Huslog må ikke tages fra taget, ti sa viger lykken fra garden. H. V. K.
Når man holder en smørblomst under hagen på én. og den da kaster et stærkt gult skjær pa den,, da siger man, at vedkommende bar en god smørlykke. p, L. Gr.
da.etk.JAT_01_0_00208
Det bliver et godt frugtbart, àr, når den hvide gås (o: sneen) ruger længe. p, \u Gr.
Efterårspløjning brugtes ikke. Hen på foråret begyndte man at pløje grønjord, hvori der skulde sæes boghvede, hør og vikkehavre. Denne jord skulde så til st. Hans dag om et ar bosåes med st. Hans rug. Marken var inddelt i ni sædskifter, hvoraf det første blev besået som ovenfor sagt, det næste med st. Hans rug, det tredje med byg. To ar i rad såedes...
Folkene havde arbejde i torvemosen fra forst i juni til midten af juli med undtagelse af den tid, der brugtes til at kjøre møg ud og så st. Hans rugen, samt til hoveriet. I den tid udførte de ikke mere arbejde, end der magelig kunde have været gjort i 810 dage. Husbonden vilde helst have dem ude af øjesyn for ikke at ærgre sig over deres lediggang, og...
I de første dage efter markernes udskiftning gik min bedstefader i Skjohlelcv og var meget bekymret og nedbøjet. Hans svoger Mikkel Jensen i samme by mødte ham og spurgte, hvad han gik og spekulerede over. Han svarede, at der var gjort ham megen uret ved udskiftningen, ti den mark, der var tillagt ham af udskiftningskomniissionen, var udlagt pa fem...
I dag otte dage var du en skjønne ko, Rønne, sa' han Skrydstrup præst, men i dag er du i hundene, å ja, lille børn, vi skal jo alle sammen den vej. Der var nemlig død en smuk rød ko for præsten, og søndagen efter klagede han sit uheld fra prædikestolen ved denne art ligtale over koen. Samme særling lyste en søndag velsignelsen således: Herren være...
En bondemand var indstævnet for retten, fordi han havde kaldt en sognefoged en æsel. Da han så havde betalt den idømte bøde, siger han til herredsfogden: Mo a så alder sæj æsel te såwnfåwden? Nej! Jammen må a så sæj såwnfåwed te en æsel? Ja, det måtte han da nok, om det kunde hjælpe noget. Så gik han hen og gav sognefogden hånden med de ord:...
En kone, der havde en vogsen datter i huset, fik visit af præsten. Han skulde jo da have noget at drikke, hvorfor konen hurtig befalede datteren: A, Kjæsden, læt din røw, å skjænk æ præst! P. Jacobsen.
En gammel præst kom en gang til en bondekone, hvor han skulde beværtes. Konen, som vidste, at han ikke kunde tygge, satte blommer for ham. Men præsten påstod, at han ikke kunde få dem ned. A hvad, sagde konen, de er så bløde som en 1 . . ., man kan slubre dem ned. P. Jacobsen.
For 80, 90 år siden levede i Skjoldelev en gårdfæster J., der jævnlig lå i krig med Vorherre, fordi han ikke lod tilflyde ham så megen velsignelse, som han ønskede sig og syntes at have gjort sig fortjent til. En gang tog han et bavreneg, som han syntes var for kort vogset, i hånden og holdt op mod himlen, idet han udbrød: Tokker do, te de æ kuen å...
En bonde stod ved en auktion og bød på en bog. Hvad vil du have den til? sagde man, du kan jo ikke læse den, det er latin. Jamen a kan godt læse latin. Så fik han bogen. Da han nu keg i den, sagde han: A kan alder løøs en owr i en. Ja, det sagde vi dig nok. Jamen dether er også dobbelt latin, p. c. H.
På Marselisborg ved Århus var der en røgter, som var så uheldig stillet, at han ikke kunde spise andet end ollebrød til sin davre. Det måtte han også nok få, men han måtte altid vente til sidst, fordi de andre folk fik mælk og brød. Nu en aften siger kokkepigen til ham, da hun vidste, at han var dårlig til at stave: Hør no, Jens, hves do ka staww påt...
En mand, der kaldtes Klintskrædderen, var en gang med til at monne tag. Som han nu går op ad stigen med en børren tang på nakken, glider den ud og bliver ved, til den øverste ende når Jorden. I det den begynder at glide, råber skrædderen: A herre Jesus Krist, Gud, le bror, nu kyer a få siist gang. Imidlertid nåede stigen jorden, uden at skrædderen...
Der var også en mand i Fuglslev, som de kaldte Piil-Hans, hans moder hed Piil-Grete, han var så grumme lærd. Han kunde sætte både præst og degn bunker, da han var 12 år. Men det gik ham lige godt skidt. Han gav sig til at lave falske penge. Det var den gang de havde rigsdalersedler. Han havde endda fået vandmærket godt nok lavet. Han blev så kaldt for...
Det hændes ofte, når man spørger én fra Grenå, hvor han er fra, at han da svarer: Jeg er en Grenåmand, af Guds nåde nitten og en mand. Anledningen hertil er følgende: En gang, da der kun var 20 mænd i Grenå, skulde der anskaffes en galge til at hænge tyvene i. Herom skulde indgives ansøgning til kongen. De vilde da ikke skrive: Vi tyve mænd ansøge om...
Da skolelærer Schøler, hvis søn var den senere fordelagtig kjendte rigsdagsmand Schøler, søgte embedet som skolelærer i Hammel, henvendte han sig pligtskyldigst til grevinden på Frisenborg, hvis mand havde kaldsret til embedet. Hun svarede: Jeg kan ikke give Dem nogen besked derpå, ti jeg har sådan en underlig doktor. Da han lod en bemærkning falde om,...
Også en tidstavle: 1807 kom Engelskmanden den forbandede tyv. 1808 var flåden borte. 1809 kom de Franske hid eller: florerede kaperi. 1810 var dét forbi med vort finantseri. 1811 gik kursen til helvede, 1812 gik sølvtøjet Fanden i vold. 1813 kom de udenlandske sager for retten. 1814 klædte de Frederik af til skjorten. H. V. Rasmussen.
