704 datasets found
Danish Keywords: skind Place of Narration: København
Når man har brændt hul på forklædet over knæet, vil man blive gift inden et år. H. V. Ii.
da.etk.JAT_03_0_00664
Man må ikke give en pige en utrådet synål, så vil hun få en nøgen mand. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00648
Den, der spiser det sidste af, hvad der er på fadet, vil få en enke, derfor kaldes det sidste stykke enken (enkemanden). H. V. R. Kjærestens egenskaber.
da.etk.JAT_03_0_00646
Når der er mange edderkoppespind, får man mange friere. F. L. Gr.
da.etk.JAT_03_0_00638
Kommer man til at sidde til bords imellem to søstre, liliver man ikke gift i syv år; imellem to brødre, ikke i fjorten år; eller: gift samme år. 632 og 633. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00633
Når en strop er bristet, må man ikke sy den gamle sammen, men sy en ny i, ellers bliver man ikke gift i seks år.
da.etk.JAT_03_0_00632
Når en ung pige fløjter, får hun ikke sin forste elsker. 11. V. K.
da.etk.JAT_03_0_00614
Man må ikke bolde bryllup i næden, for så bliver hornene sorte i huden. C. Grove.
da.etk.JAT_03_0_00595
Når bruden dandses ud af pigelag og så kaster brudesloret ud over pigeflokken, skal den, på hvem det falder, forst blive brud. II. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00592
Man har lov til at. kysse enhver ung pige, der kommer under den kristtorn, som sættes i loftet juleaften. H. V. Rasmussen.
Der var en mand i Forhallum, ban var fattig og gik i pjalter. Han var tre gange gift, Hans første kone rimpede tojet om ham, den anden lod hullerne stå, og den sidste satte dem sammen med burrer. Så sagde han: “Gud lønne rimpens sjæl, burre er bedre end bar gaf”. A. Olrik.
da.etk.JAT_03_0_00542
I den nederste gård i Forballum boede en gammel og sær mand, der ofte var sengeliggende, og han hed Kristen Hansen. Hans kone hed Maren, og hun var meget yngre end han og vilde gjærne gå i by og more sig. Det var den gamle jo kjed af. Så en dag, hun var gået bort, siger han til sønnen, at når hun kom hjem, skulde han ikke svare andet end kvab, og så...
da.etk.JAT_03_0_00535
Idet man går i seng, skal man viske sine fødder tre gange under fodsålerne. II. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00494
Lave (korte) negle tyder på et lavt sind. H. V. li.
da.etk.JAT_03_0_00467
Nar linjerne i håndfladen ligger langt fra hinanden, får man et rigt madbord, samler de sig, får man et fattigt,
da.etk.JAT_03_0_00454
Når én folder hænderne og lægger den højre tommelfinger øverst, er han født om dagen, omvendt — om natten. II. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00452
En spids næse og en bleg kind tyder på et arrigt sind. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00429
Ringer det for det højre øre, skal man tænke på én, holder det så op, har han også tænkt på én. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00425
Den, der kan tåle at se op i solen, er et horebarn. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00417
Når det højre øje kloer, skal man hore noget slemt nyt, når det venstre øje kloer, skal man hore noget godt. Kjøbenhavn. A. Olrik.
da.etk.JAT_03_0_00406