En gang var der tvende livslanger, som bad så meget om at beholde livet. »Vel«, sagde kongen, men hvad konge det var, vides ikke, »vil kong Valdemar benåde jer, så skjæuker jeg jer livet«. De blev da, først den ene, så den anden, hensatte i Vordingborg slot på et værelse, hvor Valdemar hver nat huserede. Kl. 12 kom han i sin kongelige dragt med krone og...
Min fader hed Jens Krænsen, og han tjente i Bajensgård i Ørtoft. Så skulde han hjælpe til med at tage skindet af en kalv, og det havde han også nok lyst til, for han havde godt mod på at tage fat på alting. Men da han havde gjort det, så blev han foragt, og han blev da lukket inde i et kammer i o dage og måtte ikke spise med de andre folk i den tid. Men...
En svanger må ikke gå under skind, så får barnet skindsårelse. A. H. S.
Iiævens skind duer ikke, for den bar slæbt sin hale på rugstubberne. Haderslev amt. I .ærer Bech.
Med søndensol og nordenvind far hyrden bagt sit skind. F. D.
På Stævnhøj ved Skind bjerg råbtes granderne til stævne, og ved denne samledes de. Kl. Gjerding.
Når et dyr har for'slagt sig, skal det have et stykke lækatskind i sig. Søren Rask i Fasfruplund fortalte mig en dag, at han blev hentet ud til macdeu i Klosterlund, der bavde en vædder, som bavde forslugt sig, og der blev da sendt bud om til Kristen Hedegårds efter et stykke sådant skind, som vædderen så fik i sig. Det hjalp øjeblikkelig. J. Jensen,...
På Dronninglund ligger to skind oppe i det søndre tårn. Samme sted ligger der også noget halm, som skal være til leje for Fanden. A flyttede det en gang, men lagde det op igjen næste morgen, da a ingen ro havde om natten. Skjæve.
Der gik en stud inde i Lundergård. som der var ingen råd til at finde bås til. Så trak rogteren ham hen og bandt ham ved fårehusdoren, men da han ikke havde noget reb at binde ham ved, så tog han et rughalmbånd. Om morgenen var studen henne, og der lå som skindet af en slævret kalv i halmbåndet. Kristen Nielsen, Mosehuse.
Jesper Nifinger var et sølle godt liv. Den gang der skulde foretages jagt på en bestemt dag over hele landet efter natmandsfolket, havde han forstukket sig, så de fik ham ikke. Han sad i Lijbg kirketårn, og siden gik han omkring, og ingen gjorde ham noget. Men han var også et godt skind. De skulde jo hore til, hvor de blev fundne den dag, når de ikke...
På Vorgård i Vendsyssel hænger der et svineskind på loftet, som ingen tør tage ned. En gang dristede dog en karl sig til det, men da han kom ned, lå der en stud midt på gulvet. Da skindet siden blev hængt op på sin plads, forsvandt studen, og en sten lå der i steden. Jørgen H.
da.etk.DS_04_0_00890
En dag fik en fisker, som gik ved fjorden, nogle havfruer at se. Deres sælhundeskind havde de lagt på brinken, og de solede sig på landet. Så snart de så ham, greb de deres skind og svommede ud, men én af dem var ikke så hurtig som de andre, så fiskeren tog hendes skind. Nu måtte hun følge med hjem og blive hans kone, og de fik fire born sammen. Men en...
Der strandede en hvalfisk her oppe ved Buesdal i søndermarken ved Mårup lodder. Beboerne tog ham af, og senprne brugte de til hammelrebe, beneue til skamler at sidde p§ og skindet skar de i stykker og delte imellem sig. Hans J. Farver, Nordby.
Der boede i Nysogn et par gamle piger hos hinanden, og de havde sådan sølle ben, så de brækkede enten det ene eller det andet, så snart de faldt. De gik altid med skindforklæder for, og når de lavede æggepangekage, slog de æggene i stykker over forklædet, rørte dem ud deri og hvistede dem sa over i panden. F,-u Anna Holm, Vejen.
Der var en gammel kone, der hed An' Ajster (Andersdatter) hun var en dag ved at koge polse, men de kogte for længe, så skindet revnede, og indmaden væltede ud, det kaldte man udskredning. Sa råbte hun ud i gården til sin mand: Wel do et end å ha nøj ujjskræjjning? Men han sagde: Xæjj, Ann, læ mo no wæær! for han var ved o noget arbejde, han ikke...
Over en landhandler blev der i en kro, som han ofte havde besøgt, lavet følgende mindevers: Lavst han er nu slumret ind og lagt i denne kiste, han folket snød med tov og skind, det Vorherre vidste. Ty og Mors er klædt i sort, Salling ligeledes, noget stort må Lavst ha' gjort, siden han så begrædes. J. G. Pinholt.
Der kom en skindkræmmer ad Svoldrup-vejen og gik ned efter Lerkenfeldt med en børren skind. Der skal så to være kommen til ham og have slået ham ihjel A-ed et dige og så taget hans penge. Dernæst tog de ham og bar ham ned i åen osten for Lerkenfeldts molle. Hvor de slog ham ihjel, er lagt en stendynge, og hver, der kom forbi det sted, skulde kylle en...
De là nogne om natten for ej at slide på linnedet. Dette lå så under hovedpuden (hwappu). Pudevàrene var af skind, eller også var der skind på kanterne. Om sommeren brugte mandfolkene lærredsbugser af hamp og blårgarn slået sammen. E. T. K.
Folkene på Seemgård var en Formiddag nede at hverve Hø, og da de skulde hjem til Middag, så de én komme i æ bare Skind ud fra Gården og løbe ned efter Åen, der løber tæt forbi. De kunde ikke forstå, hvem det kunde være, den var for stor til at være Kodrengen, og andre var der ikke hjemme. Da de nu kom hjem, forhørte de dem jo om det, men det havde ikke...
En gammel mand i Narre-Onsild havde lært at kaste bese og kuude gjøre det på hvad det skulde være. Så havde han en datter, der kom til at tjene en feldbereder i Hobro, men hun var kjed af at være der. Hun havde også lært af faderen at kaste bese, men havde ikke lært at stille dem igjen. Så en dag kastede hun bese på feldberederens skind, og de fløj alle...
