Når brudefolk kommer hjem fra kirken, gives dem allerførst et stykke brød, ti så får de god lykke.
I en gård fik de smør i deres melgrød, men blot manden dyppede i hullet. Konen rørte lige ved det, og folkene gjorde bevægelsen, som de vilde til at dyppe, men vred i det samme skeen om og kjørte tilbage igjen. Letbæk mølle.
Den Gang, der var en stor Oversvømmelse her i Landet, var der kun to Brinker tilbage oven Vandet, og der var kun to Mennesker tilovers, det ene stod på Vorde Bakke, og det andet på Skals Bakke, og de stod og råbte til hinanden, men de kunde jo ikke komme sammen. Mette Katrine Bolette Jensen, Mogenstrup. Vorde S., Nørlyng H.; Skals S., Rinds H.
Øland er jo en gammel Hovedgård, og den er brændt to Gange, men når den brænder tredje Gang, skal der findes en Skat i en Høj ude på Marken til at bygge Gården op for. Men for det sker, må der ingen røre ved Højen i den Hensigt at grave Skatten ud. Den Høj ligger tæt ved Gården og er omgivet med Vand, så det tyder på, at her har ligget en Borg med Grav...
Nogle Småbørns Fingre bliver spidse, og så siger man, at Undervætter patter dem. Det er ikke alene deres Fingre, men også deres Bryster, der bliver pattede ud. Sker det, så skal man binde en Vædisten om deres Hals, så er det ovre. Jeppe Lavridsen, Staby.
En frugtsommelig kone må vogte sig for at drikke af en kop, som der er skår i, da barnet, hvis det sker, vil få hareskår i munden. Martin Dyrholm. Brudager.
En dag kom en mand gående med en økse over Tjor)iehoved mark, og da så han eu lille pusling komme lobende ud fra stenkisten hen imod "Niels Hemmes handsker.* Han gik just forbi et træ, og der hug han øksen ind, så det klang stærkt. Da blev puslingen bange, vendte om og lob tilbage til stenkisten. Fr. C.
I Vistoft har de ved gilder brugt træbrikker at spise på, og de opbevaredes hos oldermanden. Han kom så med dem, når de skulde bruges. Han havde også skeer at forsyne gjæsterne med. Når de til den ene ret mad, f. eks ål. havde brugt træbiikken, så vendte de den om til næste ret, f. eks. kjod. Hver gjæst tog sin egen kniv med. Der er endnu nogle af disse...
Når man giver og tager igjen, bliver man sort i nakken; eller: får man sorte børn. A. E. Jakobsen.
En herredsfoged fra Fredericia havde forretninger i Treide en varm sommerdag. Konen i gården, hvor han tog ind, vilde bevan-te ham med et fad tyk mælk med sukker og flode på. Så siger hun: Æd, æd, br. justitsråd, æ swin skal hå ed iliwal. Dertil svarede han: Tak, lille moer, vi skal heller ikke v,ære svinene for nær. vru Borgen, Nordby.
Som bekjendt er der blevet fundet to Guldhorn ved Gallehus, og der skal heller ikke findes flere, efter hvad der er blevet spået, men der skal en Gang findes et Guldbord med Guldservice, og når det sker, så vil Skakkenborg gå op i Luer, og da vil der blive så I OU I M A gylden og lykkelig en Tid for Landet som aldrig før, og der vil for Danmark komme en...
I Vejlen, en Lavning på Permelille Vestermark op mod Kolby, sees undertiden et klart Lys brænde om Natten, og en Bunke Mennesker sidde der omkring og spille. Kort eller sådan noget. Efter Svend-Ane. Dyrlæge A. Pedersen.
Aftenen før st. Hans dag måhørren rises. Før solen går ned, sættes tre løvede helst pileris langs ned ad hver besået ager, så at der står ét midt på og ét ikke langt fra hver ende. Sker det ikke, bliver der næppe tave i hørren, for kommer heksene over det og ser på det med onde øjne, kan man gjærne skyde en hvid pind efter det gavn, man får af deu. A. C....
I Salling giver man ofte hunde trænavne f. ex: Gran, Kvist, Lind, fordi man så tror, at onde mennesker ikke kan binde munden på dem. Hvis dette sker, kan de jo hverken gjo eller bide og er altså til ingen nytte. P. K. M.
I Rørby ved Kalundborg er den skik brugelig at slå en spand vand efter liget. Bruges også i Tudse. I Eskebjazrg skal porten lukkes umiddelbart efter ligets udførsel. Dette sker ved to i dette øjemed opstillede mænd, inden følgets udkomst. Det sker også, at man spotvis slår vand efter en forhadt medtjener, når han rejser ved skiftetid, for at "han ikke...
Jeg har set i min ungdom, at der blev lagt en åben saks korsvis over en død mands mave, da han lå på bordet, men jeg véd ikke, hvad det betyder; siden er mig sagt, at det sker ved alle gemene lig, og at det er, for at de ikke skal gå igjen. j. b.
Håret, man lader klippe af hovedet, bør man altid sørge for at få brændt, at fuglene ikke skal få noget af det og bygge rede af, ti sker dette, kommer man til at lide meget af hovedpine. Efter Ras Dam. A. P.
Svenskerne kom syd fra og her til. De var nogenlunde, men Polakkerne tog bæster og kreaturer med dem, for de sagde, at de skulde have noget for deres ulejlighed med at drive Svenskerne ud. Polakkerne og Brandenborgerne var lige slemme. Hans Krist Pedersen, Haslum.
da.etk.DS_04_0_00370
Der var aldrig en spattet hest her i Danmark, fur Svenskerne kom. De lod deres heste gå i ploven med, og så blev vore heste smittede. Bitte Jens Kristian, Søbeden.
Det er et gammelt sagn, at Gammel-Estrup skal synke en nytårsaften, og i en af murene skal der så findes så mange penge, at den kan bygges op for igjen. Det er nok efter Sybilles spådom. Der går ikke nogen nytårsaften, uden at der sker en eller anden malør. lavrs jensen, marie målene.
