Min fader hed Jens Krænsen, og han tjente i Bajensgård i Ørtoft. Så skulde han hjælpe til med at tage skindet af en kalv, og det havde han også nok lyst til, for han havde godt mod på at tage fat på alting. Men da han havde gjort det, så blev han foragt, og han blev da lukket inde i et kammer i o dage og måtte ikke spise med de andre folk i den tid. Men...
En svanger må ikke gå under skind, så får barnet skindsårelse. A. H. S.
Var dig. fader, du kunde sær fa held til at falde nec1 og blive stempret: slået fordærvet. Kornerup, Egå
da.etk.JAT_06_0_01037
Lærer Peder Nørgàrd som var lærer i NørreNissum nordre skole og nu er pensioneret og bor i Århus, var et årstid hjælpelærer hos gamle Højland, det var den forste, han havde. Nørgård havde i sin tid gået i skole til ham. Så siger TI">jland den forste dag: No kan du folie mæ hæw i æ skowel, så skal b los dæ end. Da de var komne der, siger H. til...
En gammel afskediget skolelærer Wolfmm gik omkring og tiggede og digtede og gjorde vers om børnene. Han havde en gammel én, der hed Blinde-Per, til at gå omkring og sælge hans viser, når de var blevne trykte, og så sang han dem jo tor folk i det samme. Blandt do folk, han kom til, var gamle Klausen i Bøvling, som var degn der, og slem til at svire, men...
Pastor Harboe i Fjaltring var i besøg i Dybe præstegård, og fortalte der, at beboerne i hans sogne var så pæne og dannede. Min fader sagde ^å: Ja så mænd, i vakancen gik Kræ Kokholms datter i Trans til konfirmation hos mig, og hun kom den sidste dag med noget rav i en papirpose til madammen. Her var en bitte gran rav til hende, sagde hun. Hvad skal jeg...
En aften var der et selskab samlet i Fjaltring præstegård, og de blev der sneede inde. De to familier, der havde længst hjem, skulde blive der natten over, og det var min fader i Dybe og pastor Drejers i Bøvling. Der blev nu snakket en bel del om, hvem der skulde ligge i kapitainens kammer, og til sidst faldt det Drejers til. Hen imod sengetid kom Drejer...
Kusken Jens Kjærgård, der tjente min fader for kusk, og som han havde i mange år, sidder en aften inde i folkestuen og fortæller således : Da vi i aftes kjørte forbi Rammedige, blev hestene helt tåbelige, og a kunde aldrig få dem af stedet, de stod og klemte dem ind på hverandre. Så ågde præsten til mig, a skulde holde alstille, og da et hitte stod er...
Jens Rækby i Trans gik en aften til Fjaltring, og så kom han ad kirkevejen over en bro, der kaldes Ajstrup møllebro og gjør skjel mellem Trans og Fjaltring. Her spøgte det stærkt, og da kommer der én til ham og siger: Hvor var du, den gang Kristus blev født? Jens Rækby svarede: Da var a Fanden bræ/c mæ et te. Men så bliver han så ræd, da han har sagt...
Den gamle Ole Smed var smed for Holbæk og Kåre, og han fortalte følgende om sin fader: De war i dænd ti. da Bonnepartus han kriged så møj, å så da di had fåt si an ham ibjæl, så kam der båj, te me fåer han skuld mæj. Han lo ve di Håssens kyrassierer, å han ræj po præjsten i Hwålbæks de betto suet øeg Dænd vist no beskæjen, få nærensti me fåer kam om ve...
Sbllc-Sbren gik omkring og spilte for folk. Han havde to klokker, én i hver vestlomme, og var så glad til, når man spurgte ham, hvad klokken var. Når han så tog klokken op, og man spurgte ham: Hvad er det for en klokke, du har? sagde han: Det er Londons for der stod jo London pæ den. En gang var Frederik den 7de på Bovbjærg, og da var Søren også...
I Holbæk, Eugsø, var en mand, der havde haft mange børn, men de døde efterhånden som små. Så fik de ét igjen, og som han nu en dag sidder med barnet på knæet, og den gamle mand sad der inde ved dem, siger manden: Ja, bitte Anders, når du kunde nu leve, og min fader kunde do, så kunde vi rele have det godt. J. Kornerup, Egå.
da.etk.JAT_06_0_00062
Folk på Harboøre gjorde altid sådant spektakel, når de kom og gik ind i kirken, for de havde jo træskostøvler på, og de trådte ikke lempelig i gulvet. Præsten var kjed af det, men der var ikke noget ved den ting at gjøre. Men så en søndag var der så stille og lydløst, da folkene kom og gik ind i kirken, og præsten undrede sig højlig over det. Det var...
En af rakkerne hed Kræ Nejtling, han var fra Lomborg eller Fabjærg fattigvæsen. Hver juleaften gik han ned til den bæk, der løber vesten om Lomborg præstegård, og badede sig der. En anden rakker hed Jens Trilling; han kunde bisse. Det vilde folk altid gjærne have ham til, og når han kom til nogen, havde de sådant sjov med ham for at få ham til det. Så...
Da Anders Jensens moder i Kar* blev begravet, og de havde fået deres undenower og kafferet, så skulde mæ^'en ud i gården og slå vindtojet fra dem. Så gav de dem til at trave hinanden, det kaldte de at trave bæster. Så var der én af mæ;'en, der slav ud og slav til en husmand, så han trimlede om i møddingstedet, Mæ/en: mændene. J. Kornerup, Egå.
Indbydelse til suppebegravelse. A skuld hælisen fræ [Kræn Booker] å [Agate], om De vilde have den ære og komme og spise frokost på fredag og folge med til kirke og høre på præstens tale og følge med tilbage og spise suppe og kjød. Så vidste de indbudne, at de skulde levere kokker til sendelse. Til simpel begravelse skulde de have fisk og grød, og...
Da Niels Skomager var død, så fik Maren bud fra fruen på Holbækgård, hun skulde komme derned, og hun fik rele også en god foring med sig hjem både af flæsk og æg. Maren mente nu, det skulde være til begravelsen, men fruen mente jo, hun skulde have det at leve af om vinteren. Så gik smeden (o: skafferen) om til alle mændene i byen at hilse dem fra Maren,...
Jens Olesen var skaffer til gilder, og han blev en gang sendt op til Lille-Sjorup med sendelse. De war et fåskrækkelig væjlaw mæ sne å stårm. Damd gåug a kommer te Lelle - Sjorup, så flywar kakken fræ mæ, raæn a wa snåer betændt, får a to foosloret å sændt bag ætter kåkken, å så slow a ham liig nejer i en stower snedryww. Så gik a hæn å to ham, han war...
Iudbydelse til bryllup: A skuld hællscn fræ Pe Mååsen å Karen å fræ Niels Kristian å Stine, om I vilde have den ære og komme derom og spise frokost, folgc med til kirke og hore på en pæn brudevielse og så have den ære og folge med hjem igjen og spise suppe og steg og være med til spil og leg, Så læste degnen bordbønnen ved brylluppet både før og efter,...
De havde også vejr i Kåre. Den første februar var det Jens Nygårds kones vejr, så var det Niels Nygårds kones, og så gik det ned gjennem byen. Som vejret var, blev konerne året om. Den dag de havde vejr, skulde de give pandekager og sødsuppe. I Kåre havde huskonerne aldrig vejr. J.Kornerup.E.
