten. Men hun fik også en rigsort af sin husbond. På vejen satte hun sig på en sten og talte disse penge,...
Ved Karise ligger to gårde, de så kaldte Karisegårde. Det er levningerne af den gamle Karisegård. På den gård har der boet en fru Marte, som i Svenskekrigen gjorde sig berømt for sit forsvar af gården, og da hun så ikke kuude forsvare den længere, skjulte hun sig i Karise kirke i et lille kammer, hvorfra hun om natten gik ud for at opsøge føde. Dette...
Der skulde bygges en ny kirke i Smerup, og den var bestemt til at ligge ved to høje, me.i da det var for nær ved bjærgfolkene, blev det nedrevet om natten . . . Kirken flyttet til Smerup by, hvilket sognets kirkegjængere endnu beklager, da kirken ligger i udkanten af det langstrakte sogn, og adskillige af de længst borte boende har en hel mil dertil,...
Når man skjælder en hest ud for hund. falder der el pund kjod af ham. C. Sørensen, Anholt.
Mælk og grød var dagsens ret, det blev aldrig her forgjæt, fik vi kartofler, var kjodet lidt, maden var immer fuld af skidt. Flæsket var tyndt som Bølling pig', mere behøver jeg ej at sig", grød til dower og grød til onden, vi fik samme slapop som hunden, grød til meldmad og grød til nætter, der var et noget at lystes ætter; siges af tjenestefolkene, når...
Der boede en mand på Ellinggård, de kaldte herren. Så havde de en til at passe hønsene, hun 1W Ane og var ikke rigtig klog. Nu sad hun jo der ude med dem i sin egen tummerum, og da kommer herren derud. Så sidder hun og bander over ham: Dit lede asen, dit lede spektakel, din lede herren, og som hun nu kunde sige. Det stod han nu og hørte på en lidt. Så...
I Roskilde skjældte friskolens og borgerskolens drenge latinskoledrengene ud for skoftegnavere. Tyder på den tid, da de sang for dørene. Rektor Sigurd Muller, Kolding.
Et sted var der en skolepige, som havde lært nogle kunster. Hun viste således folk, at hun kunde få eu stor melsæk, der kuude tage en tønde, til at daudse, og det gik lystig længe. Men pigen kuude ikke få sækken til at standse igjen. Endelig kom hendes moder og fik den til at holde op, og så skjældte hun pigen ud for de kunster, hun havde gjort. Præsten...
Der var et par koner i Måjbøl, der gik og sladrede om hinanden i byen. En dag mødte de ved deres fælles ildsted, og den ene med ildklemmen i hånden. Hun begyndte så at skjælde den anden ud: Du byssens trompet, som løber omkring med din vanartige mund og blæser så mange forfærdelige stykker, herunter, Kantoss! og så knækkede hun hende ned med klemmen....
Biskop Tetens var på visitats i Bjerring. Ved bordet kommer ban til at slå en fjært, og præstekonen i Brandstrup, der var til stede, får travlt med at byde sit hovedvandsæg om. Men derover bliver hiskoppen vred og giver sig til at skjælde hende ud. Hun besvimer og kort efter må de til at kjoie hende hjem. Hun havde fået sådan en forskrækkelse i livet, at...
da.etk.JAT_06_0_00700
Heri byen var også en heks, de kaldte Bodil Haldums. Hendes søn fortalte nede i bven, at hans moder kunde malke af en gaffel. En dag, da Niels Kusk var ved at kjøre mog, kom hun til at gå bag efter ham, og lige med ét sprang alle fire hammelrebe. Da han så tilbage, fik han øje på hende og skjældte hende dygtig ud. Hun havde også kjæftbunden en nabos...
Nede i Østervelling skov var en stor bakke, de kaldte Mandbjærg, og der var bjærgfolk i. Mens a var en lille dreng, passerede det, at en kone fra Østervelling, der havde været nede i engen ved Nørre-å, kom gående op gjennem skoven, og da så hun to små drenge løbe på den høj. Så troede hun jo, det var hendes egen dreng og mig, og hun kaldte ad os og gik...
Der er en stor Å imellem Grene og Søndergård og tæt ved den lå et Hus, hvori der boede en gammel Kone. En Aften kom en Ellekone ind til hende og sagde: »Sidder du endnu her oppe for Kakkelovnen, Skååt-Ellen.« Så gik hun i hendes Seng. Lavst Mikkelsen, Billund.
da.etk.DSnr_02_A_00072
Det var galt med spøgeri i præstens have i Spellerup. Så en aften tog han to nøgler og gav sin hustru med de ord: "Denne er Fandens nøgle, og denne er min nøgle. Så kan du se på dem, hvem af os der står sig, ti nøglerne her inde kjæmper ligesom vi der uden for." Så gik han ud til Fanden med tre bøger. Da han begyndte at læse i den første bog, foer Fanden...
I Ryslimjc var en præst, der var så forfærdelig ved sine konfirmanter og skjældte dem ud og knubsede dem og holdt dem lige fra morgen til aften. En af drengene, der hed Just, har fortalt som gammel mand, at han en dag var bleven så forfærdelig angst for præsten og sad og rystede og bævede. Men så fik jeg sådan en trøst af Guds ord, idet Vorherre indgav...
