Jakob Koldbys moder i Rindum var dod, og degnen, der sØrgede for klokkeringningen ved begravelsen, fik ikke noget for det. Jakob glemte det jo. Så sendte degnen ham en regning, der lod således: Jakob, Jakob, hvad tænker du på? Kirkeklokken er gået i stå, den må nu lide megen nød, den fik ej noget ved din moders dod. Derpå svarede Jakob: Min vane er, så...
En velstående gårdmand var død, og de lavede til begravelse over ham. Der kom allerede fiere friere i gården, men enken sagde: Ti da stell, ok en orør, far Pæjer ær i æ jorør. Da hun nu går der ude i kjokkenet og laver til, kommer hunden derud og rykker hende i skjorterne. Hun troer, det er atter en frier, og siger igjen: Hår a ot så dæ ed, do sku ti...
Madam Koldby i Rindum skulde gjøre barsel, og der blev da sendt bud efter jordemoderen i Kingkjabing. Mandon sagde til kusken, at han skulde kjøre lidt hurtig, og det gjorde han også. Han fik godt nok jordemoderen med sig, og han Icjørte rask ud af byen. Men så gik stropperne itu, som hendes stol hængte i, og madammen gik bag over og lá bag i vognen og...
da.etk.JAT_04_0_00203
To trækkere kom til Rodekro tæt ved Flensborg, de havde været i Itzeho med kræ. De sætter sig rolig ned, tager deres madkurv frem og forlanger en pot brændevin. Da de havde drukket den, forlanger de én til. Der var fuldt af folk i kroen, og de lagde mærke til dether. Så siger de: Hvis I vil drikke én pot til, så vil vi betale den. *Xej, inauge tak,...
Om ræve må jeg her mælde, at anno 1763 blev disse galne og gjorde mange ulykker. Her i byen arriverede det mig, at en ræv gik bag efter mig fra Vejen kirke ind i præstegården, men da en af mine karle så dette skadelige dyr, tog han en plejl og slog den ihjel. Dog havde den tilforn bidt et svin og lænkehunden, hvilke tvende dage derefter blev galne. En...
Der skal en gang have været kva'gpest heri Vejen. Da de vilde grave ned til roden af en gammel abild, der stod i den have, som snedker Fischer nu ejer. da kom der sådan en stank op derfra, og de sa en bel del benrade fra pestens tid. Folk blev syge, så de tik travlt med at kaste til igjen. Hans .lokum Lauritsen, Vejen.
To studenter fra Kjøbenhavn var ude på en ferierejse, og de gik da omkring her i Jylland. Sådan kom de også til Skarrild. Der træffer de en kone uden for en gård og da det var varmt, beder de hende om noget at drikke. Konen bad dem strags ind og beværtede dem både med mad og drikke. Men forst havde hun jo spurgt: Hur æ di bæer tåw kåål frå?" Vi er...
Vi havde en pige at tjene, og hun kom fra os over til Kjøbenhavn. En dag kom hendes moder ind til os og sagde: God-dag! I véd vel ingen bud til Kjøbenhavn? A skulde have et par hoser sendt over til Kirstine". Hun troede åbenbart, at alle mennesker i Kjøbenhavn kjendte hinanden sådan som der ude i No, hvor hun var fra. Fru Anna Holm, Vejen.
I en skov vest for Åbenrå er en gammel vældig eg, på hvis stamme er fastslået en plade med en plattysk indskrift. Egen bærer navnet Gale Anderses Eg. Herom fortælles følgende: En person, sædvanlig kaldet Gale-Anders, drev et forvovent krybskytteri der på egnen. Skjøndt han flere gange var straffet og advaret, kunde han dog ikke tæmme sin lidenskab. En...
Der var en ond herremand, som byggede Silkeborg slot. Det var nok den gang, det blev flyttet om fra Gammelhave, hvor det lå før. Han var så slem ved bønderne, og især havde de det så meget slemt med pligtarbejde. Det var med kjørsel af stenene til slottet, han var så stræng. Han havde også rykket skjellet ude på Funder-Holme, en stor eng, der hørte til...
Fru Meth på Katholm havde forskrevet sig til den Slemme, og han vilde så hente hende om en vis Tid.- En Dag kommer Pigen ned i Vinkjælderen, og der sidder en Kat, som siger til hende, at hun skal hilse Fruen, hun må komme derned til den med det, hun har lovet den. Hun går derned og kommer ikke tilbage. Siden fandtes der en stor Plet Blod på Væggen. Hun...
Min Bedstemoder tj ente på Hønsylla, en stor Gård, der ligger ved Almensryd i Småland. Hun har fortalt mig, at hun den Gang var forlovet med en Officer, og så var de en Aften ude at spasere. De satte sig så ned på Grøftekanten for at hvile sig. Lidt efter kom der en sort Hund med gloende Øjne hen til ham, og han klappede den og snakkede godt med den. Et...
Landstingsmand Termansen kom en Aften med Toget fra Kjøbenhavn til Vejen Station. Han havde ikke skrevet hjem om at sende Vogn efter ham; han vilde overraske dem og gå hjem til Gammelby. Da han kom ned i det for Spøgeri berygtede Tamp Hule, så' han en Mand sidde på Grøftekanten lidt foroverbøjet med Armene lagte sammen over Brystet. Da han havde gået...
Medens jeg var Teglværksbestyrer på Dorotheasminde ved Veien hændte følgende sig. En Aften ved Solnedgang gik vi som vi plejede fra Dampmaskinen over i Stuehuset. Dagens Gjerning var forbi det var Fyraften. En halv Times Tid efter, at vi vare komne ind, så gav Maskinen Tilgangssignal og lige et Øjeblik efter gav den Signal til Arbejde og dermed var...
Tante Ida fortæller, at da hun en Aften sad i Soveværelset på Holmgård, hørte hun, at nogen gav sig til at dandse ude i den store Dagligstue. Hun blev angst, sprang ind i Sengen til Bedstemoder, der lå vågen og som også hørte det. Hun har tit talt om, hvad det dog kunde være. O. Chr. Boye, Vejen. Skals S., Rinds H.
da.etk.DSnr_05_0_00980
En anden Gang lå Tante Juliane og Bedstemoder i Soveværelset på Holmgård. Da så de et Lys eller Gnister dale langsomt ned fra det høje Loft. Tante siger da til B.: »Hvad er det?« Hun svarede: »Tys, ti stille min Pige, put dig ned og sov, det kommer ikke os ved.« I det samme Soveværelse har Bedstemoder flere Gange hørt den dejligste Musik, når hun har...
Medens jeg var Teglværksbestyrer på Dorotheasminde, stod en Aften en Karl ude og pumpede, og der var en høj Bro om Pumpen. Da er der noget, der griber ham bagfra og river ham ned. Der var ingen Mennesker. Han kom ligbleg ind, og blev så syg, da han kom ind til Lyset. Da Brønden blev sat om, frygtede jeg for, at nogen var bleven der; men der skete dog...
Min Fader var Bestyrer på et Teglværk, der var i StoreVelling for en Snes År siden. Hver Aften, når han lå og vågede ved Ovnen, kom der til en bestemt Tid én gående; han hørte, men så den ikke. Han hørte den gå på Ovnens anden Side hen imod Forsidens ene Hjørne, medens han lå i det andet, men der standsede den. Den kom dog aldrig helt om Hjørnet, og han...
Der var en Byskriver i Varde, der hed Kampmann, og de sagde om hans Kone, at hun gik igjen efter sin Dod, fordi hun havde forvansket Umyndiges Midler. Der var Brænderi i Gården, og hun skal have brændt Papirerne under Brændekjedelen. Mange Mennesker fortalte om, at de var bleven klemt i Porten af hende, når de gik ud eller ind af den. Hun ejede også et...
Liget af en lille Dreng var drevet i Land på Stranden ud for Holmsland. Han havde sådan nogle kjønne Ørenringe, og da en Mand, der boede på Klitten, i det samme kom til, vilde han tage dem af, men Ørerne var stive og kolde, og han kunde ikke få dem af. Så tog han sin Kniv og snittede Øreflipperne af. Den Mand gik altid med sådan fine Knapper i sine...
