143 datasets found
Danish Keywords: skind Place of Narration: Brejning kro Ringkjøbing
Der var en karl, som havde handlet så godt med skind og tow (uld), at han havde samlet sig mange penge, for dem kjøbte han sig en gård og fik sig så en kone. På gården var der to gamle tjenestefolk, en karl og en pige, som havde for skik til enhver højtid at slå kors på dørene, så gjorde troldtojet ikke kreaturerne noget. Men den ny mand sagde, te det...
da.etk.DS_01_0_01141
Når torvestakkene er lagt, sendes en dreng hen at låne torvesaksen hos en nabo. Jeg har selv været ude pa den galej. N. Lynderup.
da.etk.JAT_03_0_00962
Når man ser den første mariehøne, skal man sa byg. N. Lynderup.
da.etk.JAT_01_0_00123
Der var en gang auktion i Tørring præstegård, hvortil mange præster og andre storhanser var komne. Præstekonen havde rettet an og dækket bord til alle fine gjæster, der skulde spise hos hende. Imellem dem, som var mødt til auktionen, var også en lille herremand, som hed Povl Skov, og en kjæltring eller rakker, der hed Kristen Tand. Povl Skov var en del...
da.etk.JAH_05_0_00626
Tommeret til de store svære lader på Bruninggård, Timgård og Voldbjærg, der er meget svært egetømmer, blev hugget til i Norge, så det var færdigt at rejse, når det kom til sit bestemmelsessted. Svenden, som havde hugget tommeret, måtte ikke komme med her ned for at samle det, da mesteren mente, at når det var numret, kunde han selv samle det; men for at...
da.etk.JAH_03_0_00046
Go tåwwle å ta ed åwwle å strt/g- jawwnle, få de æ gawwnle. Siges om hosten. Niels Lynderup, Brejning.
da.etk.JAH_01_0_00159
Et menneske eller dyr bliver anget, når en angermus løber over et lem. N. Lynderup.
da.etk.DS_04_0_02202
Kalberrod bruges mod al smitte, og når man tager et lille stykke og bærer i lommen, er man uangribelig. N. Lynderup.
da.etk.DS_04_0_02008
Mod gigt. Man skal skyde en skade, imens den flyver. Den skal så koges med fjer og samt, og så skal man drikke en kop af suppen og spise tre bid kjød af brystet, men alt skal foregå tiende. N. Lynderup.
da.etk.DS_04_0_01898
En gang kom en konge til Ringkjøbing og vilde overnatte der, men der var ikke så meget husrum, at kongen kunde være der, men måtte rejse derfra og tog til Timgård. Han sagde så, at herefter skulde byen hedde Ringkjøbing, fordi den var så ringe, at den ikke kunde huse sin konge. niels lynderup.
da.etk.DS_03_0_02127
For osten i Brejning sogn ligger Solsø. Der boede en gang nogle grov ugudelige folk i en gård, som hed Lille-Viftrup. Én dag sendte de bud efter præsten og foregav, at den gamle mand lå for døden. Klædt et svin ud og lagt i sengen. Kom i tanker om, at han havde lagt bonnebogen på en stol ved sengen, lod derfor kusken vende vognen, men i det samme så de,...
For mange år siden levede der en mand på Brej- ninggård, som var meget from. En aften gik han ind i kirken for at bede, imens bandt han sin hest uden for kirkedoren. Efter at have endt sin bon gik han ned ad kirkegulvet, men traf der på noget låddent. Han troede, det var selve Satan, drog sit sværd og slog uhyret ihjel på stedet. Nu gik han ud til sin...
da.etk.DS_02_J_00109
Om en høj, som ligger osten i Rindom sogn, fortælles : For mange år siden var der tre mænd, som fik lyst til at grave i den, og en nat udforte de deres forsæt. De var så heldige at træffe på en stor jærngryde, men i det samme så de deres tre gårde stå i brand og måtte straks løbe hjem, men da de kom i nærheden, så de, at der ingen ildebrand var, og nu...
Min fader hed Jens Krænsen, og han tjente i Bajensgård i Ørtoft. Så skulde han hjælpe til med at tage skindet af en kalv, og det havde han også nok lyst til, for han havde godt mod på at tage fat på alting. Men da han havde gjort det, så blev han foragt, og han blev da lukket inde i et kammer i o dage og måtte ikke spise med de andre folk i den tid. Men...
da.etk.JAT_05_0_00462
En svanger må ikke gå under skind, så får barnet skindsårelse. A. H. S.
da.etk.DS_04_0_02261
Iiævens skind duer ikke, for den bar slæbt sin hale på rugstubberne. Haderslev amt. I .ærer Bech.
da.etk.JAT_01_0_01365
Med søndensol og nordenvind far hyrden bagt sit skind. F. D.
da.etk.JAT_01_0_00030
På Stævnhøj ved Skind bjerg råbtes granderne til stævne, og ved denne samledes de. Kl. Gjerding.
da.etk.JAH_01_0_00005
Når et dyr har for'slagt sig, skal det have et stykke lækatskind i sig. Søren Rask i Fasfruplund fortalte mig en dag, at han blev hentet ud til macdeu i Klosterlund, der bavde en vædder, som bavde forslugt sig, og der blev da sendt bud om til Kristen Hedegårds efter et stykke sådant skind, som vædderen så fik i sig. Det hjalp øjeblikkelig. J. Jensen,...
da.etk.DS_07_0_01769
På Dronninglund ligger to skind oppe i det søndre tårn. Samme sted ligger der også noget halm, som skal være til leje for Fanden. A flyttede det en gang, men lagde det op igjen næste morgen, da a ingen ro havde om natten. Skjæve.
da.etk.DS_06_0_00608