Over en landhandler blev der i en kro, som han ofte havde besøgt, lavet følgende mindevers: Lavst han er nu slumret ind og lagt i denne kiste, han folket snød med tov og skind, det Vorherre vidste. Ty og Mors er klædt i sort, Salling ligeledes, noget stort må Lavst ha' gjort, siden han så begrædes. J. G. Pinholt.
Om Morten Grimskjæg har jeg hørt følgende fortælle af en kone. Han var grumme ondskabsfuld af sig, og derfor var han meget ilde lidt. En gang havde han fået en kalv at flå. Så fandt han på at flå den levende. Da skindet var trukket af, jog han den stakkels kalv ud i noget korn og stod ret og frydede sig. Han gik så ind til en mand og kaldte på ham, at...
Min fader hed Jens Krænsen, og han tjente i Bajensgård i Ørtoft. Så skulde han hjælpe til med at tage skindet af en kalv, og det havde han også nok lyst til, for han havde godt mod på at tage fat på alting. Men da han havde gjort det, så blev han foragt, og han blev da lukket inde i et kammer i o dage og måtte ikke spise med de andre folk i den tid. Men...
En svanger må ikke gå under skind, så får barnet skindsårelse. A. H. S.
Iiævens skind duer ikke, for den bar slæbt sin hale på rugstubberne. Haderslev amt. I .ærer Bech.
Med søndensol og nordenvind far hyrden bagt sit skind. F. D.
På Stævnhøj ved Skind bjerg råbtes granderne til stævne, og ved denne samledes de. Kl. Gjerding.
Når et dyr har for'slagt sig, skal det have et stykke lækatskind i sig. Søren Rask i Fasfruplund fortalte mig en dag, at han blev hentet ud til macdeu i Klosterlund, der bavde en vædder, som bavde forslugt sig, og der blev da sendt bud om til Kristen Hedegårds efter et stykke sådant skind, som vædderen så fik i sig. Det hjalp øjeblikkelig. J. Jensen,...
På Dronninglund ligger to skind oppe i det søndre tårn. Samme sted ligger der også noget halm, som skal være til leje for Fanden. A flyttede det en gang, men lagde det op igjen næste morgen, da a ingen ro havde om natten. Skjæve.
Der gik en stud inde i Lundergård. som der var ingen råd til at finde bås til. Så trak rogteren ham hen og bandt ham ved fårehusdoren, men da han ikke havde noget reb at binde ham ved, så tog han et rughalmbånd. Om morgenen var studen henne, og der lå som skindet af en slævret kalv i halmbåndet. Kristen Nielsen, Mosehuse.
Ved et gilde var der 20 mennesker til stede, men værten havde kuu 20 dramme. En karl plejede at få 4, en dreng en halv og en pige en kvint, og det slog også lige til. Hvor mange var til stede af hver slags? 3 karle, 15 drenge og 2 piger. J. G. Pinholt.
Niels! så æ kowen, no æ wå anker tårn ijæn. Skit mæ de, mi piig, wi dre&er et jo et sjæZ. Peer, så en ajen kowen, no hår wi et mejer brææwin ijæn. Skit mæ de, Kjæsten, a hår missel fåt mi påert. J. Gr. Pinholt, Trans.
Ved en eksamen i Harboøre skole spurgte præsten en lille dreng, hvad han hed. Han svarede: Æsi (o: Eskild). Hvad behager? sagde præsten. Æsi. Æsi! sagde drengen, der jo ikke kunde snakke rigtig og slet ikke kunde udtale n og 1. Jeg forstår det ikke, min ven, hvad er det, du hedder? Mæ heje Sa' kuus mæ (o: Satan knuse mig) Æsi, Æsi!
Når ænderne slås, vil de til gilde (skal bruges til send). J. G. Pinholt.
Når hønsene kagler ved bjælken (i hønsehuset), vil de til begravelse (o: skal bruges til send). J. G. Pinholt.
Der spørges lig, når maden koger, efter at den er sat på bordet. J. G. Pinholt.
Når et sygt menneske ligger og piller i dyne eller lagen, er det et sikkert tegn på, at det ikke mere rejser sig. Disse bevægelser kaldes dødens pluk. J. G. Pinholt.
Når man synger med brod i munden, kommer man til at græde for brod. J. G. Pinholt.
Vand, der er brugt ved hjemmedåbeu, hældes ud i dammen, bronden eller en andeu vandsamliug. Eller på steder, hvor det snart kan sive i jorden. Uet må ikke kastes ud som andet vand. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00869
