Den gang Niels Johnsen var en lille dreng, lob han en dag og legede på Kippinye gade. Så kom han til at kige ind på kirkegården gjennem tremmerne i lågen; der løb nogle små born i deres bare, nøgne skind og legede med noget sand og nogle tagpotter. Niels havde godt haft lyst til at lege med dem, men han kunde ikke komme der ind, og det var sagtens heller...
Det er en bekjendt sag, at ondsindede mennesker har megen magt til at skade andre ved at påføre dem sygdomme, tage deres smørlykke og lignende. Således var der for en del år siden en gammel kone, som ikke kunde lide sin svigerdatter, og derfor gjorde hende en bel del skarnsstreger. En dag løb hun mumlende ud og ind af stalddøren, og den unge kone, som...
Min fader hed Jens Krænsen, og han tjente i Bajensgård i Ørtoft. Så skulde han hjælpe til med at tage skindet af en kalv, og det havde han også nok lyst til, for han havde godt mod på at tage fat på alting. Men da han havde gjort det, så blev han foragt, og han blev da lukket inde i et kammer i o dage og måtte ikke spise med de andre folk i den tid. Men...
En svanger må ikke gå under skind, så får barnet skindsårelse. A. H. S.
Iiævens skind duer ikke, for den bar slæbt sin hale på rugstubberne. Haderslev amt. I .ærer Bech.
Med søndensol og nordenvind far hyrden bagt sit skind. F. D.
På Stævnhøj ved Skind bjerg råbtes granderne til stævne, og ved denne samledes de. Kl. Gjerding.
Når et dyr har for'slagt sig, skal det have et stykke lækatskind i sig. Søren Rask i Fasfruplund fortalte mig en dag, at han blev hentet ud til macdeu i Klosterlund, der bavde en vædder, som bavde forslugt sig, og der blev da sendt bud om til Kristen Hedegårds efter et stykke sådant skind, som vædderen så fik i sig. Det hjalp øjeblikkelig. J. Jensen,...
På Dronninglund ligger to skind oppe i det søndre tårn. Samme sted ligger der også noget halm, som skal være til leje for Fanden. A flyttede det en gang, men lagde det op igjen næste morgen, da a ingen ro havde om natten. Skjæve.
Der gik en stud inde i Lundergård. som der var ingen råd til at finde bås til. Så trak rogteren ham hen og bandt ham ved fårehusdoren, men da han ikke havde noget reb at binde ham ved, så tog han et rughalmbånd. Om morgenen var studen henne, og der lå som skindet af en slævret kalv i halmbåndet. Kristen Nielsen, Mosehuse.
Udtryk fra Falster. Mådi: maden; bowred: bordet; struw: strøg; strøj: stryg: bravååt: pralende snak; kål: kalv; kåål: karl; kool: kål; båun: bagerovn; jæære: gjærde; jeere: nederdel af kjole, særk, skjorte o. lign.; utee: utøj; speel: spjæld; grisle: redskab til at sætte brød i ovn med; trodde en mellevet: træde en menuet; et mol: en byge ; vææsli: led...
Jæ trinner. trån, håår tronned; jæ vældter, vålt, håår vålted; jæ væller (vælger), valte, håår vulled: jæ balder, hult, håår hulled; ska vi mue: bytte ubeset. Fra Nord-Falster. Karen Toxværd.
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
Når to er så syge, at rnan ikke véd, hvilken af dem der forst skal dø, siger man, at de trækkes om klinkebåndet, Karen Toxværd.
da.etk.JAT_03_0_01480
Den dag, man holder et barn c ver dåben, må man vogte sig vel for at spille kort, ellers bliver barnet en spillefugl. Karen Toxværd.
Om folk, der snakker meget højt. siger man, at de er fodte i østenvind. Karen Toxværd.
Plovskjæren må der aldrig skræves over. sa bliver den kjørt itu. Karen Toxværd.
da.etk.JAT_01_0_00955
En afskediget soldat gik hen ad vejen til sit hjem; han blev træt. sulten og tørstig og gik derfor ind i et hus, som lå ved vejen. Der inde sad konen, vuggede sit barn og sang og røg tobak med det samme. Soldaten hilste: Guds fred, mo'r! vil I ikke give mig en bid mad? jeg er træt og sulten. Konen passede sit arbejde, vuggede, røg og sang: Nej, gryden...
Før udskiftningen levede der en mand i Væggerløse sogn, som vel havde et navn, men blev mest kaldt Tyhyhy efter hans latter. Når kornet var mejet, bar han ved skinnet af en lygte dette fra de andre bymænds agre ind på sin egen. Når så nogen ytrede, at det var godt korn, sagde han: Sådant noget kommer af god elske. Siden blev ageren kaldt Tyhyhys...
