1854 lille-juleaftens dag skar vandet ved Nymindegab sådan ind, at kontrollørhuset blev undergravet og faldt. Kontrolloren havde en ko, og kostalden faldt først. De var ved at bage til jul og havde deres småkager og kringler lavet, men måtte bringe det i ubagt stand over til kroen. Den vestre ende faldt strags efter, og beboerne måtte indrette sig i et...
Forhen var der megen sejlads ind ad Nymindegab. Der var en 10, 11 fartøjer hjemmehørende der, og de gjorde en 5, 6 rejser om året til Hamborg efter kaffe, sukker, til England efter tvist, stentøj, til Riga efter hor, dun, til Norge efter træ. Alle skulde have noget af ladningen udlosset for at komme over den grund, der kaldes Pampus, og der lå da pramme...
Fiskerne havde i halvtredserne fået sig indbyrdes indrettet en helligdagsanordning, så det var blevet vedtaget, at ingen fisker måtte gå ud om søn- og helligdagen inden kl. 4 om eftermiddagen. Når lodsen da hejsede flaget, var tegnet givet, og folkene strømmede ned til skibene, ti det gjaldt jo om, hvem der kunde komme forst ud. Den første havde...
Der er et Dødmandsbjærg mellem Gabet og Bjærggård. Min mand har været med til at kjøre ben væk derfra af mennesker. De fandt endogså hårfletninger der. Dem så han og taler meget om endnu. Maren Kierkemann, Hemmet mølle.
I begyndelsen af århundredet kjendtes kaffen ikke her i Vium, og man forstod ikke at lave den. I Hermansgård havde de ikke en tekop, kun spølskåler at drikke af. Ved gilder søbede de alle varmt øl af ét fad. Ved siden af dandsestuen var et lille gjæstekammer, og der stod store stabler af skårne meldmader, omtrent som man nu sætter træ op, det ene lag...
Min stiffader boede i Gammel-Honning. Gården var formelig gravet ned i jorden. En gang gav det et stærkt snefog, så sneen lå op til fjerde rude, og da det nu gav hastigt tobrud, løb vandet ind ved syldstenene og stod langt op pa lergulvet i stuen; det stod langt op på boskaberne og odelagde dem. Vi måtte til at bære vand ud i spande, og jeg kan huske, at...
I Vrenderup, Fåborg sogn, var jeg som barn og så en stor åben skorsten. Der var så røget og tilsodet overalt i stuen, og der spiste man og opholdt sig og sov og vuggede børnene. Konen gik om aftenen (eller morgenen) og så ved lysepinde, men de havde også en tranlampe med sivvæge. Maren Kierkemann, Hemmet mølle.
Tæt ved Gabet har de fundet stenpikninger og kobåse, så de mener, der har været en by. maren kierkemann, hemmet mølle.
Der er en gård i Hemmet, som kaldes Hemmet slot eller slottet, den har indtil den sidste ejers død været fæste til Lønborggård, og der har i mands minde været spor af grave om den. Der siges, at den i sin tid var forvisningssted for en jomfru fra Lønborggård, der havde giftet sig under sin stand. maren kjerkemann, hemmet.
Historien om bygningen af Lydum kirke er den sædvanlige. Den ligger tæt ved sognegrændsen. mår. kierkemann, hemmet mølle.
Nispue hedder på Skibene Klapbowdemand. Karl Adsersen, Lydersholm.
da.etk.DSnr_02_B_00117
Der gik også nogle af skibene fra den engelske flåde under her, og nogle af de druknede ligger i Mårup, andre på Lyngby kirkegård. Lyngby v. Løkken
Pastor Vesterbo fortalte, at han havde en gammel bedstemoder, der var så rig, at hun havde ikke mindre end 70 skibe i Søen. Morten Jensen, frisk., Mors.
Skibene kunde sejle op til Lisbjærg bro, og der lagde de til. Men da der så blev for lidt vand, måtte de til at flytte handelspladsen til et sted, hvor skibene kunde sejle ind. Det blev så ved Århus, hvor der kun var nogle små fiskerhytter. kristen pedereen, veji by.
Før Århus blev, var Lisb/srg handelsplads, og der lagde skibene til. Der gik nemlig en fjord op fra havet, hvor nu Vejlby mose er. Den kaldtes Vejlen, og der er også et lille højdedrag nede i marken ved mosen, der kaldes Vejle bjærge. Lisbjærg var den gang et lysbjærg, og deraf kommer navnet. anders pilkjær nielsen, vejlby.
Gregorius dag skulde alle skibe skride og alle plove drive og alle gjæs ligge og alle høns gjøre æg. Uglbølle.
Ved Gregorius tid1 da er dag og nat lige vid', da skal alle skibe skrid', og alle plove drive og alle gjæs lægge æg. Tarup.
Når skibene og stranden tegner sig skarpt i vandet, får vi forandring på vejret. M. Møller.
da.etk.JAT_01_0_00365
I gamle Dage gik der noget Vand forbi Skivum. Når så Skibene kom sejlende nord fra, og de kom til Skivum, blev Vandet smallere, hvorfor Skibene måtte byttes og nogle mindre sejle videre, Og så blev Byen kaldet Skib-om. Opt. af Søren Hansen, Giver. Skivum S., Års H.
Man seer af »Vigtige efterretninger fra Anholt,* at det store skib, bvor fruen stod med pengene, bartilhørt det ostindiske compagni (?) og bar stået i F. Rostgårds tid. Efter de gamle bar 4 af compagniets skibe stået her (alle fregatter, og alle er de blevne her). Det første stod omkring 1760 med peber og kattun, og alt det dyreste, der var til. Det...
