Nogle folk havde spøgelse i deres stald, som karlen var bange for, det var et stort hvidt spøgelse. Så kom der en karl at tjene, og han mente, at han turde nok være der. Om aftenen svøbte han sig i et hvidt lagen og stillede sig an inde i stalden. Han gjemte en fireskilling i krybben, og så stod han og ragede der. Da ser han skikkelsen komme og gå hen...
Kjærgård er nu nedbrækket, men forhen var det den største Gård her på Egnen, lav den var i sin fulde Kraft. Det er ikke så forfærdelig længe siden, den blev splittet ad. Hunderup S., Gjørding H. Morten Jensen, Darum.
Der var en lille pige, som havde læst i hende3 bedstemoders Cyprianus, men det vidste ingen, før en dag hun havde været ude på markeu med nogle andre børn. Dem siger hun til: »Vil I tro, at jeg kan malke jeres røde ko, som står hjemme i stalden, mens jeg er her ude?« Det vilde de ikke tro. Så stak hun en kniv i ledpælen, og så sprøjtede mælken der ud af....
Imellem Darum og Vilslev går en mand med et gloende hoved og en landmålerkjæde. astrid feilberg.
da.etk.DS_05_0_01419
Der går en hvid jomfru med sit nøgleknippe i Lunderdal i Brørup på præsiegårdens mark og rasler med det. astrid feilberg.
I Vester-Vedsted var der en gård, hvor en pige havde hængt sig i laden, for det hun var bleven lokket. Siden den tid var der altid en kalv for meget i stalden, og der hørtes en stemme, som råbte om hævn. astrid feilberg.
Imellem Holsted og Brørup er en lavning med en stenkiste, og der rider en mand med sit hoved under armen på en trebenet hest. frk. astrid keilberc.
Der var nogle folk, der fik et barn. Lidt efter, at det var fodt, slog klokken 12. S
da.etk.DS_02_G_00180
En stor Dreng havde en Aften været hjemme i Oksbøl for at besøge sine Forældre, han tjente nemlig i Broballe, og da han gik tilbage om Aftenen og skulde igjennem en Hulvej, stod der en Mand i Vejen for ham, så han kunde ikke komme videre. Han løb nu hen til Skoven, som lå ikke langt derfra, og fik en Mand med derhen, men da de kom til Stedet, var...
da.etk.DSnr_05_0_01118
Min Fader, der boede i Assentoft, lå på Dødslejet. Som min Moder nu sad ved Sengen, så hun tre små Skikkelser dandse på Gulvet. Han døde snart efter. Da de havde haft tre Småbørn, som forud var døde, troede hun, det var dem, der vilde vise deres Glæde over, at han nu snart kom til dem. Jeg var den Gang 11 År. Essenbæk S., Sønderhald H. Mejerist Søren...
da.etk.DSnr_05_0_00655
Peder Bertram, der havde Katrinelund i forpagtning og var gift med gamle Lautrups søster, kom en aften ridende i Estrup skov ved Sandkulen. Så standsede hesten, og han kunde ikke på nogen måde få den af sted. Han prøvede at ride lidt tilbage og satte atter frem i fuldt spring; men når han kom der til, kunde han ikke få den videre. Så bøjede han sig...
I felten (1848-50) fortalte en Sjællænder, at to mænd en aften kjørte forbi en kirke, og den ene så da, at der inde på kirkegården stod en mand, som voksede, til han blev næsten lige så stor som kirketårnet. Da de kom lidt forbi, sagde han, der så skikkelsen: "Så du ham?" - "Nej," sagde den anden. Men han, der havde set synet, blev syg og lå i lang tid....
Der kom to karle om ved kirkegårdslågen i Nebel, og da går der to små hvide skikkelser og dandser lige uden for lågen. Den ene siger til den anden: "Se der!" men han kunde ikke se noget. Så siger han, han skulde slå efter det. Men da blev han så syg, at de måtte bære ham ind, og da han kom ind, blev han endnu mere syg. niels pedersnn, gjedved.
En gammel kone gik fra Lyndelse til Søby; og som hun nu går i hendes egne tanker, kom der sådan noget sært noget og fulgtes med hende, hun vidste ikke, hvad det var, og derfor sagde hun: "Er du et Guds barn, så sig til i Guds navn, hvem du er, men er du den lede Satan, så vig bort fra mig." Det hjalp; aldrig så snart havde hun sagt det, før skikkelsen...
I Vindeby, Lolland, findes en vej, som kaldes Munkevejen, og gamle folk har fortalt, at den var ikke god at færdes på om natten. Der viste sig undertiden nogle lange skikkelser, som bevægede sig op og ned ad vejen, og så nogle disse skikkelser, betød det gjærne, at de snart skulde dø. J. L. K.
En kone forsikrede, at bjærgfolkene var ude og vilde have taget hendes barn. Hendes mand var stået op for at give ogene, men så kom bjærgmanden. Hun troede, at det var hendes egen mand, og så siger hun: "Hvordan er det, du kommer og vil tage barnet fra mig." Den svarede ikke. Så tog hun ud efter skikkelsen og foruam, at den var i skindklæder, og der var...
En pige gik en aften med en vej. Lidt foran så hun en skikkelse gå. Hun syntes, den lignede hendes kjæreste, og råbte derfor, at han skulde vente, men der kom intet svar, og skikkelsen blev ved at gå. Hun gik nu hurtigere, men den gik også hurtigere. Da råbte hun, om han ikke kunde vente, han plejede ellers nok at vente og følge med hende. Da standsede...
En mand, der vilde gå fra Sejerslev til Hesselbjærg, mødte to sorte skikkelser, og han sagde god-aften, men nu var det ude med ham, for man må ikke snakke til spøgelser. Han blev så frygtelig fortumlet, og måtte med dem tilbage til kirken igjen. Først efter at have været ved præsten blev han dem kvit. j. c. overgård.
Konen der blev forgivet i Skarnager hed Aue Malene. Hun sad efter hendes død for bordenden og spiste pølse, og det så børnene, men det forte ikke til noget. Så viste skikkelsen sig på kirkegården. Min bedstefader var med, da de blev henrettede. Joh. Krist. Eskesen, Glibstrup.
En Aften var det et forrygende Vejr, og da kom Karlene i Bostrup Præstegård ned til Præsten og sagde: »Der går én rundt her ude i Gården, og det er sådan en underlig én.« »Det er vel en Vejfarende,« sagde Præsten. »I skal lukke ham ind.« Men det turde de ikke, for han bankede ikke på, han gik blot rundt der ude. Endelig var der en Karl, der tog Mod til...
da.etk.DSnr_06_0_00139
