Der gik en stud inde i Lundergård. som der var ingen råd til at finde bås til. Så trak rogteren ham hen og bandt ham ved fårehusdoren, men da han ikke havde noget reb at binde ham ved, så tog han et rughalmbånd. Om morgenen var studen henne, og der lå som skindet af en slævret kalv i halmbåndet. Kristen Nielsen, Mosehuse.
Jesper Nifinger var et sølle godt liv. Den gang der skulde foretages jagt på en bestemt dag over hele landet efter natmandsfolket, havde han forstukket sig, så de fik ham ikke. Han sad i Lijbg kirketårn, og siden gik han omkring, og ingen gjorde ham noget. Men han var også et godt skind. De skulde jo hore til, hvor de blev fundne den dag, når de ikke...
På Vorgård i Vendsyssel hænger der et svineskind på loftet, som ingen tør tage ned. En gang dristede dog en karl sig til det, men da han kom ned, lå der en stud midt på gulvet. Da skindet siden blev hængt op på sin plads, forsvandt studen, og en sten lå der i steden. Jørgen H.
da.etk.DS_04_0_00890
En dag fik en fisker, som gik ved fjorden, nogle havfruer at se. Deres sælhundeskind havde de lagt på brinken, og de solede sig på landet. Så snart de så ham, greb de deres skind og svommede ud, men én af dem var ikke så hurtig som de andre, så fiskeren tog hendes skind. Nu måtte hun følge med hjem og blive hans kone, og de fik fire born sammen. Men en...
Der strandede en hvalfisk her oppe ved Buesdal i søndermarken ved Mårup lodder. Beboerne tog ham af, og senprne brugte de til hammelrebe, beneue til skamler at sidde p§ og skindet skar de i stykker og delte imellem sig. Hans J. Farver, Nordby.
Der boede i Nysogn et par gamle piger hos hinanden, og de havde sådan sølle ben, så de brækkede enten det ene eller det andet, så snart de faldt. De gik altid med skindforklæder for, og når de lavede æggepangekage, slog de æggene i stykker over forklædet, rørte dem ud deri og hvistede dem sa over i panden. F,-u Anna Holm, Vejen.
Der var en gammel kone, der hed An' Ajster (Andersdatter) hun var en dag ved at koge polse, men de kogte for længe, så skindet revnede, og indmaden væltede ud, det kaldte man udskredning. Sa råbte hun ud i gården til sin mand: Wel do et end å ha nøj ujjskræjjning? Men han sagde: Xæjj, Ann, læ mo no wæær! for han var ved o noget arbejde, han ikke...
Over en landhandler blev der i en kro, som han ofte havde besøgt, lavet følgende mindevers: Lavst han er nu slumret ind og lagt i denne kiste, han folket snød med tov og skind, det Vorherre vidste. Ty og Mors er klædt i sort, Salling ligeledes, noget stort må Lavst ha' gjort, siden han så begrædes. J. G. Pinholt.
Der kom en skindkræmmer ad Svoldrup-vejen og gik ned efter Lerkenfeldt med en børren skind. Der skal så to være kommen til ham og have slået ham ihjel A-ed et dige og så taget hans penge. Dernæst tog de ham og bar ham ned i åen osten for Lerkenfeldts molle. Hvor de slog ham ihjel, er lagt en stendynge, og hver, der kom forbi det sted, skulde kylle en...
De là nogne om natten for ej at slide på linnedet. Dette lå så under hovedpuden (hwappu). Pudevàrene var af skind, eller også var der skind på kanterne. Om sommeren brugte mandfolkene lærredsbugser af hamp og blårgarn slået sammen. E. T. K.
Folkene på Seemgård var en Formiddag nede at hverve Hø, og da de skulde hjem til Middag, så de én komme i æ bare Skind ud fra Gården og løbe ned efter Åen, der løber tæt forbi. De kunde ikke forstå, hvem det kunde være, den var for stor til at være Kodrengen, og andre var der ikke hjemme. Da de nu kom hjem, forhørte de dem jo om det, men det havde ikke...
En gammel mand i Narre-Onsild havde lært at kaste bese og kuude gjøre det på hvad det skulde være. Så havde han en datter, der kom til at tjene en feldbereder i Hobro, men hun var kjed af at være der. Hun havde også lært af faderen at kaste bese, men havde ikke lært at stille dem igjen. Så en dag kastede hun bese på feldberederens skind, og de fløj alle...
Når man slagter får eller kalv og tager æ skind af, kan æ kjød gå sådan og være uroligt nede i æ lysker. Det skal man gabe over tre gange, så skal man blive fri for at drømme og sover rolig. Verst. Mette Marie Hansdatter.
Nogle herremænd kom i trætte . . . De to fik hver sin side, medens herremanden fra Vorgård fik skindet, og det ligger der endnu, og ingen vover at flytte det. Deu ene side véd jeg ikke, hvor er, men den anden hænger på en gård, som kaldes Askelund. og den er frisk endnu. A. Thøgersen Grønborg.
Lige norden for Frisvad ligger en høj, hvor der en gang var bjærgfolk. Den stod en nat på fire pæle, og da kommer der en mand ridende ad en kornråge eller et awnsted, og da han kommer nu forbi og ser, at de har gilde der, så forlanger han, om de vilde give ham noget at drikke. Så kom de også og gav ham noget, men han slog det bag over sig, og det var så...
En kone i Nibe fortæller, at da hun som barn tjente i Hasseris ved Ålborg og skulde ud at flytte køerne en morgen tidlig, så hun en lille rytter med en rød hue og iført et par bukser af skind komme ridende hen imod sig ad landevejen til Ålborg på en lille hest af størrelse som en hund, der efter hendes skjøn var brun eller mørkerød. Lærer Olsen.
Kristen Hjort fra Hunderup skulde en dag til Ribe. Det var i den tid der var sisebod. og betjenten kom så ud og sagde, om han havde nogle torvesager, for det skulde der betales af. Han vilde gjøre bdt løjer og sagde nej, han havde ikke andet end et hjorteskind. Nu kunde de nok blive fri for at betale af deres sager, in.ltil de kom ud igjen af byen, for...
Et par halvgamle folk i Bælum havde forgrebet sig og stjålet et får. De blev overbevist, og herredsfogden Selmer hed han. og en galsindet karl var han holdt forhør over dem og afsagde dommen, der lød på, at manden skulde have 25 stokkeprygl, og en husmand i byen blev betalt for at tildele ham dem. Konen skulde have en fåreklokke bunden om halsen og...
En mand i Tise sagde til sin tjenestedreng: Kom her hen, min dreng, og lad mig give dig et par lussinger, inden a tager ud i æ hede, så passer du bodre på æ kreaturer, ilav a er henne. Møller Nielsen, Torning.
Når Klim snapsting holdtes, kom felberederen om løverdagen og leverede skind, dernæst rejste han op til Hannæs og tog imod skind, kom så igjen om tirsdagen og tog imod skind fra den egn. Han var fra Nibe. Træhandlerne var fra Vendsyssel. De kom med vognrader, hjulborhjul o. s. v. Markedsgjæsterne dandsede og svirede og ødslede deres penge op. Á så en...
