En stor Dreng havde en Aften været hjemme i Oksbøl for at besøge sine Forældre, han tjente nemlig i Broballe, og da han gik tilbage om Aftenen og skulde igjennem en Hulvej, stod der en Mand i Vejen for ham, så han kunde ikke komme videre. Han løb nu hen til Skoven, som lå ikke langt derfra, og fik en Mand med derhen, men da de kom til Stedet, var...
da.etk.DSnr_05_0_01118
Min Fader, der boede i Assentoft, lå på Dødslejet. Som min Moder nu sad ved Sengen, så hun tre små Skikkelser dandse på Gulvet. Han døde snart efter. Da de havde haft tre Småbørn, som forud var døde, troede hun, det var dem, der vilde vise deres Glæde over, at han nu snart kom til dem. Jeg var den Gang 11 År. Essenbæk S., Sønderhald H. Mejerist Søren...
da.etk.DSnr_05_0_00655
Peder Bertram, der havde Katrinelund i forpagtning og var gift med gamle Lautrups søster, kom en aften ridende i Estrup skov ved Sandkulen. Så standsede hesten, og han kunde ikke på nogen måde få den af sted. Han prøvede at ride lidt tilbage og satte atter frem i fuldt spring; men når han kom der til, kunde han ikke få den videre. Så bøjede han sig...
I felten (1848-50) fortalte en Sjællænder, at to mænd en aften kjørte forbi en kirke, og den ene så da, at der inde på kirkegården stod en mand, som voksede, til han blev næsten lige så stor som kirketårnet. Da de kom lidt forbi, sagde han, der så skikkelsen: "Så du ham?" - "Nej," sagde den anden. Men han, der havde set synet, blev syg og lå i lang tid....
Der kom to karle om ved kirkegårdslågen i Nebel, og da går der to små hvide skikkelser og dandser lige uden for lågen. Den ene siger til den anden: "Se der!" men han kunde ikke se noget. Så siger han, han skulde slå efter det. Men da blev han så syg, at de måtte bære ham ind, og da han kom ind, blev han endnu mere syg. niels pedersnn, gjedved.
En gammel kone gik fra Lyndelse til Søby; og som hun nu går i hendes egne tanker, kom der sådan noget sært noget og fulgtes med hende, hun vidste ikke, hvad det var, og derfor sagde hun: "Er du et Guds barn, så sig til i Guds navn, hvem du er, men er du den lede Satan, så vig bort fra mig." Det hjalp; aldrig så snart havde hun sagt det, før skikkelsen...
I Vindeby, Lolland, findes en vej, som kaldes Munkevejen, og gamle folk har fortalt, at den var ikke god at færdes på om natten. Der viste sig undertiden nogle lange skikkelser, som bevægede sig op og ned ad vejen, og så nogle disse skikkelser, betød det gjærne, at de snart skulde dø. J. L. K.
En kone forsikrede, at bjærgfolkene var ude og vilde have taget hendes barn. Hendes mand var stået op for at give ogene, men så kom bjærgmanden. Hun troede, at det var hendes egen mand, og så siger hun: "Hvordan er det, du kommer og vil tage barnet fra mig." Den svarede ikke. Så tog hun ud efter skikkelsen og foruam, at den var i skindklæder, og der var...
En pige gik en aften med en vej. Lidt foran så hun en skikkelse gå. Hun syntes, den lignede hendes kjæreste, og råbte derfor, at han skulde vente, men der kom intet svar, og skikkelsen blev ved at gå. Hun gik nu hurtigere, men den gik også hurtigere. Da råbte hun, om han ikke kunde vente, han plejede ellers nok at vente og følge med hende. Da standsede...
En mand, der vilde gå fra Sejerslev til Hesselbjærg, mødte to sorte skikkelser, og han sagde god-aften, men nu var det ude med ham, for man må ikke snakke til spøgelser. Han blev så frygtelig fortumlet, og måtte med dem tilbage til kirken igjen. Først efter at have været ved præsten blev han dem kvit. j. c. overgård.
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
Bliver der en hvid rose blandt en klynge røde, skal man bære lig af huset. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01669
Det er et sikkert tegn, at dons st. Hans log, der forst visner, skal først dø. Jørg. H.
Når hanen eller hønsene kagler på hjalet efter kl. syv, doer snart én af familien. Jørg. H.
