206 datasets found
Danish Keywords: skind Place of Narration: Hove ved Lemvig
Nede i Tørring var der en kone, som stadig brugte mundheldet: A skiid! En dag hun havde nogle fremmede hos sig, bod hun dem vin til småkager. Nabomanden drak kun lidt, men da hun sa det, råbte hun: “Å skiid, Per, tå er å slå er i di hals, de æ gowe nåk”. Så fik man det til en sige efter denne kone. J. G. Pinholt.
da.etk.JAH_06_0_00490
Der var en gang en kone, som var bekjendt for den udmærkede kål, hun lavede. Selv præsten der i sognet fandt den sjælden fortrinlig, og det traf sig ofte, når han kom, at konen kunde byde ham denne ret. En dag, som præsten sad og gottede sig ved konens udmærkede kålmad, sagde han: “Men hør, min gode kone! sig mig eu gang, hvordan hun bærer sig ad med at...
da.etk.JAH_06_0_00488
En gammel mand i F. plejede at sno simer om aftenen og havde da tag ved sig inde i stuen. En aften, da pigen var ved at gjøre rent, sagde hun: “Mo a sæt æ tåeg ind i den ajen ståww?” Han svarede: “Ja, så mænd, mi båer! (her nos han stærkt). Jøsses bewåer wås, få så ka a ta er ijæn i måår”. J. G. Pinholt.
da.etk.JAH_06_0_00418
I Rosdal i Engbjærg ved Lemvig havde de en gang en korndynge liggende på loftet i den tæt ved gården værende kirke, og karlen skulde somme tider om vinteraftenen der op for at hente en sækfuld af kornet. Det var nu noget, han var vant til og heller ikke brød sig om. En aften kom han som sædvanlig om på Engbjærggård for at få kirkenøglen. Folkene sad lige...
En gårdmand, der også kunde smedde og havde sig en lille smedje, væddede en gang med sine kvindfolk, da et får skulde slagtes, om, hvor meget dyret vejede, når det var slagtet. Han stod i smedjen, da han fik bud om at komme ind og veje fåret. De fik det taget ned fra bjælken, hvor det hang i bagbenene, og lagt på en vægt, og så viste det sig, at manden...
da.etk.JAH_06_0_00032
På Tyborøn har de deres skibe liggende uden for æ dør, og når havet bliver galt og går ned imellem husene, så véd de ikke andre råd end at gå i bådene og sejle oster. Efter bellig-tre-konger er de trygge, men før jul er det ikke sådant. Niels Lisbjærg, Hove.
da.etk.JAH_05_0_00771
“Håhåhå! sagde han Morten Grimskjæg, han sad bag æ dør”. Dette mundheld, som man har i Lemvig-Egnen, stammer fra, at en mand en aften som sædvanlig gik ud for at skade sin dør, og da han var i lag med det, sagde han: “No skal di vær uur, dær ær uur, å ennd, der ær ennd”. Men Morten sad rolig bag døren og sagde: “Håhåhå!” J. G. Pinholt.
I Pugdal i Reer sogn, Hillerslev herred, boede for mange år tilbage en mand, som ejede en lille skude, hvormed han drev havfiskeri. Da der en gang blev dyrtid i Norge, fandt han på at lade sin skude med korn, mel, gryn og andre levnedsmidler og sejlede så til Norge. Han benyttede sig af lejligheden og tog store priser for sine varer. Blandt andet tog han...
da.etk.JAH_05_0_00079
Ovenstående vers lyder og således: Kavelotljeger så te Smæær: So du et en Swisser hæær? i gowr sto a få falden fod, i då stor a o mi æjen rod å er en mægtig herr'. Lemvig-egn. Om dårlige slættere. J. O. Pinholt.
da.etk.JAH_03_0_00434
Mod kastning hos køer bruges det at holde en gedebuk gående inde i kostalden. J. G. Pinholt.
da.etk.JAH_01_0_00303
Udtørringen af omtrent Tredjeparten af Nors Sø gik til på følgende Måde: Ejeren af Søgård lod lægge en Dæmning over Søen, og da dette var udført, gravede han flere Smårender fra Søen og op ad Nors Kirkegård til. Tæt uden for Kirkegårdsdiget løb Vandet ned i Jorden, uden at der var Spor af Huller at opdage, og på denne lette Måde er Søen bleven tørlagt og...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
da.etk.DS_07_0_00678
På Nørmark ved Lemvig løb der bestandig imellem fårene en hare, som manden aldrig kunde få bas på, og immeran blev der et får henne. En nabomand, som kunde lidt mere end sit Fadervor, lovede manden på Nørmark at komme og skyde haren; men der skulde holdes en skrap hest parat til at forfølge deu på, hvis han ikke var så heldig at træffe rigtig. Manden kom...
I en gård tæt ved Bavn i Ræær havde man en Cyprianus. Da en nabomand en gang sendte bud derom for at låne en bog, fik han af en fejltagelse udleveret Cyprianus. Han gav sig, uden at tænke derover, til at læse i den, og jo mere han læste, des større lyst fik han dertil. Men kort t:d efter at han havde begyndt, kom der en stor sort puddelhund ind og lagde...
På herregården Skovsboveå Kjærteminde levede for mange år siden en herremand, som havde forskrevet sig til Fanden. Da tiden var udløben, sendte herremanden alle gårdens folk til kirke så nær som en tjener. Ham sendte han udenfor, at han skulde se sig godt om og komme ind og fortælle, hvad han så. Endelig kom han og fortalte, at der kom en lille sky. Det...
I Skejsdal, Rvær sogn er der slemt med spøgeri, idet der går en frue og spøger. De kalder hende Skejsdals frue. Hun har dræbt sit barn og begravet det i et hul der i kjæret. Da landevejen til Torp på dette sted svinger, kan man skyde gjenvej ved at gå gjennem dalen, men ingen prøver derpå ved aftenstid mere end én gang, ti alle bliver der forvildede og...
På Trans kirkegård blev der en gang kast en grav til et lig, som der jo og gjør i vore dage, og der finder de en mandsperson hel og holden, og ikke tanker om kiste eller klæder, og han så ud til at have ligget længe. Han bliver så gravet op, og det rygtes om den døde mand, og der bliver udforsket om det. Nogle kunde huske 50 år tilbage, men alle havde de...
da.etk.DS_05_0_00897
Når om efteråret stormen pisker havet, da plejer "Knopmanden" at lade høre fra sig. Langs med stranden nord for Liingerhuse, omtrent midtvejs imellem Langerhuse og Knopper, der bor "Knopmanden." Hans egentlige hjem var æ Knop, en høj og prægtig klitbakke, som forlængst forsvandt i "den blå ko"s grådige gab. Men stedet vil altid være kjendeligt, da man...
da.etk.DS_05_0_00394
Bliver man bidt af en hugorm, må man se snarest mulig at drikke noget af sin egen urin, samt vaske såret den. J. G. Pinholt.
Når én har hikke, siger man til ham : »Hvad har du løjet om i dag?« Så går de bort. j. g. Pinholt.
da.etk.DS_04_0_01921