172 datasets found
Danish Keywords: skifte Place of Narration: Glenstrup ved Hobro
Når én drømmer om gryn, skal kan ofte komme til at skifte tjeneste. Jørgen .Tøigensen.
da.etk.JAT_03_0_01408
Tala trænder, Gregorius slår i, Benediktus skærer ræven ned d. v. s. som vejret er Tala dag, skal det vedvare til Benediktus, da dot skifter. Kathrine Høeg-Høyer.
da.etk.JAT_01_0_00673
Fredagen skifter ugens vejr. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00540
Når visker i træsko skal skiftes, spyttes der tre gange på dem, og så smides de gamle væk. 842—43. Lærer Søe, Gudum.
da.etk.DS_07_0_00843
Et barn arver sangstemme efter sin gudmoder.
da.etk.JAT_03_0_00875
En aften kjørte en karl på vejen mellem Vrejlev og Tårs kirke. Da han var kommen til H/ortshøjene ved Vrejlev kirke, kunde hestene ikke trække vognen, men i stedet for begyndte den at gå fra den ene side af vejen til den anden som en vugge. Karlen stod nu af vognen og gik hen foran hestene og skiftede koblerne, det havde han hørt kunde hjælpe. Derpå...
da.etk.DS_05_0_02014
I Alstrup er der en dal med en høj i. Den dal kaldes Dværgehid. En gang så én, der kom forbi, at højen var skinnende hvid af linned. Dværgene dér skiftede også et barn. Der voksede ikke andet end hovedet på det. Når de bad det om noget, sagde det: Ja, den vilde godt gjøre det, når de så vilde bære den ned til sin gamle moder i Dværgehul. Strandby.
da.etk.DS_01_0_01005
Der er bjærgfolk oppe i Tiisbjærg. Folkene her i egnen havde en gang pintsegilde der oppe, og det forstyrrede bjærgmanden noget. Da de så gik hjem, kom han i lag med moUeren, der var ungkail, og var med til gildet. Hvordan de skiftede det, og hvordan det ellers gik, véd a ikke, men mølleren måtte da til at love bjærgmanden, at der aldrig mere skulde...
da.etk.DS_01_0_00560
Min gamle bedstefader gik en dag sammen med deres præst (i Grundfor). Så mødte de en dreng. Så siger præsten: “Hvor gammel er du, min dreng?” Han svarer: “A er født den dag, de slog i tyrengen, så kan fåer sjel regne det ud”. De havde mange steder forhen en bytyr, og mændene skiftedes til at holde den. Den mand, der havde den, havde ret til brugen af en...
da.etk.JAT_06_0_00177
Der lægger så meget til her omme, at det forste min moder kom til dether sted, da var der kun en lille knold, hvor de slog en børren flæg, og nu er det halve af det land, der er blevet, delt imellem 60. De kunde ikke enes om at skifte det, og så tog Varde det halve af det.
da.etk.JAH_05_0_00794
Fruen på Voldbjærg vilde vide af Røde-Jens i No og hans nabo, hvorfor de kun kom til hove hver anden dag og aldrig samtidig. Jens svarede, at de begge kun havde én skjorte at møde til hove med, og så skiftedes de om den. Det havde til følge, at fruen gav Røde-Jens en ny skjorte. De to var ved havet en gang at kjøbe fisk. Men de havde ingen penge, og så...
Når en kone går i kirke, skal hun sætte sin venstre fod forst inden tor kirkedøren. p. I,. J.
For mange år siden havde vi her en gadepind. Det var en lille firkantet én, der sendtes fra nabo til nabo, og når man fik den, skulde man til gade eller til grande, hvor byens anliggender blev forbandlede. Det hed: “Vi skal til gade”. Modestedet var her i kroen, men i andre byer skiftede det fra den ene mand til den anden. Gadepinden bruges endnu i...
Her vesten for på Søkbcek ejendom er en bakke, hvor der var en ulvegrav. Der skulde hver mand ugen igjennem skiftes til at lægge et lam på en vippe. Men en kone, der havde givet hendes lam en aften, hun vilde gå hen og stjæle det om natten, falder i graven og sidder der om morgenen, og der kom ingen ulv. Den gamle sognefoged, Vesterbølle.
General Lange var tidlig på færde ved udskiftningen, da han var en fremskridtsmand. Da han var færdig med at skifte ud, var der nogle af mændene, der ikke vilde have deres lodder, og han måtte have infanterister fra Ålborg ud at arrestere dem, hvis de nu ikke vilde tage imod deres lodder. Så tog de dem, og det kunde ti infanterister udføre. Lærer...
Der ligger en Sten der ude på Uddele skywt (o: Yderlig skifte) på Ørby Mark, den sad der en Hånd i, og de sagde, at en Kjæmpe fra Refsnæs havde kylt den dertil. Jens Madsen Rus, Kolby. Tranebjærg S., Samsø.
En byld kan vi fjerne på følgende måde: Man tager med to fingerspidser over stedet, spytter og siger: »Jeg troede, der var noget, men der er jo ikke noget alligevel.« Dette gjentagestre gange, idet man dog vender fingrene skiftevis for hver gang, så de kommer til at skifte plads på bylden. Derefter sætter man fingrene mod en stolpe. P. Jensen.
Der var et kammer i Dronninglund, hvor de aldrig kunde holde dot rent. De lagde ren halm der ind til hver højtid: Jul, Påske og Pintse, og det blev så liggende, til det atter blev skiftet, og fejede man det ud til andre tider, blev der sådant spektakel og dumren i gården, som det hele skulde have faldet. I halmen var der et leje, som om en hund havde...
Der var en gade i Vorning, der hed Pikkengant, den er nu bleven aflukket og nedlagt, da gaderne og forterne blev udskiftede. Den gade var stenpikket. Der færdedes major Levetzau ad ved nattetid efter hans dod, for han ejede Hovgården i Nørbeg, og så færdedes han også efter døden imellem Tjele og Norbeg. Når hån så kom ad Pikkengant, kuude de tydelig høre...
9S7. Der var eliefolk, og de byttede børnene, lav de var små. Ellekonen skiftede et sted én, uagtet der lå en salmebog ved den. Den, huu lagde igjen, voksede ikke andet end hovedet på. Simon Bojsen, Billum.