Da a var 11 år, kom a til at tjene i Varhede i Avlum. Så kom en rakker derind, og min husbond siger til ham: Kan du fange mig en fisk nede i åen, så skal a give dig og dine tre børn et måltid mad. Ja, nu vil a provo det, siger lian. Han fik fat i en frø, og den flåede han, så skindet ding lede på henene af den, og så på krogen med den og ned til...
Niels Møllers i Rendbæk havde det lidt uordentligt. Stuehus og lade var byggede i en vinkel, det kaldes et L-hus, og så havde den gamle so sin bås i vinkelen eller krogen oppe mellem husene. Den kravlede da op på torvene og op på loftet. Men der faldt den igjennem og ned i saltkarret og åd noget af en gris, de havde slagtet, og grisede det andet til. Så...
Min bedstefader var født på den søndre side af Kongeåen lige overfor Foldingbro, og han har fortalt, at der var mange ulve oppe ved æ bjærge sådan kaldes Lintrup bjærge i daglig tale. Hans forældre havde sådan en jævn stor hund, og den fik ulvene fat på en nat. Det var nemlig en meget hård vinter, og de var jo sultne og søgte nær ind til husene. Så...
Min bedstemoder tjente i Formyre, ved Tjek, og hun fortalte tit. at hun med nogle andre var ude at holde nattevagt over lose kreaturer, og sa havde de gjort et bål pæ. Hen imod morgenstunden kom en hunitlv med to unger. Ulven satte over åen, men ungerne turde ikke gå i vandet og blev tilbage. Et par modige drenge lob sa hen og snap begge ungerne og lob...
Jeg har hørt tale orn Rakker-Hans, Pludder-Mads, Rakker-Mads, Svend og Niels Jæger, der havde for skik at sige: 1 mark for e krek å ta o, 4 skilling for e kat å flo. Rakkerhans hk en gang betaling for at tage skindet af en hest på Lindenborg. Men da han hk pengene i lommen, skyndte han sig af sted, alt hvad han kunde, uden at tage skindet af hesten....
Når bruden kjørte til kirke, havde hun et battistesklæde, der var syet til det samme, og det var fyldt med høttiskage. Hver kage var skåret i en tre snit, og så sad hun og gav det ud på vejen til fattige folk, der kom strømmende til fra alle kanter og stod langs vejen og sagde: Giv mig høttiskage, giv mig høttiskage! Skjænken blev givet til manden i...
Den rode Sig blev ikke skiftet ud, da landmalingen gik, og det kom sig sådan, at beboerne havde gjort en aftale med Per Kråse, som boede i Kås, om at finde på råd, så den ikke skulde blive skift. Per Kråse skulde gå med landmålerkjæden, og han var i et par pæne gule skindbugser. De tre herrer, der ejede godserne Rodslet, Bjørn kjær og Lundergárd, var jo...
Vor byhyrde var et godt sølle skind. Han begyndte at tude i hans lud fra den nordre ende af byen, hvor han boede, og sønden ud og blev ved at drive med kræet, og dem, der fik ikke deres ud til ham i tide, de skulde selv drive ud med det til samlingspladsen, hvis de da ikke nåede ham undervejs. Forst blæste han i hans luj, og så sang han bag efter: Svend...
Der skal i gammel Tid have rådet en Konge over Salling, som boede på Sallingsholm. Voldpladsen vises tæt ved Åen, der I i r gjennem Ås/edKjær. Han kom en Gang i Krig med Morsø Kongen, der kom med en stor Hær og belejrede Gården. Borgen var dog for stærk, så de kunde ikke tage den med Vold, og så besluttede de at udhungre den. Det gik så vidt, at de kun...
Min faders moder i Yding stod en dag og gav en kalv mælk, som de vilde have lagt til. Så kom der en kone fra den samme by der om og siger: »Ha-a sikken dejlig steg der kunde blive på den kalv.« »Ja, du kunde da nok nøjes med noget mindre end en steg af den«, siger min moder. Om natten så doetkalven, og konen kommer der om anden dagen. »A tykker, du ser...
I et boelssted i N. - Nissum kaldet Tranens, boede en mand ved navn .Anders fløgsgård; han var så narvoru, at man snart ikke vidste, enten han var klog eller gal. Eu aften hittede han på at gi op i kirken og ringe soleu ned, men det var jo for silde, ti det var næsten midnat. Da han kom op i tårnet og begyndte at ringe med klokken, mærkede han pludselig...
I Lund i Skåne var der altid sjov og spektakler i kirken, og stolene de lå og var vælt. Præsten han kunde ikke komme ind på, hvordan det kunde være, og vilde gjærne have det opdaget. Men han turde ikke selv være i kirken og opdage det. Så var der en fattig skomager i byen, ham byder han en stor betaling for at gå der op og være der en nat. Ja, det vilde...
Der var en skolemester i Taftebjærg, der hed Kristen. Om aftenen gik han jo bygang hen, hvor nogen samledes, og så havde han fået den vane at sætte sig oven på kakkelovnen, forder var jo altid kun lidt varme. Når han nu sad der i hans store skindpels, tog han jo al varmen, Det var de andre ikke rigtig tilfreds med, og så en aften fandt et par stykker på...
I det 15de århundrede lå Østergård nede i et morads, omflydt af vand, og kaldtes den gang Sallingsholm. Der var en mand der, som hed Krabbe, han lå altid i spektakel med de andre herremænd. Han var da en gang kommen op at slås med en anden, der lå og belejrede hans slot. Der var en fem minutters gang ud til gården, nærere kunde de ikke komme for vandet,...
Min gamle bedstefader fortalte mig i min barndom, at da sognefolkene en søndag morgen kom til Toksværd kirke på Sjællaud, da lå der uden for doren et frygteligt uhyre, som kaldtes en lindorm. Ingen turde nærme sig den, så man den dag med sorg måtte gå hjem uden at kunne komme i kirke. Kun én af mændene gik op i tårnet og skød med kraft på uhyret, men alt...
Der var en karl, som havde handlet så godt med skind og tow (uld), at han havde samlet sig mange penge, for dem kjøbte han sig en gård og fik sig så en kone. På gården var der to gamle tjenestefolk, en karl og en pige, som havde for skik til enhver højtid at slå kors på dørene, så gjorde troldtojet ikke kreaturerne noget. Men den ny mand sagde, te det...
Ord og udtryk fra Torning. Der er en slem feris mæ ham; de vralter fræ hinåån: går fra hinanden i små billinger; de tåwer op ad: om svag stigning i vejen: de er en gowe moms, do håe dæær: stor portion af mad, af noget appetitligt; han doer et, hwa a sæjer te ham: agter det ikke; a for å ta ed så towele, som a kan: med ro, sagtmodig ; han var så awnse:...
Havde en bonde i gammel tid vanstyrt, så en hest eller et hoved døde, måtte han sende bud efter rakkeren. Han skulde flå skindet af og begrave dyret, og skindet tilhørte så ham. Bonden måtte ikke en gang selv slæbe det døde dyr ud af stalden. I Båagcr sogn sendte de bud efter rakkeren i Ribe, og for rigelig 50 år siden var det endnu skik, at han hentede...
Da a var en otte, ni år, omkring ved 1818, fik de kaffe i en lille gård her osten for til en leg, og det var første gang, a hørte om kaffe. En gammel møllerkone her omme i møllen vilde til jul opvarte gjæsterne med kaffe. Så spurgte hun en mand, hvordan han tykte om det. Ja, det smagte godt nok, men han tykte, der skulde have været lidt salt i det....
Der var en mand i Gjødvad, hans høle var bleven stjålen, han var vis på, at den var tyvstjålen, og gik og sørgede over det. Så fik han bud efter Præjst-Jens. Da han kom, vilde han jo vide, hvad han vilde ham. Ja, sådan og sådan var det, og nu vilde han gjærne have den vist igjen. Men Præjst-Jens kunde nu ikke vise igjen og havde aldrig kunnet, han kunde...
